Generelt om dine pligter som husejer

Hvilke pligter har du som husejer?

Som husejer har du en lang række pligter, og der er en hel del regler, som du skal efterleve. Nogle er lovfæstede eller betinget af politivedtægten, mens andre kan være nedfældet i lokale statutter eller vedtægter. Endelig er der de uskrevne regler for almindelig god opførsel, som sikrer et fornuftigt forhold til naboer og omgivelser.

Hvad skal du vedligeholde på fortovet og ved beplantningen?

Hvis du har en ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at holde rent på områder, der fortrinsvis er bestemt for gående. Det gælder først og fremmest fortovet, men der kan også være tale om at gøre rent på f.eks. stier, trapper m.m. Pligtens omfang afhænger af de konkrete forhold og omfatter højst 10 m af færdselsarealet målt ud fra ejendommens skel. Støder din ejendom op til en privat vej eller sti, har du også ansvaret for at holde rent på kørebanen. Men for det meste kan du nøjes med at gå ud til midten af vejen, hvor genboen kan tage over og gøre rent på sin halvdel.

Renholdelsespligten er ikke begrænset til at feje asfalt, brosten eller fliser. Du skal også fjerne affald og andet, som kan genere færdslen, eller er særligt forurenende. Området skal renses for ukrudt, og rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender skal holdes fri for affald eller andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.

Som grundejer har du også pligt til at holde træer og anden bevoksning på din grund i nede af hensyn til færdslen, eller i forbindelse med at vejen skal istandsættes. Beplantningen skal også være i passende afstand fra forsyningsledninger. I henhold til Lov om offentlige veje kan vejbestyrelsen kræve, at træer og beplantning, der vokser på eller ud over vejareal, bliver studset, skåret ned, stammet op eller helt fjernet. Hvis du ikke efterkommer kravet inden for en fastsat frist, kan kommunen lade arbejdet udføre på din regning.

I nogle områder er der særlige regler for vedligeholdelsen. Det kan være grundejerforeningen der fastsætter reglerne eller det kan være lokalplaner, der fastsætter hvordan beplantningen skal vedligeholdes.

Hvad med snerydning og grusning?

En af de mere tidskrævende pligter i vintersæsonen er, afhængigt af vejret, snerydning. Det er loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, som fastslår, hvem der har snerydnings- og grusningspligt, og at kommunalbestyrelsen kan udfærdige generelle retningslinjer for vintervedligeholdelsen af både offentlige og private veje og stier. Generelt skal du sørge for, at fortov og indkørsel skal være ryddet.

Du kan læse mere om loven på retsinformations hjemmeside her

Din renholdelsespligt omfatter desuden, at du skal rydde de omtalte arealer for sne, så det altid er sikkert at færdes. I princippet betyder det, at du har pligt til at l snerydde, gruse eller salte hurtigst muligt, hvis der falder sne. Manglende vintervedligeholdelse kan straffes med bøde, og vejbestyrelsen eller kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser, kan lade sne og is fjerne for din regning.

Ifølge almindelig retspraksis har du dog en vis margin til at få arbejdet gjort. Sædvanligvis vil tidsrummet, hvor man kan forvente, at der er ryddet, være fra kl. 7 til kl. 22. Glider avisbuddet, renovationsfolkene, postbuddet eller forbipasserende og kommer til skade på dit fortov eller din trappe, også uden for det nævnte tidsrum, kan du i nogle tilfælde holdes erstatningsansvarlig. Har du ryddet, og har den tilskadekomne ikke vidner, der kan hævde det modsatte, kan du ikke gøres erstatningspligtig.

Læs mere om snerydning og forsikring på www.forsikringsoplysningen.dk .

Hvordan skal husnummer og brevkasse være placeret?

Ifølge politivedtægterne skal du sørge for, at husets husnummer er anbragt på en tydelig måde. Det skal sidde over eller ved hovedindgangen ud til vejen, medmindre kommunalbestyrelsen i din kommune har besluttet noget andet.

Reglerne for brevkasser er bestemt af Postloven og gælder for alle huse og for fritidshuse. Brevkassen skal placeres i skellet, ud mod vejen.

Brevkassen skal være placeret således, at forsendelser kan afleveres i brevkassen let og uden særlige vanskeligheder direkte fra offentlig adgangsvej (offentlig vej, offentlig sti eller privat fællesvej). Forsendelser skal kunne afleveres i brevkassen, uden at omdeleren skal begive sig fra vejarealet ind på ejendommen eller i øvrigt skal igennem en forhave, en carport, bevoksning eller anden form for afspærring el.lign.

Brevkassen skal opstilles, så afstanden mellem brevindkastets underkant og terræn, fortov eller vej er mindst 100 cm og højst 120 cm.

Postkassen skal være forsynet med et tydeligt skilt med postmodtagernes navne og eventuelle stillinger. Skiltningen skal helst indeholde navnene på alle medlemmer af husstanden. Aflevering af posten skal kunne ske nemt og uden forhindringer i form af f.eks. generende bevoksning. Hvis bestemmelserne om opstilling af brevkasser ikke er opfyldt, kan Post Danmark undlade at omdele post til husstanden.

Regler for skorsten og oliefyr

Bruger du din pejs eller brændeovn i fyringssæsonen eller bare en gang imellem, har du pligt til at lade skorstensfejeren komme forbi og rense skorstenen mindst en gang om året af hensyn til brandsikkerheden. Skorstensbrand er faktisk den hyppigste årsag til brande i Danmark. Samtidig kan du benytte dig af lejligheden til at få gode råd om, hvordan du fyrer korrekt og udnytter brændet bedst muligt. Skorstensfejeren skal du også kontakte, hvis du vil installere brændeovn eller pejs i huset. Den skal nemlig synes, inden du tager den i brug.

Har du oliefyr, forlanger Miljøministeriet, at du mindst en gang om året får foretaget en kontrolmåling af oliefyret. Den såkaldte OR-fyrtest skal udføres af en autoriseret oliefyrsmontør eller en skorstensfejer. Det skal forebygge, at oliefyret forurener mere end højst nødvendigt og forpester luften for naboerne. Samtidig er der god økonomi i at holde oliefyret korrekt justeret.

Hvad er flagreglerne?

Der er ingen egentlige love for privates brug af Dannebrog, men der er efterhånden opstået et sæt hævdvundne flagregler for, hvordan man benytter og omgås nationalflaget. Ingen af dem er dog lovpligtige, og men kan ikke straffes, hvis de ikke overholdes. Her er nogle af de vigtigste:

• Flaget skal generelt behandles med respekt, og det bør desuden være rent og i god stand.
• Flaget hejses kl. 8.00 og tages ned ved solnedgang. De dage, hvor solen først står op efter kl. 8, hejses flaget først efter solopgang.
• Som privat må du flage, så tit du vil, og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.
• Når flaget hejses og tages ned, bør det ske langsomt og uden, at flagdugen rører jorden.
• Når nogen er død, kan du flage på halv. Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
• Flagstang og flag bør passe sammen i størrelsen, således at forholdet mellem flagstangen og flagets højde bør være 1:5. Det vil sige, at til en flagstang på 10 meter skal flaget være 2 meter højt.
• Det rektangulære flag og vimplen må anvendes af privatpersoner, mens splitflaget er forbeholdt kongehuset, statsinstitutioner, søværnet, nogle lystfartøjer og enkelte andre organisationer og firmaer.

Det skal du som husejer gøre, hvis du ser en rotte