Har fået nye vinduer, nyt loft og udvendig efterisolering, men har stadig problemer med skimmelsvamp?

Hej Bolius

Jeg har et ende rækkehus med flad tag, fra 1961, hvor jeg har problemer med skimmelsvamp under loftet i værelset i gavlen.

Jeg har prøvet alt hvad jeg har kunne finde på. Jeg started med at få ny listeloft, da der var doble dampspærre. Så fik jeg ny vinduer. Derefter fik jeg gavlen imprægneret af en murer som fortalte mig at jeg havde en kuldebro under taget. Sidst har jeg fået hulemursisolering og udvendig isolering og nye stern på den gavl. Men jeg har stadig problemer med fugt/ skimmelsvamp under loftet i de 2 værelser i gavlen.

Har I et råd? P.S Jeg lufter daglig ud ,selv om der ikke sover nogle der og tænder for min affugter.

Hilsen Randi

Hej

Nogle af de tiltag du har fortaget burde hjælpe, andre kan muligvis have modsat effekt.

Når man skifter vinduer er det overordentligt vigtigt at man får luftet grundigt ud, 3 gange dagligt med gennemtræk. De nye vinduer er typisk væsentlig tættere end den gamle og derved er der måske mindre ventilation i rummet

Har du en murstensvæg kan en imprægnering gøre væggen mere tæt og derved mindskes en evt. fugtvandring indefra og ud.

Efterisolering at væggen burde give langt mindre risiko for svamp.

Skimmelsvampevækst opstår jo når der er fugt. Den fugt kan komme pga. utætheder eller pga. kondens. Og som du selv er inde på lyder det som om det er kondens.

Hvis du ikke lufter ud 3 gange dagligt i 3-5 minutter med gennemtræk, bør du gøre det. Lad være med at holde et vindue åbent hele tiden, det giver underafkøling af konstruktionerne. Derudover bør du holde en temperatur på mindst 18 grader og gerne 20 grader i rummene. Det burde hjælpe. Men det er vigtigt at varme holdes og at der sker en udluftning.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden