Flere og flere henvendelser til giftlinjen

Siden 2006 har sundhedspersonale og almindelige borgere ringet ind til Giftlinjen og fået hjælp ved giftuheld.

I 2006 modtog Giftlinjen lidt over 5.000 henvendelser, og tallet har været støt stigende lige siden og nåede i 2021 et niveau på ca. 37.000 henvendelser.

De mange henvendelser vidner om, at vi danskere har styr på, hvor vi skal ringe hen, hvis vi har brug for hjælp i forbindelse med forgiftning eller mistanke om forgiftning. Det er positivt, fordi det kan være yderst farligt at undlade at reagere, hvis vi eller vores børn har indtaget noget giftigt, ligesom det heller ikke er en god ide selv at prøve at afhjælpe problemet uden den fornødne viden – fx ved at stikke fingrene i halsen på sit barn.

Børn har en vigtig forsigtighedsmekanisme

Kontakt Giftlinjen

Du kan ringe til Giftlinjen døgnet rundt på telefon 82 12 12 12 eller læse mere her.

Netop børn udgør den største risikogruppe, når det handler om indtagelse af farlige giftstoffer i hjemmet.

Det er en del af børns natur at opleve verden ved at smage på den, og det er i mange sammenhænge helt ok. Men hvis man lader farlige væsker stå fremme og tilgængelige, eller omhælder kemiske produkter fra deres oprindelige beholder til en beholder, som ikke er beregnet til at opbevare giftstoffer i, vil børnenes vigtige forsigtighedsmekanisme blive sat mere eller mindre ud af spil.

De farligste giftige væsker i dit hjem

Blandt de farligste og potentielt dødbringende væsker (hvis de indtages) i husholdningen er:

  • Afløbsrens
  • Kølervæske
  • Olielampevæske
  • Grilltændvæske
  • Meget basiske eller sure rengøringsmidler

 

Hæld IKKE kemiske væsker i andre beholdere

Det kan potentielt gøre stor skade, hvis du omhælder et giftigt stof fra den oprindelige beholder med advarselstegn, brugsanvisning og børnesikret kapsel til fx en sodavandsflaske, som alle - såvel børn som voksne - forbinder med noget drikkeligt.

Dels øger det risikoen for at et barn får fingrene i den giftige væske og forveksler den med noget, der gerne må drikkes, og dels er der risiko for, at barnet indtager en større mængde. Erfaringen hos Giftlinjen er nemlig, at når børn drikker af en flaske uden advarselssignaler, drikker de oftest af tørst og ikke af nysgerrighed. De kan derfor nå at få betydeligt større mængder af væsken ned i maven, før de opdager, at der er noget galt, og derfor bliver giftvirkningen tilsvarende større.

Modsat vil et lille barn, som i nysgerrighed undersøger et giftstof i den oprindelige beholder, ofte kunne identificere produktet og ikke forbinde det med almindelige mad- eller drikkevarer. Hvis det endelig lykkes for barnet at åbne børnesikringsmekanismen, vil det normalt kun forsøge sig med en lille slurk, som oftest spyttes ud igen.

4 råd til at beskytte dine børn mod giftstoffer i hjemmet

  1. Begræns mængden af giftstoffer, der opbevares i hjemmet, til det allermest nødvendige.
  2. Undlad at opbevare giftige produkter, der ikke skal anvendes i hjemmet.
  3. Kassér rester af giftstoffer i stedet for at gemme dem.
  4. Opbevar altid giftige stoffer i deres originale emballage under lås og uden for børnenes rækkevidde.

Kilde: Giftlinjen
 

Pas på: Her er kemikalierne rum for rum

Det er de færreste kemikalier i hjemmet, som kan være akut livstruende. De fleste lever du side om side med i din hverdag. Men det betyder ikke, at de er ufarlige.

Her har vi gennemgået en typisk bolig og listet de ting, du skal være opmærksom på, for at undgå unødig kemi i hjemmet rum for rum.

Bryggerset

  • Vælg miljømærkede rengøringsmidler og vaskemiddel.
  • Følg altid brugsanvisninger. Vend beholderne med rengøringsmidler om, læs brugsanvisningen grundigt og følg den. Hvis der fx står, at du kun må bruge produktet udendørs og med handsker på, er der en god grund til det.
  • Pas på børnesikringen. Opbevar rengøringsmidlerne langt væk fra børn. Såkaldt børnesikrede beholdere er kun designet til at forlænge den tid, det tager et barn at åbne beholderen. De er ikke designet til at være umulige at åbne.

Garderoben

  • Brug tekstiler med begrænset kemi. Det bliver lige så stille mere og mere udbredt, at du kan få tekstiler, der enten er Svanemærkede eller har andre mærkninger, som garanterer begrænset kemi i tøjet.
  • Vask altid nyt tøj inden brug, så overskydende kemi vaskes ud af tøjet.
  • Vær opmærksom på såkaldt antibakterielt tøj. Det kræver kemi at give tøj eksempelvis bakteriedræbende egenskaber.

Køkkenet

  • Opbevar mad rigtigt. En affaldspose er fremstillet til at opbevare affald i og kan ikke bruges som frysepose. En bøtte til is er efter samme logik fremstillet til opbevaring af is i en fryser og skal eksempelvis ikke bruges til opvarmning af lasagne i en mikrobølgeovn. Glasbeholdere er gode, fordi de ikke afgiver kemi.
  • Køb økologiske madvarer, hvis du har mulighed for det. Der bliver stillet skrappere krav til produktionen, og du undgår en masse rester af sprøjtemidler i din mad.

Børneværelset

  • Genbrug ikke gammelt legetøj. Det er hyggeligt at genbruge ældre søskendes eller måske endda forældrenes gamle legetøj, men det er ikke altid særligt sundt. Legetøjet kan nemlig være fyldt med de plastikblødgørende ftalater. Der har været forbud mod de tre farligste ftalater i legetøj og småbørnsartikler siden 2007, så overvej at kassere legetøj, der er ældre end det. 
  • Hold opsyn, når børnene leger med kemiske produkter som fx lim, maling og kosmetik til børn eller dukker.

Soveværelset

  • Vask sengetøj inden brug. Det kan indeholde overskudsfarve og overskudskemikalier.
  • Undgå elektronik i soveværelset. Tv, dvd-afspiller og musikanlæg gasser af og afgiver kemikalier, når de varmes op, og det trækker vi ned i lungerne, når vi sover. Undgå eller sluk derfor elektroniske apparater og husk at lufte ud jævnligt.

Badeværelset

  • Kig efter miljømærkerne på pleje- og vaskeprodukter. Overvej også, hvilke mængder du smører på din krop, når du bruger produkterne.
  • Gå uden om tandpasta, der indeholder stoffet triclosan, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at skabe antibiotikaresistens.
  • Pas på hårfarvningsprodukter, der kan være fyldt med kemi.
  • Hvis I bruger vådservietter, så vælg nogle, der både er svanemærkede og har Den Blå Krans, som er Astma-Allergi Danmarks allergimærkning. Så er du sikker på, at der hverken er parfume eller farlige stoffer i.

Pas på kemi i hverdagen - generelle gode råd

  • Undgå spraydåser. Indholdet fra en spraydåse hænger længe i luften som aerosoler, der er bitte små og derfor kan trækkes dybt ned i dine lunger, når du trækker vejret. Imprægnering på spray er blandt de stoffer, som kan være farlige at indånde, så imprægnér altid dine sko udendørs. 
  • Begræns brug af stearinlys. Brug en lyseslukker-klemme, så vægen ikke soder unødigt, når du slukker lyset.
  • Brug ikke duftfriskere.
  • Brug produkter til det, de er beregnet til. En sofa lavet af industripaller eller armbånd lavet af cykelslanger ser måske smart og kreativt ud. Men hensigten med materialerne har aldrig været at være i tæt kontakt med mennesker, og derfor kan de indeholde stoffer, som ikke er gode at være i kontakt med.
  • Hold øje med MAL-koden på fx maling, lim og fugemasse. MAL-koden fortæller, hvordan du skal beskytte dig mod den sundhedsrisiko, der kan være ved at arbejde med produktet. MAL-koden består af 2 tal med en bindestreg imellem. Det første tal angiver sundhedsrisikoen ved indånding (fra 00 til 5), det andet tal angiver sundhedsrisikoen ved direkte hudkontakt eller indtagelse (fra 1 til 6). Vælg det produkt med den lavest mulige MAL-kode – eksempelvis 00-1 – og husk grundig ventilation og evt. brug af åndedrætsværn ved høj MAL-kode før bindestregen.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi, Miljøstyrelsen
 

Blomsten og svanen

Blomsten og Svanen er de to eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark. Når et produkt er mærket med det fælleseuropæiske Blomsten eller det nordiske Svanen er det en garanti for, at det opfylder skrappe miljøkrav, tager hensyn til den menneskelige sundhed og er af god kvalitet.

På mange områder stiller mærkerne samme krav til produkterne, men Svanens krav er på enkelte områder skrappere.

Læs mere om Blomsten og Svanen.
 

Symboler på farlige husholdningsprodukter

Farlige kemiske stoffer og produkter skal mærkes, så du som forbruger kan se, hvordan produktet kan være farligt, og hvordan produktet skal håndteres.

Før juni 2017 var faremærkerne en firkant med orange baggrund. Idag har de en rød ramme på højkant med hvid baggrund.

Se her, hvad mærkerne betyder:

  1. Sundhedsfare. Kemikalier, som kan give hud- og øjenirritation, allergisk hudreaktion, luftvejsirritation, sløvhed eller svimmelhed.
  2. Ætsende. Kemikalier, som virker ætsende på huden, kan give alvorlige øjenskader eller ætser metal.
  3. Brandfarlig. Brandfarlige væsker og deres dampe, gasser, aerosoler og faste stoffer.
  4. Miljøfare. Kemikalier, som er farlige for miljøet.
  5. Kronisk sundhedsfare. Kemikalier, som giver kroniske skader såsom kræft, skader på arveanlæg og skader på forplantningsevnen. Omfatter også kemikalier, som giver allergi ved indånding, organskade eller lungeskade ved indånding.
  6. Brandnærende. Kemikalier (gas, væske eller fast stof), som kan forårsage eller bidrage til forbrændingen af et andet materiale.
  7. Akut giftig. Kemikalier, som er akut giftige ved indtagelse, hudkontakt og/eller indånding. Kemikalier med dette piktogram kan være livstruende.
  8. Gasser under tryk. Gasser i beholdere under tryk (2 bar eller højere).
  9. Eksplosiv. Eksplosive kemikalier og artikler (genstande).

Kilde: Miljøstyrelsen