Byhusene i Svendborg er blevet hædret af bevægelsen Arkitekturoprøret.
Visse designidéer går af mode for evigt. I dag har de færreste lyst til at gå med 1700-tallets parykker eller køre i 1980’ernes elbiler.
Men med huse er det anderledes. Boliger med flere hundrede år på bagen kan sagtens være efterspurgte. Især hvis de har den rigtige beliggenhed og er godt vedligeholdt. Fortidens huse virker stadig smukke og behagelige på mange mennesker. Hvorfor er det sådan? Og hvorfor bygger vi ikke mere som i gamle dage?
Kullinggade 3-9, Svendborg
- Opførelsesår: 2020 i Svendborg.
- Areal: Hver bolig er på cirka 170 m2 fordelt på tre etager. Dertil en altan og en terrasse. Husene har tilhørende p-pladser og et fælles gårdmiljø med skure.
Det er der faktisk nogle, der gør. I Svendborg har en gruppe byggefolk opført fire boliger, der til forveksling ligner gamle byhuse fra 1800-tallet.
Husene stod færdige i 2020. De fik en modtagelse, der er få nybyggerier forundt. Bevægelsen Arkitekturoprøret kårede husene til Danmarks bedste nybyggeri, og de fik stor omtale i både nyhedsmedier og på sociale medier.
Peter Honoré er en af bygherrerne bag husene, og Videncentret Bolius møder ham i et af dem. Der er god plads indvendigt, for der bor ikke nogen i huset. I slutningen af 2022, hvor vi er på besøg, er huset stadig til salg. Et af de andre huse er blevet solgt, mens to af dem er udlejet. Det er Peter Honoré afklaret med.
– Det har været dyrt. Vi tjener ikke penge på byggeriet. Det er passionen og interessen, der har drevet det, siger han.
Indvendigt er stilen meget nutidig med hvide vægge og lyse trægulve. Indretningen er skabt i samarbejde med indretningsarkitekt Sharon Fisher.
Byhuse på Kullinggade i Svendborg var ikke bevaringsværdige
Historien om de nye huse begynder i 2017, hvor tre gamle huse på grunden stod til nedrivning. De lå tæt op ad hinanden i Kullinggade nær havnen – et område, der er udsat for vind og vejr. Adskillige oversvømmelser og dårlig vedligeholdelse havde gjort husene faldefærdige, og selvom de var fra 1800-tallet, vurderede kommunen, at de ikke var bevaringsværdige.
Peter Honoré, der er uddannet i byggebranchen og driver et bedemandsfirma, ejede et af husene. Koncernchef Claus Larsen ejede de to andre. Sammen besluttede de sig for at rive husene ned.
Gammelt er ikke altid godt
Den skæbne er overgået mange gamle huse og med god grund. Det er ikke alle bygninger, der er værd at bevare, og det er en vigtig pointe for Lars Autrup, der er direktør i Arkitektforeningen. Han har fulgt debatten om kvaliteten af nybyggeri og er kendt fra tv-programmet "Er der en arkitekt til stede?”
Når vi hylder fortidens arkitektur, synes Lars Autrup, at vi glemmer, hvor dårlige mange byggerier var tidligere.
– Det er nok de bedste bygninger fra tidligere tider, som står tilbage i dag. Mange af de bygninger, der var i dårlig kvalitet, er blevet revet ned eller ændret, påpeger han.
Nye huse skulle afløse gamle – men hvilke?
Tilbage i Svendborg syntes Peter Honoré og Claus Larsen, at der skulle bygges noget nyt, da de tre gamle huse var revet ned. Men hvad?
– Først overvejede vi bygninger med små enheder, altså lejligheder og måske en butik eller café i stueetagen, husker Peter Honoré.
Men efter at have talt med Christian Thuesen, direktør i det lokale arkitektfirma C&W Arkitekter, kom de på andre tanker. Han foreslog at bygge byhuse i flere etager. Den type ældre huse findes der allerede en del af i Svendborg i både havnekvarteret og i gågaderne.
Peter Honoré valgte sammen med en forretningspartner at rive nogle faldefærdige huse ned i Svendborg og i stedet opføre fire nye, som i udseende ligner de gamle. Men det var ikke planen, at husene skulle blive en del af en diskussion om arkitektur og smag, siger han.
Gamle huse har skrå tage
Selvom de gamle huse er meget forskellige, så har de ét fællestræk: skrå tage. Det er der en god grund til, fortæller Lars Autrup.
– I vores klima er det ikke mærkeligt, at vi har bygget skrå tage langt tilbage i tiden. Et skråt tag får vand og nedbør til at løbe af. Hvis man skulle bygge en hule, ville man også bygge den med sådan et tag, siger han.
Udbredelsen af nutidens flade tage handler ifølge Lars Autrup om, at det er hurtigt og billigt.
Med et fladt tag kan et hus under opførelse hurtigt lukkes af, så håndværkerne kan gøre det færdig indvendigt uden at blive generet af regn og vind. Saddeltage og skrå tage koster desuden flere penge i form af arbejdsløn og materialer.
– Skrå tage kræver spær, som skal bygges af en tømrer, de kræver undertag og tegl eller tagplader. Det tager alt sammen tid og involverer flere forskellige faggrupper, siger Lars Autrup.
Krav om taghældning i nogle lokalplaner
I dag bliver der bygget så mange flade tage, at en tur gennem et nyt boligområde kan give oplevelsen af at være et minimenneske omringet af kæmpe legoklodser. Men sådan behøver det ikke at være ifølge Lars Autrup.
– I en del kommuners ældre lokalplaner er der faktisk krav om taghældning i nybyggeri. Men det krav frygter kommunerne vil jage investorer væk, fordi det er dyrere for bygherren at bygge skrå tage. Kommunerne vil gerne tjene penge på at sælge byggegrunde, så i dag står der sjældent i lokalplaner, at der er et krav om taghældning. Det giver muligheder for at bygge billigt med fladt tag, konstaterer arkitekten.
De fire byhuse i Svendborg har fået hver deres farve (vær opmærksom på, at fire billeder er klippet sammen til et, husene ligger ikke så tæt på hinanden)
Nye huse med inspiration fra gamle huse i Kullinggade
I Svendborg var Peter Honoré og Claus Larsen ikke bange for skråtage og flere etager. Sammen med Christian Thuesen begyndte de at tegne forslag. Planerne ændrede sig en del undervejs, blandt andet blev tre huse til fire.
Mens byggeprocessen måske har været lidt utraditionel, så er husenes udseende nærmest det modsatte. Christian Thuesen besluttede sig tidligt for at finde inspiration blandt de ældre huse i Kullinggade.
– Der er fine, ret forskellige facader i Svendborgs havneområde. Vores huse er lige store, men varierer i farver og detaljer. Vi vil gerne have, at de både giver en oplevelse af gentagelse og forskellighed. En fornemmelse af, at de her huse passer kun ind her, siger han.
Mens facaden mod gaden er helt i den gamle byhusstil, er billedet anderledes på bagsiden, hvor der er altaner og store vinduer.
Gammel forside, moderne bagside
Resultatet er blevet fire huse i hver sin farve, men med små forskelle i døre og karnapper. Tegltage, kalkmaling og sprossede vinduer fuldender oplevelsen af, at husene her lige så godt kunne være fra 1800-tallet. I hvert fald indtil man går om på bagsiden. Her har den gamle inspiration måttet vige for et moderne design. Bagsiderne har store terrasser i stål med planker, og vinduerne er ikke facadens småsprossede, men store glaspartier med en enkelt sprosse øverst.
– Sprosser er pæne, men man kan jo ikke se ret meget ud ad dem. Så vi er romantiske på forsiden og moderne på bagsiden, fastslår Peter Honoré.
Trapper i stedet for elevator
Indvendigt er husene også mere præget af 2020’erne end af 1800-tallet. Og når beboerne bevæger sig mellem etagerne, sker det på trapper, der henter inspiration i fortiden, men er tilpasset nutiden.
– Vi har måttet høre en del for, at der er trapper i husene i stedet for elevator. Men vores trapper er ikke så stejle som dem, man ofte ser i ældre byhuse. Vi har gjort plads til trapperne, så de er nemme at gå på, forklarer Peter Honoré.
Trapperne bidrager også til oplevelsen af omgivelserne med havudsigt, påpeger Christian Thuesen.
Konstruktionen af de nye huse beskytter mod oversvømmelse på flere måder. Entréen er for eksempel forsænket og støbt som en betonkasse, der vil kunne opsamle vandet.
Sådan er de nye huse i havneområdet sikret mod oversvømmelse
Men selvom havudsigt er smuk, kommer den med en risiko, der kun er blevet tydeligere i de seneste år: oversvømmelse.
Svendborg er ingen undtagelse. Kommunen er i gang med initiativer, der skal forebygge oversvømmelser fra Svendborgsund, men det lavtliggende havneområde bliver sandsynligvis udsat i fremtiden.
Det er der taget højde for i Kullinggadebyggeriet. Selvom husene ligner deres ældre naboer, så er der en væsentlig forskel: Vinduerne i de nye huse sidder betydeligt højere over gadeplan end det er tilfældet for områdets ældre byggerier. Desuden er fortovet langs husene hævet, så vand ikke så nemt løber fra vejbanen og ind i bygningerne.
Endelig har alle de nye huse en forsænket entré, hvor bunden er støbt som en stor betonkasse. Bliver huset alligevel oversvømmet, vil betonkassen kunne opsamle vandet, så det ikke siver videre ind i huset. Og fordi kassen er af beton, vil den ikke tage skade af at blive våd.
Nye boliger mangler entre
Beslutningen om at have en entré handler om mere end at forebygge oversvømmelse. Peter Honoré er ikke fan af nye boliger uden indgangsrum.
– I mange dyre lejligheder går man lige ind i boligen, fordi der ikke er nogen entré. Det synes jeg ikke er en god løsning. Så er der ikke plads til at falde til ro og få overtøjet af, når man kommer ind ad døren, siger han.
Netop manglende entréer er et af Lars Autrups kritikpunkter mod moderne byggerier. Vigtige kvadratmeter bliver sparet væk, og det giver en dårligere bolig, mener han.
– Nutidens boligbyggeri har ofte meget små, ufleksible rum, som er svære at indrette og med en meget låst funktionalitet. Nogle værelser er så små, at der knap er plads til en seng. Entréen er sparet væk, så man går direkte ind i køkkenet. Jeg vil sige det sådan, at i nutidens boligbyggeri er der ikke plads til at være generøs. I et byggeri er generøsitet for eksempel en flot trappeopgang, eller at der er højere til loftet, end loven siger, der skal være, forklarer Lars Autrup.
Mange nye boliger har kun bærende vægge
Han peger også på, at selve den måde, vi bygger på, kan gøre boliger svære at ændre.
– I nutidigt byggeri er de fleste eller alle vægge bærende. Det betyder, at man ikke kan fjerne væggene og ændre rumfordelingen. I ældre byggeri er der ofte vægge, som ikke er bærende. Det giver flere muligheder for at ændre boligen indvendigt, forklarer arkitekten.
I Svendborghusene er det ikke alle vægge, der er bærende. Det er en helt bevidst inspiration fra ældre byggeri, fortæller arkitekt Christian Thuesen.
– Det er kun de tværgående vægge og ydermurene, der er bærende. De indvendige vægge, der inddeler rummene, er ikke bærende. Traditionelt har vi i Danmark bygget med den tværgående væg som bærende. Det er den væg, der går parallelt med rygningen på taget. Sådan har man bygget i over 1.000 år, og det er også sådan, gamle bondehuse er konstrueret, forklarer Christian Thuesen.
Farver på husene fik inspiration fra hippietiden i Svendborg
Da farven på husene i Svendborg skulle vælges, hentede arkitekten også inspiration i fortiden. Dog ikke i 1800-tallet, men i hippietiden.
– Der er ret så farverigt i de gamle gader i Svendborg. Det handler om byens historie. I 1960’erne og 1970’erne kom der en del hippier til Svendborg, og de flyttede ind i nogle af de gamle byhuse og malede dem i nye farver. Men fordi de trods alt var i provinsen, blev det lidt mere dæmpede farver end i andre hippiemiljøer. Det blev ikke så vilde farver som for eksempel på Christiania, fortæller Christian Thuesen.
For ham er farvevalget et udtryk for en grundlæggende idé om, hvad huse bør gøre for deres omgivelser.
– Vi har valgt de her farver, fordi de i forvejen var i området. Havde vi været omgivet af rene rødstensbyggerier, så ville det ikke passe så godt med de her ret farverige bygninger. Vi skal give noget tilbage til området og underbygge det, der er der i forvejen, siger arkitekten fra Svendborg.
Nye boliger skal ikke rives ned
Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, håber, at vi i fremtiden kan få flere bymiljøer, hvor huse og omgivelser sammen skaber en rar atmosfære. Men det skal ikke ske ved at rive bygningerne ned, mener han.
– Vi er nødt til at bevare det, vi bygger i disse år, af hensyn til bæredygtigheden.
Lars Autrup peger på, at selvom det er svært at forbedre færdigt boligbyggeri, så kan det godt lade sig gøre. For eksempel ved at skabe den forskellighed, som de nye huse i Svendborg har.
– Dygtige arkitekter kan godt bygge lidt om. De kan ofte også skabe nye tage eller ekstra etager, så der kommer noget variation, siger han.
Endelig peger han på, at et rart bymiljø ikke kun handler om husenes udseende, men lige så meget om det, der er rundt om dem:
– Der kan også være generøsitet i rummene mellem husene. Det kan man arbejde med. Der skal ikke bare være et enkelt træ, der skal være mulighed for, at beboerne kan gøre det til deres eget.
Svendborg skal vænne sig til moderne byhuse
I Svendborg er Peter Honoré og Christian Thuesen glade for, at deres byggeri har bidraget til at føre byens gamle byggetraditioner ind i nutiden. Men Peter Honoré har det lidt blandet med den store opmærksomhed, husene har fået:
– Det har både været positivt og negativt at få den opmærksomhed. De positive reaktioner har været, at husene er meget flotte. De negative har været, at nogle folk har været skeptiske over for, om husene kunne sælges. Vi tror på, at der nok skal komme købere. Indtil videre er ét blevet solgt, og to er lejet ud. Folk i Svendborg skal måske lige vænne sig til idéen om et moderne byhus.
To boligområder med inspiration fra gamle dage
Det er ikke kun i Danmark, at der bliver bygget med inspiration fra fortiden. Også i vores nabolande har arkitekter og ingeniører kastet sig ud i byggeri, der efterligner eller henter meget inspiration fra fortiden.
Stilen har fået sit eget navn, ”New Urbanism”. Det bruges især om byområder, der benytter fortidens elementer som overskuelige byrum, variation, små skalaer og menneskelige proportioner – det vil sige ingen skyskrabere eller meterhøje glasfacader – samt gode forhold for fodgængere.
Jakriborg
Boligområde nær Lund i Sydsverige med en blanding af lejeboliger og forretninger. Opført i slutningen af 1990’erne med middelalderens hansestæder som inspiration. Husene har farverige facader og traditionelle tegltage, men den indvendige indretning er som moderne etageboliger.
Poundbury
Byområde i det sydlige England opført på initiativ af den nuværende kong Charles. Byudviklingen startede i midten af 1990’erne, da Charles var kronprins, og er stadig i gang. Poundbury består i dag af ejerboliger, lejeboliger, butikker, torve og industri, blandt andet en chokoladefabrik.
Kilder: Jakriborg.se og Wikipedia
