Tema

Servicefradrag

Hvad er håndværkerfradrag og servicefradrag?

Servicefradraget giver fradrag for serviceydelser som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.

I 2023 kunne du få fradrag for op til 6.600 pr. person i husstanden over 18 år. I 2024 og frem øges servicefradraget med 5.000 kr. til 11.900 kr. pr. person i 2024 som følge af finanslovsaftalen for 2024.

Tidligere var håndværkerfradraget også en del af BoligJobordningen, men det blev afskattet 1. april 2022 som led i finanslovsaftalen for 2022.

Hvem kan få servicefradrag?

Privat person

Fradraget gælder pr. person over 18 år, der bor i husstanden, mens arbejdet udføres. Så hvis arbejdsopgaven opfylder betingelserne, kan du bruge servicefradraget.

Ægtefæller

Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt regningen. Hver person kan bruge sit eget fradrag og skal selv indtaste oplysningerne.

Børn

Hjemmeboende børn over 18 år kan benytte servicefradraget. De skal dog selv have betalt den del af regningen digitalt og fradraget gælder for deres egen indkomst. Børn kan kun benytte servicefradraget i helårsbeboelsen.

Sommerhus

Du kan få fradrag for din fritidsbolig, hvis du betaler ejendomsværdiskat og ikke udlejer sommerhuset. Men du har kun ét fradrag, der altså skal deles mellem din helårs- og fritidsbolig.

Lejlighed

Du kan få fradrag, uanset om du er ejer, lejer eller andelshaver, så længe du selv betaler for arbejdet.

 

 

Serviceydelser kan være:

 

  • Rengøring af boligen
  • Vinduespudsning
  • Almindeligt havearbejde
  • Børnepasning

Indberetning af servicefradrag

  • Du skal indberette udgifterne til Skattestyrelsen på skat.dk.
  • Du kan indberette ved at ændre din forskudsopgørelse i feltet 'Servicerfradrag'.
  • Følg vejledningen og udfyld de påkrævede felter med betalingsdato, udførerens CVR- eller cpr-nummer samt din udgift til arbejdslønnen uden moms (Skat tillægger selv moms).
  • Herefter bliver beløbet automatisk overført til årsopgørelsen.

Hver person i husstanden, der skal benytte håndværkerfradraget, skal indberette sin andel af udgiften. Hvis I ægtefæller, er det underordnet, hvem der har betalt regningen, men I skal begge indberette oplysningerne. Skal andre i husstanden over 18 år benytte fradraget, kan de kun få fradrag for den andel af regningen, som de har betalt.

Hvornår kan jeg betale og indberette servicefradrag?

  1. Fristen for betaling: Senest to måneder efter årsskiftet.
  2. Fristen for indberetning: Senest 1. maj året efter.

Det betyder, at hvis du vil benytte servicefradrag for 2023, skal du have betalt regningen digitalt senest 28. februar 2024 og have indtastet fradraget i TastSelv på skat.dk senest 1. maj 2024.

Betingelser for at bruge ordningen

For at kunne få fradrag skal du - og det udførte arbejde - leve op til en række krav:

  • Regningen skal være betalt elektronisk.
  • Du skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura eller skriftlig erklæring. Fakturaen skal vise, hvor, hvornår og hvilket arbejde der er udført. Udgiften til arbejdslønnen skal være udspecificeret.
  • Serviceydelser kan udføres af momsregistrerede virksomheder og/eller privatpersoner.
  • Du må ikke få andre offentlige tilskud til arbejdet.
  • Er det en helårsbolig, skal du bo i boligen, imens arbejdet bliver udført.
  • Er det et sommerhus/fritidshus, må det ikke have været udlejet.
  • Du skal have skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.

Typiske spørgsmål om servicefradrag

Servicefradrag 2024 – hvor meget kan jeg få i ydelse?remove

I 2024 kan du få fradrag på op til 11.900 kr. pr. person i husstanden over 18 år.

Hvordan skal jeg betale for serviceydelsenremove

Du skal betale regningen digitalt for at kunne benytte servicefradraget. Regningen skal være betalt senest to måneder efter årsskiftet for det år, du vil bruge det. Læs alle krav her.

Kan jeg få håndværkerfradrag og andre tilskud?remove

Du kan ikke få fradrag for udgifter til arbejder, som du har modtaget tilskud til efter andre offentlige støtteordninger. Læs alle krav her.

Hvordan deler jeg fradraget med min ægtefælle?remove

Er I ægtefæller eller samlevende, kan I begge bruge servicefradaget til at dele regningen imellem jer – uanset hvem af jer, der har betalt regningen. For at bruge det skal I hver især indtaste jeres del af fradraget på skat.dk. Læs mere her.

Skal jeg være 18 år, når arbejdet går i gang?remove

Arbejdet skal være udført det kalenderår, du fylder 18, hvis du skal benytte servicefradraget.
Læs mere om reglerne her.

Servicefradrag som lejer?remove

Du kan få servicefradrag, uanset om du bor til eje, leje eller andel. Men du skal leve op til følgende krav: Du skal selv betale for arbejdet, du skal selv iværksætte arbejdet, og du skal bo i boligen.

Er servicefradrag med eller uden moms?remove

Du skal indberette dit servicefradrag uden moms – og kun for arbejdslønnen. Det skulle gerne fremgå af din regning. Skat lægger selv momsen til, så du får fradrag for hele beløbet.

Kan jeg få fradrag fra arbejde, jeg selv har udført?remove

Nej, du kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, du selv har lavet, eller arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres.

Hvilken type havearbejde kan jeg få fradrag for?remove

Servicefradraget dækker almindelgt havearbejde, fx græsslåning, klipning af hæk, beskæring af buske og træer, fliserensning og snerydning. Det gælder ikke nyanlæggelse af have eller enkeltstående opgaver som træfældning og fjernelse af væltede træer.

Hvad får jeg i fradrag for rengøringshjælp?remove

Du kan få præcis det samme fradrag til rengøringshjælp, som til de andre muligheder i servicefradraget – altså 11.900 kr. pr. person i 2024. Det gør det muligt at spare flere tusinde kroner på din rengøringshjælp. Læs mere her.

Kan jeg få fradrag for min au pair?remove

Du kan ikke få fradrag til udgifter for personer, der bor i den bolig, hvor arbejdet er udført. Læs mere om reglerne hos Skat.

Håndværkerfradragets historie

2011

BoligJobordningen kommer til verden under VK-regeringen. Ordningen, der også kaldes håndværkerfradraget, består af et ligningsmæssigt fradrag for alle over 18 år på 15.000 kroner om året for lønudgifter til hushjælp og istandsættelse af boligen. Formålet er at skabe flere job i håndværksbranchen og at minimere danskernes brug af sort arbejde. Ordningen er et forsøg, der skal løbe fra den 1. juni 2011 til og med 2012.

2011

Den nye regering bestående af S, R og SF, beslutter at stoppe BoligJobordningen ved udgangen af 2012.

2013

BoligJobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft af S-R-SF-regeringen, og udvides til også at omfatte sommer- og fritidshuse fra d. 22. april 2013. Den udvidede BoligJobordning skal vare hele 2013 med udløb i slutningen af 2014.

2015

Venstre kommer til magten og genindfører håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Blandt andet med støtte fra SF og Alternativet besluttes det, at ordningen fra 2016 skal målrettes energirigtige renoveringer.

2016

Fradraget bliver delt i to, sådan at det er muligt at få et fradrag på 6.000 kroner for lønudgifter til serviceydelser og et fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner. Ordningen skal vare til og med 2017.

2018

BoligJobordningen bliver gjort permanent gennem finanslovsaftalen. Målet er at lette hverdagen for familier og reducere omfanget af sort arbejde. Som noget nyt gives der fremadrettet også fradrag for lønudgifter til installation af tyverialarm.

2021

Folketinget forhøjer fradraget for at afbøde de samfundsøkonomiske effekter af COVID-19. Danskerne kan nu få fradrag på 25.000 kr. for lønudgifter til serviceydelser  og håndværksydelser med et grønt sigte. For servicedelen af Boligjobordningen udvides fradragsprocenten desuden ekstraordinært i 2021 fra ca. 25 % til 35 %.

2022

Fradraget sættes ned, og du kan nu få fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og op til 12.900 kr. pr. person for håndværksydelser.

2022

Den  1. april 2022 afskaffes håndværkerfradraget, mens fradrag for serviceydelser fortsætter.

Kilder: Finansministeriet, Skatteministeriet, Altinget, Finans, Berlingske Business, dr.dk, regeringen.dk og Dansk Industri