Det er snart slut med fradrag for udskiftning af vinduer, isolering eller installation af grønne energikilder. Fradragsordningen, der er kendt som håndværkerfradraget, stopper nemlig fra og med d. 1. april 2022, har et flertal i Folketinget besluttet i forbindelse med finanslovsaftalen for 2022. 

Det er der blandede meninger om hos danskerne, viser en undersøgelse blandt 1.011 danskere, som YouGov har lavet for Videncentret Bolius i januar 2022, mens Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, Dansk Industri, er lodret uenig i beslutningen om at afskaffe fradraget

Håndværkerfradraget, der har eksisteret i forskellige former siden 2011, som en del af BoligJobordningen, omfatter også et servicefradrag, som kan bruges i forbindelse med køb af ydelser som fx vinduespudsning, rengøringshjælp eller havearbejde. Servicefradraget kan du fortsat benytte.

Sjællændere og 45 år+’ere vil gerne beholde både håndværker- og servicefradrag
Danskerne er delte om, hvorvidt håndværkerfradraget bør afskaffes eller fortsætte, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Videncentret Bolius. 29 % mener, at både håndværkerfradrag og servicefradrag bør fortsætte, mens 7 % synes, at kun håndværkerfradraget skal blive. 

Særligt blandt dem, der er 45 år+, er der tilslutning til, at håndværkerfradraget og servicefradraget bør fortsætte. Det mener hver tredje i aldersgruppen. Indbyggerne i Region Sjælland er særligt glade for håndværkerfradraget – 40 procent vil gerne holde fast i begge fradrag.

Højindkomstgruppen samt mænd er særligt for afskaffelse af fradrag
23 % af de adspurgte mener, at det er fint, at håndværkerfradraget nu afskaffes, mens servicefradraget fortsætter, og 17 % mener, at begge fradrag bør afskaffes.

På trods af, at det er danskere med de højeste husstandsindkomster, der har benyttet sig mest af håndværkerfradraget, er det i højere grad denne gruppe, der er for afskaffelse af enten det ene eller begge afdrag. Denne gruppe begrunder i overvejende grad deres positive indstilling for afskaffelse af håndværkerfradraget med, at der er højkonjunktur, og at håndværkerfradraget dermed ikke har en beskæftigelsesfremmende effekt.

Også flere mænd end kvinder, faktisk ca. dobbelt så mange mænd, er for afskaffelse af begge fradrag. Mændene er overrepræsenterede i højindkomstgruppen, hvilket kan være end del af forklaringen på denne forskel.

Derfor blev håndværkerfradraget droppet

Flere partier har igennem flere år talt for at afskaffe håndværkerfradraget, bl.a. fordi de mener, at fradraget har været en for dyr måde at skaffe flere i arbejde på. Flere borgerlige partier og Socialdemokratiet har ønsket at beholde det, men Socialdemokratiet ændrede mening i forbindelse med Finanslovsaftalen for 2022, hvor partiet sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne besluttede af afskaffe det fra 1. april 2022.

- Dansk økonomi er inde i en rigtig stærk periode ovenpå corona. Der er næsten for meget fart på. Derfor letter vi foden fra speederen og strammer op, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) da finanslovsaftalen blev præsenteret. 

DI: ”Højkonjunktur er et stråmandsargument” for at droppe håndværkerfradraget

Dansk Industri mener ikke, at højkonjunkturen er en god grund til at afskaffe håndværkerfradraget.

- BoligJobordningen har altid haft både et konjunktur- og et strukturelement, som der gennem årene er lagt forskellig vægt på. Og det er indlysende, at med den aktuelle mangel på arbejdskraft, falder konjunkturargumentet bag fradraget bort. Omvendt giver det stadig god mening strukturelt at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør det selv-arbejde til hvidt arbejde samt at fastholde et økonomisk incitament til energirenovering i de private boliger, siger skatteøkonom Bo Sandberg fra Dansk Industri.

- Siden håndværksdelen af Boligjobordningen i 2016 blev indsnævret og målrettet energirenovering har formålet ikke længere været at øge beskæftigelsen, men primært at bidrage til den grønne omstilling, hvor der kun gives skattefradrag efter en meget snæver såkaldt ’positivliste’ af energirenoveringer. Derfor er det da også forstemmende at se, at denne del af Boligjobordningen nu nedlægges med et rent konjunkturbetinget ’stråmandsargument’ om høj efterspørgsel efter håndværkere, siger Bo Sandberg.

Modstandere: Håndværkerfradraget får ikke flere i arbejde

Håndværkerfradraget har ingen beskæftigelsesfremmende effekt, og der ér gang i byggeriet. Det mener 59 % af dem, der ønsker håndværkerfradraget afskaffet. Jo ældre man er, i jo højere grad er man enig i det. 

Derudover mener 40 %, at dem, der ønsker at afskaffe håndværkerfradraget, at folk selv har råd til at betale for håndværkerydelser, uden at de behøver fradrag. 28 % mener, at håndværkerfradraget er en for stor udgift for samfundsøkonomien.

Fortalere: Håndværkerfradraget holder gang i beskæftigelsen

Fortalerne for håndværkerfradraget har den helt modsatte holdning. Halvdelen af tilhængerne mener, at håndværkerfradraget holder gang i beskæftigelsen

37 % svarer, at håndværkerfradraget får dem til at forny/vedligeholde deres bolig - for dem, der har en ejerbolig, gælder dette for hele 47 %.

Med håndværkerfradraget bliver arbejdslønnen tydelig, og det peger 45 % på, som et argument for at beholde fradraget. Blandt dem der bor i hus/ er dette argument endnu mere udbredt, da 56 % angiver dette som grund til at lade håndværkerfradraget fortsætte. 

Boligejerne fratages vigtigt incitament til energirenoveringer

Dansk Industri ærgrer sig i høj grad over aflivningen af håndværkerfradraget. Her er holdningen, at fradraget er et vigtigt økonomisk incitament til den energirenovering af danskernes boliger, som er essentiel for nedbringelsen af Danmarks CO2-udledning.

- Som en del af den økonomiske stimulans i forbindelse med coronakrisen blev håndværkerfradraget midlertidigt udvidet i 2021. Det var hele tiden tænkt som et midlertidigt tiltag, og derfor støtter DI også, at den ekstraordinære forhøjelse af det årlige fradragsbeløb blev rullet tilbage igen, siger skatteøkonom i DI Bo Sandberg.
 
- Men vi beklager dybt, at det snævre flertal bag finanslovsaftalen for 2022 så tog skridtet videre og helt afskaffede energirenoveringsdelen af Boligjobordningen, som håndværkerfradraget også kaldes.

- Dermed bliver barnet skyllet ud med badevandet, og boligejerne bliver nu frataget et vigtigt økonomisk incitament til at sætte gang i de energirenoveringer, som er en vigtig brik i, at Danmark kan leve op til vores målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 % frem mod 2030, siger DI´s skatteøkonom.

Bo Sandberg peger desuden på, at forbrugernes efterspørgsel er meget prisfølsom.

- En lang række undersøgelser peger helt utvetydigt på, at når man undersøger danske boligejeres motiver for at energirenovere, er det stadig hensynet til tegnebogen, der vægter klart tungest, siger Bo Sandberg.

Servicefradraget fortsætter – og du kan stadig nå at udnytte håndværkerfradraget

Ifølge DI er det trods alt godt, at servicedelen af håndværkerfradraget i det mindste er bevaret.
 
- Det giver nemlig et løft til arbejdsudbuddet, når vi som lønmodtagere fx køber os til hjælp med rengøring i hjemmet fremfor lavproduktivt gør det selv-arbejde eller sort arbejde, siger Bo Sandberg.
 
Du kan stadig nå at få glæde af håndværkerfradraget, hvis håndværkerarbejdet er udført senest den 31. marts 2022, og regningen for arbejdet er betalt senest den 31. maj 2022.

Håndværkerfradragets historie

2011

BoligJobordningen kommer til verden under VK-regeringen. Ordningen, der også kaldes håndværkerfradraget, består af et ligningsmæssigt fradrag for alle over 18 år på 15.000 kroner om året for lønudgifter til hushjælp og istandsættelse af boligen. Formålet er at skabe flere job i håndværksbranchen og at minimere danskernes brug af sort arbejde. Ordningen er et forsøg, der skal løbe fra den 1. juni 2011 til og med 2012.

2011

Den nye regering bestående af S, R og SF, beslutter at stoppe BoligJobordningen ved udgangen af 2012.

2013

BoligJobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft af S-R-SF-regeringen, og udvides til også at omfatte sommer- og fritidshuse fra d. 22. april 2013. Den udvidede BoligJobordning skal vare hele 2013 med udløb i slutningen af 2014.

2015

Venstre kommer til magten og genindfører håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Blandt andet med støtte fra SF og Alternativet besluttes det, at ordningen fra 2016 skal målrettes energirigtige renoveringer.

2016

Fradraget bliver delt i to, sådan at det er muligt at få et fradrag på 6.000 kroner for lønudgifter til serviceydelser og et fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kroner. Ordningen skal vare til og med 2017.

2018

BoligJobordningen bliver gjort permanent gennem finanslovsaftalen. Målet er at lette hverdagen for familier og reducere omfanget af sort arbejde. Som noget nyt gives der fremadrettet også fradrag for lønudgifter til installation af tyverialarm.

2021

Folketinget forhøjer fradraget for at afbøde de samfundsøkonomiske effekter af COVID-19. Danskerne kan nu få fradrag på 25.000 kr. for lønudgifter til serviceydelser  og håndværksydelser med et grønt sigte. For servicedelen af Boligjobordningen udvides fradragsprocenten desuden ekstraordinært i 2021 fra ca. 25 % til 35 %.

2022

Fradraget sættes ned, og du kan nu få fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og op til 12.900 kr. pr. person for håndværksydelser.

2022

Den  1. april 2022 afskaffes håndværkerfradraget, mens fradrag for serviceydelser fortsætter.

Kilder: Finansministeriet, Skatteministeriet, Altinget, Finans, Berlingske Business, dr.dk, regeringen.dk og Dansk Industri