Spørg Bolius
Hvad kan vi gøre for at træterrassen patinerer pænere?
Hej Bolius
Jeg har en Jatobaterrasse som jeg gerne ville lade patinere.
Den er nu 3 år gammel, men det bliver slet ikke pænt. Den er spættet og uens - uden glød. (Se billeder)
Hvad kan der være galt?
Og er der noget behandling I kan anbefale?
Hilsen Jacob
Hej Jacob
Der burde ikke være noget i vejen for at lade din terrasse stå ubehandlet. Jeg har dog svært ved at vurdere hvad det er, der er kommet.
Hvis det kan slibes væk ved en let overfladeslibning, ville jeg gøre det. Kommer det igen kan det være nødvendigt både at slibe og give en træolie uden pigment, så du bevarer den glød træet har opnået.
Hvis muligt, kan du fjerne et lille bræt og prøve at se hvad der fungerer. Erstat med et andet bræt midlertidigt.
Jeg håber, det lykkes at få en flot terrasse.
Med venlig hilsen