En af de ting, vi husker tydeligt resten af livet, er vores første egen bolig. Uanset formen – en småsnusket kælder, et kollegieværelse med fælles bad og køkken eller en lækker lejlighed i et af Københavns brokvarterer – er den første bolig for mange det første sted, hvor man både bogstaveligt og i overført betydning selv kan bestemme, hvor skabet skal stå. Som antropolog Marie Stender formulerer det:

– Den første bolig er dit første eget sted. Her træder man i karakter som en selvstændig person, der er noget andet end ens familie eller ens ophav.

Vi vender tilbage til selvstændighed og placering af skabe lidt senere. Først skal det handle om, hvornår i livet og hvor de unge danskere som regel finder det sted, de kan kalde deres første bolig.

De danske unge bor ude

Andelen af 20-29-årige danskere, der er flyttet hjemmefra, er særdeles stor i forhold til resten af Europa.

I 2015 var det kun 15,1 % af danskerne i aldersgruppen, der boede sammen med en eller begge forældre. Det er færrest i hele EU. Nærmest kommer Finland, hvor tallet var 17,2 %. 

Gennemsnittet for alle 28 unionsmedlemmer var 55,5 %, og i bunden af listen ligger Slovakiet, hvor hele 81,7 % af de 20-29-årige boede sammen med mindst én forælder.

Kilde: Eurostat

Storbyen kalder 

Når en gennemsnitsdansker skal finde det sted, hun kan kalde sit eget, er blikket rettet mod en af de større byer i landet, fortæller sociolog Hans Kristensen.

– Byen har en kæmpestor prioritet, når man flytter hjemmefra som ung i dag. Den trækker simpelthen, fordi det er der, et ungdomsliv leves, siger han. 

Han har tidligere været forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut og leder af Center for Boligforskning under Aalborg Universitet. Med udgangspunkt i sin egen familie har han beskrevet danskernes færd på boligmarkedet gennem fire generationer i bogen ”Kristensens bolighistorie”. 

Byen trak også i ungdommen tidligere. Det er der ikke noget nyt i. Til gengæld er kravene til den første bolig blevet større. Det skyldes, både, at boligstandarden i Danmark har været støt stigende siden 2. verdenskrigs afslutning, og at de generationer, der starter deres boligkarrierer i disse år, er vant til at have plads at leve på.

– Majoriteten af børn i dag har oplevet en – i gåseøjne – luksuriøs tilværelse. I hvert fald i modsætning til min generation (Hans Kristensen er født i 1944, red.). De er blevet prioriteret højt med et godt værelse.

Forskellen mellem min barndom og nu er kolossal, når det kommer til oplevelsen af, hvordan man har det i en bolig. Når man i dag når til den alder, hvor man flytter hjemmefra, forventer man en relativt høj boligstandard. Der er nogle, der flytter på kollegium i en periode, når de er blevet studenter eller kommet ind på en faglig uddannelse, men de fleste unge ønsker hurtigt at komme over i egen bolig i den almindelige boligmasse, siger Hans Kristensen.

Byen trækker i de unge

I 2014 lavede forskere fra Center for Ungdomsforskning en undersøgelse af livet som ung i landdistrikter og yderområder.

En af konklusionerne var, at de fleste unge forestillede sig, at de ville flytte til en større by, når de var færdige med en ungdomsuddannelse. Muligheden for et ungdomsliv med mange gå-i-byen-steder og uddannelsestilbud gør byen til et omdrejningspunkt for fremtidsdrømmene blandt de unge.

Kilde:”Unge i landdistrikter og yderområder”, Cefu

Ifølge ham synes hovedparten af unge i dag, at en toværelses lejlighed på 40-50 m2 er en passende bolig, når man er studerende eller bare et ungt menneske. Som en midlertidig bolig vel at mærke. Det svarer til en familiebolig for 70 år siden.

– Lige så længe jeg har levet, er forventningen til den første bolig blevet skruet op tiår for tiår. Det gælder både forventningen til, hvad boligen skal rumme, og hvor den skal ligge. Den skal ligge godt, den skal ligge centralt, den skal ligge der, hvor de andre unge også er, siger Hans Kristensen.

En anden ting, der kendetegner en typisk dansk boligkarriere, er, at den starter relativt tidligt i livet. En dansker er i gennemsnit 21 år, når hun flytter hjemmefra – det er 5,1 år under gennemsnittet i EU. Kun i Sverige er gennemsnitsalderen lidt lavere.

Samtidig har Danmark EU-rekorden for færrest hjemmeboende unge. Tal fra Eurostat – EU’s pendant til Danmarks Statistik – viser, at kun 15,1 procent af danske unge i alderen 20-29 år stadig bor sammen med en eller begge forældre. Gennemsnittet for alle 28 unionsmedlemmer er 55,5 procent.

Selvom den danske ungdom tidligt tester vingerne og har mulighed for en ung debut i egen bolig, betyder det ikke, at det er en rolig flyvetur for alle. Starten på boligkarrieren byder som regel på hyppige flytninger og er for nogles vedkommende præget af usikkerhed.

I en undersøgelse af studerendes boligvilkår i hovedstadsområdet og Aarhus fra 2009 kunne man læse, at 11,1 procent af de studerende har oplevet usikre og kortvarige lejeforhold. For eksempel at fremleje en bolig, hvor udlejer kan opsige lejeaftalen med mindre end én måneds varsel, eller at blive opsagt med kortere varsel, end lejeaftalen angav.

At det ikke er helt ligetil at finde en permanent bolig i de store uddannelsesbyer, hvor huslejen vel at mærke ikke overstiger SU eller lærlingeløn, vidner de såkaldte forældrekøb om.

Kort fortalt går et forældrekøb ud på, at forældrene køber en ejerbolig – i altovervejende grad en lejlighed – med det formål at leje den ud til sit barn. Det giver mulighed for en fast bolig, hvor huslejen også er stabil og forudsigelig.

Ingen kvaler – mor og far betaler 

Har man fulgt dækningen af fænomenet i pressen, kan man få det indtryk, at forældrekøb er det almindelige, når unge flytter til de store byer for at studere. Det er dog ikke tilfældet. Danmarks Statistik lavede sidste år en analyse baseret på tal fra 2014, der viste, at lige over 10.000 ejerlejligheder på landsplan var forældrekøb, og gennemsnitsprisen for en forældrekøbt lejlighed var 1,25 millioner kr. Hele 86 procent af dem var købt i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense, som er landets største uddannelsesbyer. I disse byer var det samlende antal boliger i runde tal 690.000, og så viser regnestykket, at cirka 1,3 % af boligmassen her var forældrekøb.

Det kan dog være, at tallet ændrer sig i opadgående retning i de kommende år. Ifølge tal fra ejendomsmæglerkæden Nybolig er cirka halvdelen af de små lejligheder, der bliver solgt i landets fire største byer, forældrekøb. 

Det tal kan Lars Bo Christensen, indehaver af danbolig Amager, nikke genkendende til. Ifølge ham er forældrekøb oftest drevet af et ønske om at give sit barn en god start på studielivet: 

– Der har været perioder, hvor der er blevet sagt, at forældrekøb var en helt urimelig ordning, og at folk spekulerede. Det er slet ikke det, jeg oplever. Jeg har været mægler i mange år – i København siden 2001 – og det er ikke spekulanter, der laver forældrekøb. Hvis man kan tjene penge på det, er det godt, men der er lige så mange, der er bange for, at de taber penge på det, hvis barnet ikke bor der længe nok, eller hvis markedet falder. Så det, jeg oplever, er, at man køber af nød, siger han.

Husk tandbørsten – og at melde flytning

Når du flytter, skal du ikke kun huske at få pakket alle ting i flyttekasserne. Du skal også melde flytning flere steder.

Folkeregisteret

Senest fem dage efter at du har skiftet bopæl, skal du melde adresseændringen til folkeregisteret i tilflytningskommunen. Det foregår digitalt via www.borger.dk. Her er der også en guide til, hvordan du udfylder de elektroniske blanketter.

I de fleste kommuner kan du tidligst melde din flytning, fire uger før du flytter.

PostNord

PostNord modtager automatisk besked om flytningen. Det er ikke længere muligt at melde midlertidig adresseændring og automatisk få videresendt sin post fra sin adresse. Du kan dog stadig modtage post på en anden adresse ved, at posten er adresseret direkte til den adresse, du gerne vil modtage den på.

Forsyningsselskaber

Sørg for at melde din flytning til de forsyningsselskaber, der forsyner dig med el, vand, gas, fjernvarme m.v., og at aflæse dine målere.

Sneglens hus

Vores bolig har en række åbenlyse praktiske funktioner: Den holder os tør og varm, den giver os et sted at sove i fred og ro og et sted at opbevare vores ejendele. Men den har også en anden funktion. Vi bruger to tredjedele af vores liv inden døre, og størstedelen af den portion i vores bolig. Derfor skal boligen også være et hjem, og derfor investerer vi en stor del af vores indkomst i den. Hjemmet er et anker i livet, og den første bolig er den første mulighed for at skabe vores eget hjem.

Uanset om det er et toværelses forældrekøb, et kollegieværelse, et parcelhus eller noget fjerde, markerer indflytningen i vores første bolig en overgang i vores liv. Vi går fra at bo et sted, som andre har gjort til et hjem, til at skulle skabe vores eget hjem. Ifølge Marie Stender er det noget, vi så småt tager tilløb til allerede som børn, når vi hænger et ”voksne forbudt”-skilt på døren til vores værelse: Vi underlægger et rum kontrol og sætter reglerne for det.

– Hvem må komme her? Hvilke regler gælder her? Skal der være orden, eller skal der netop ikke være orden? Det er en måde at gøre sin bolig til et hjem på, siger hun.

Men vores mening om, hvad der gør et hjem til et hjem, skaber vi ikke på egen hånd. Selvom vi forlader barndomshjemmet i fysisk forstand, når vi flytter hjemmefra, slipper vi det ikke fuldstændigt. De boliger, der har skabt rammerne om vores opvækst, sætter spor, som følger med os, når vi bryder op for at stå på egne ben i egen bolig. Vi tager erfaringer fra barndomshjemmet med os til vores første bolig, lige så meget som vi tager bestik og tallerkner med i flyttekasser.

– Vi får en elementær erfaring om, hvor vi fysisk har hørt hjemme. Der findes en filosofisk tradition for at betragte barndomshjemmet som en fysisk manifestation af nogle grundlæggende erfaringer, som vi bærer med os resten af livet, siger Malene Breunig, lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

– Klaus Rifbjerg siger, at ”man bor i sin barndoms hus, til man dør”. I det udsagn ligger der en erfaring om, at den måde, vores barndomshjem helt konkret har set ud på, rummenes fordeling, materialer, lyde, lugte osv., er noget vi tager med os som erfaringer, der farver det, vi senere i livet opfatter som måden at skabe et hjem på, siger Malene Breunig.

I sin nye bog ”Den iscenesatte bolig – fem studier om hjemliggørelse i det 20. århundrede” beskriver hun, hvordan vi skaber hjem i vores boliger. I den proces har erfaringerne fra vores barndom altså stor betydning.

– Det kan godt være, at vi lægger afstand til vores barndomshjem, eller vi kan imitere det, men under alle omstændigheder er det det, der danner udgangspunkt for, hvordan vi opfatter et hjem senere i livet. Rifbjerg siger også, at vi bærer vores barndomshjem som huset på sneglens ryg. Vi kan ikke kaste det af os. Det ligger helt dybt i os, også selvom vi måske ikke er bevidste om det, siger hun.

Men uanset hvordan vores tidligere hjem og opvækst påvirker den måde, vi skaber hjem på resten af livet, er den første bolig stadig det første hjem, der er dit eget.

Måske er det også derfor, det er så nemt at se det for os, når vi lukker øjnene: Vi kan tydeligt huske, hvor skabet stod.