Hvad kan jeg gøre for at slippe for lyden af overboen?

Det vibrerende gulvet, djævlens gulv!!!

Beskrivelse

Overboens gulv vibrerer helt vildt. Det går ned i vores gulv-bjælker, min computer skærm ryster og vibrationerne går op i min krop og mave :/ Dette, bare ved at de går normalt på sit gulv, uden sko. Hvis de har hyggeaften med ca 4 venner på besøg lyder det som om att der er natklub oven og som at der står folk og håber ned i gulvet. Jeg har været oppe hos dem, også med til fest og jeg vil sige at oplevelsen af det er mindst 10 gange værre ned i vores værelse. Det føles som at de bor inde i vores lejlighed og som at der er elefanter som går der deroppe. Det er vildt frustrerende og forstyrende og vi bliver nød til at gøre noget. Vi har totalrenovering igang i vores lejlighed hvor vi bygget nyt badeværelse, nyt køkken etc etc, alt er skiftet ud så at flytte herfra er for os ikke et alternativ. Vi har selv lavet vores plankegulv om til spånpladegulv så jeg ved previs hvordant konstruktionen ser ud ned under på dette hus fra 1897. Det jeg tror man ku gøre er at løfte på deres planker og lægge dels rockwool for at lyddæmpe men også noget vibrationsdæmpende materiale under plankerne som kan forhindre at vibr. fortplanter sig så meget ned ad. Men vi behøver faglig hjælp og gode råd af nogen der har forstand på disse konstruktioner. Ville være Så taknemlig hvis vi ku få hjælp med dette da jeg i forvejen har undersøgt en masse uden succe. I må så gerne ringe til mig, eller hvis jeg ku få et telenr at ringe, da det er svært at forklare dette over email. Tusind tak. lad mig høre fra jer. MVH Jamil, Kbh

Kære Jamil O.

Det er ofte et stort problem i ældre ejendomme at lyden forplanter sig gennem konstruktionerne så det lyder som om overboerne hopper rundt med træsko på, selvom de går rundt i almindelige sko.

Når det gælder nyere byggeri er der i Bygningsreglementet omfattende krav til lydmæssig adskillelse mellem de enkelte boliger.

Man kan lydisolere oppefra fx ved at tætne gulvet, lægge et lag trykfaste mineraluldsplader, og et undergulv af stive gulvplader under selve gulvbelægningen. I forbindelse med at der lægges nyt gulv, kan man lægge et trinlydsdæmpende lag mellem det nye gulv og bjælkelaget.

Eller i kan i hvis der er højde nok i lejligheden opsætte et forsatsloft, fx fritspændende eller nedstroppede stålprofiler, som ikke må have kontakt med det eksisterende loft,  herpå montere 2 lag gipsplader og udfylde  min 3/4 af hulrummet med isolering. Dog skal lofthøjden ifølge Bygningsreglementet  være minimum 250 cm i etageboliger.

Det vil nok reducere noget af den trinlyd der forplanter sig direkte gennem etagedækket, men du skal være opmærksom på at lyden også forplanter sig gennem de omliggende konstruktioner som fx facaden og andre gennemgående konstruktioner og installationer.

Så for at være sikker på at få et mærkbart resultat vil jeg anbefale at du får en ingeniør (akustiker) til at vurdere de byggetekniske forhold og hvordan trinlyden mere præcist forplanter sig fra overboens gulv ned til jer. Han/hun kan så på det grundlag kunne vurdere hvilke tiltag, der i forhold til de konkrete byggetekniske og økonomiske forhold samlet vil give den mest mærkbare lydreduktionmellem de to lejligheder.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden