Spørg Bolius
Gamle stofledninger - er de ulovlige og er der sikkerhedsrisiko?
Hej Bolius
På loftet demonterede jeg nogle 95 år gamle ledninger i stål kabelrør. Fase ledningen (hvid) havde ligesom svedt noget tjære/gummi ud gennem vævet. se billede. ledningen kan højst have været belastet med en pære (60 watt.)
Er det tegn på at der kan være sikkerhed risiko for ved andre gamle kabler i bygningen.
Lars B
Hej Lars B
Gamle stofledninger skal man altid være opmærksom på og de skal udskiftes, hvis man ændrer på den installation de indgår i.
Men så længe de ligger urørte i stålrørene, burde der ikke kunne ske skade. De er dog skrøbelige og sarte og kan nemt knække, hvis man kommer i berøring med installationen. Anbefalingerne fra flere er, at de bør skiftes efter 50 år.
De sorte prikker er højst sandsynlig gummi, der har været omviklet selve kobber-lederen. Jeg kan desværre ikke vurdere, om der er en sikkerheds risiko ved fortsat at have stofledningerne i dele af din elinstallation. Det skal du have en elektriker til at vurdere.
Med venlig hilsen