Hvad sker der med boligpriserne i 2025, 2026 og 2027?

Hvilken vej kommer prispilen til at pege i de kommende år? Svaret afhænger af, hvem der kigger i krystalkuglen. 

Der findes nemlig en stribe forskellige prognoser og forventningsundersøgelser. Og spådommene er lidt forskellige. Stort set alle er dog enige om, at priserne på huse, lejligheder og sommerhuse vil stige pænt.

Og boligmarkedsstatistikken fra brancheorganisationen Finans Danmark viser da også, at priserne på både lejligheder, huse og sommerhuse det seneste års tid er steget til rekordhøje niveauer.

Fra 2. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025 er huspriserne steget 6,5 procent, mens ejerlejligheder og fritidshuse  er blevet henholdsvis 9,9 procent og 1,4 procent dyrere. 

Dermed er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan på 17.975 kr. for et hus, 37.867 kr. for en ejerlejlighed og 22.775 kr. for et sommerhus.

Tendensen med prispil opad ser ud til at fortsætte, hvis økonomerne får ret i deres forudsigelser.

Nordea: Så meget stiger friværdien på et typisk hus

I Nordea Kredits prognose fra september 2025 lyder forudsigelsen, at prisen på et gennemsnitligt enfamiliehus vil stige med 5,5 procent i 2025 beregnet som et gennemsnit for året. Og huspriserne fortsætter opad i 2026 og 2027, hvor de forventes at stige henholdsvis 4,0 procent og 3,5 procent.

Det oplyser Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, som har regnet på, hvad det betyder for boligejernes friværdier.

Hvis prognosen holder stik, vil prisen på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige fra cirka 2.494.000 kr. i 2025 til 2.594.000 kr. i 2026 og til yderligere 2.684.000 kr. i 2027.

Det svarer til en værdistigning på 100.000 kr. i 2026 og 90.000 kr. i 2027 – eller en samlet værdistigning på omkring 190.000 kr. begge år. 

En gennemsnitlig lejlighed bliver 291.000 kr. dyrere

Ejerlejligheder forventes at stige med 9,2 procent i 2025 og med yderligere 5,5 procent i 2026 og 3,9 procent i 2027.

Dermed vil en typisk lejlighed på 80 kvadratmeter stige fra omkring 3.037.000 kr. i 2025 til 3.204.000 kr. i 2026 og til yderligere 3.330.000 kr. i 2027 – svarende til en samlet værdistigning på 293.000 kr.

– Vi forventer, at ejerlejligheder vil være den boligtype, der vil opleve de største prisstigninger, ligesom vi også har set igennem en længere årrække, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Ejerlejlighedsmarkedet i København er den primære motor, der trækker gennemsnitspriserne i vejret.

– Den igangværende urbanisering forventes at fortsætte, og det vil presse boligpriserne op – særligt i de store byer, som har mange ejerlejligheder, forklarer boligøkonomen.

Boligprisstigningerne drives desuden af et stærkt arbejdsmarked med en høj beskæftigelse, stigende realindkomster og lavere renter på særligt de variabelt forrentede boliglån, uddyber Lise Nytoft Bergmann.

Sommerhuspriser stiger mindst

Sommerhuspriserne fortsætter også opad med omkring 5,2 procent i 2025, 3,5 procent i 2026 og 3,0 procent i 2027, hvis storbanken får ret.

Et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter forventes altså at stige fra 1.842.000 kr. i 2025 til 1.906.000 kr. i 2026 og yderligere til 1.964.000 kr. i 2027. En typisk sommerhusejer står dermed til en gevinst på omkring 122.000 kr. de kommende par år.

Nykredit: Danskerne planlægger ufortrødent boligkøb

Hos Nykredit, der også ejer Totalkredit, er forventningen i prognosen fra juli 2025, at priserne på villaer og rækkehuse på landsplan kommer til at stige 4,9 procent i 2025 målt som årsgennemsnit. Det er en nedjustering i forhold til prognosen fra april 2025, hvor forventningen var en stigning på 7,4 procent i 2025.

Til gengæld har realkreditgiganten opjusteret sin forventning til 2026 fra en stigning på 2,7 procent til 3,1 procent. Prognosen for 2027 lyder på en stigning på 2,7 procent.

– Det danske boligmarked er indtil videre upåvirket af den store usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi og den seneste tids turbulens på de finansielle markeder. Og selvom danskerne ser mere pessimistisk på udsigterne for deres egen økonomi i den nærmeste fremtid, så planlægger de ufortrødent boligkøb, skriver seniorøkonom Svend Greniman Andersen fra Nykredit i prognosen.

Derfor er forventningen, at huspriserne vil fortsætte opad i de kommende år.

Især 4 faktorer understøtter prisfremgang på boligmarkedet:

• Høj beskæftigelse
• Reallønsfremgang
• Rentefald  
• Lav inflation

– Faldende renter kombineret med lav inflation og stigende indkomster har ført til et fald i boligbyrden, som toppede ved udgangen af 2023, skriver Svend Greniman Andersen og forklarer, at boligbyrden måler skatte- og finansieringsomkostningerne ved køb af en gennemsnitlig bolig som andel af den gennemsnitlige indkomst.

– Vi forventer, at boligbyrden vil udvikle sig stabilt i den kommende tid, fordi de forventede stigninger i boligpriserne modsvares af stigende indkomster og lavere renter, uddyber han.

Stort prishop på københavnske ejerlejligheder i 2025

Nykredits seniorøkonom spår, at priserne på ejerlejligheder på landsplan vil stige med 10,5 procent i 2025, 3,1 procent i 2026 og 2,2 procent i 2027. 

Det er særligt de københavnske ejerlejligheder, der forventes at trække prisniveauet op med prisstigninger på 13,5 procent i 2025. I 2026 og 2027 er forventningen en stigning på henholdsvis 3,5 procent og 2,5 procent.

– Forventningerne til 2026 og 2027 ligger noget under den gennemsnitlige prisvækst for de seneste år på grund af de sløjere vækstudsigter for dansk økonomi som følge af den globale uro. Alligevel stiger indkomsterne, og der er tilflytning til byen. Byggeriet er bremset op og er med til at holde udbuddet af ejerlejligheder til salg nede og priserne oppe, forklarer Svend Greniman Andersen.

Fritidshusene står ifølge Nykredits prognose fra juli 2025 til at stige 5,6 procent i 2025, 2,3 procent i 2026 og 2,1 procent i 2027.

– Prisstigningerne afspejler en pæn handelsaktivitet samtidig med, at udbuddet af sommerhuse til salg stadig er markant lavere end i tiden før pandemien, bemærker Svend Greniman Andersen.

Nationalbanker forventer prishop på huse på 5,4 procent i 2025

Nationalbanken, regeringen og de økonomiske vismænd ser også optimistisk på boligprisudviklingen. 

Udover realkreditselskaberners prognoser kan man dykke ned i Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet, som udkommer fire gange årligt, den halvårlige analyse Udsigter for dansk økonomi fra Danmarks Nationalbank eller Dansk Økonomi – også kaldet vismandsrapporten – fra De Økonomiske Råd, som ligeledes udkommer to gange årligt.

Fælles for de tre udgivelser er, at de kun har en overordnet prognose for huspriserne, hvor realkreditselskaberne typisk deler det op på huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Nykredit udarbejder desuden også en regional prognose.

I Nationalbankens analyse fra september 2025 lyder skønnet, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 5,4 procent i 2025, 3,6 procent i 2026 og 3,3 procent i 2027.

Det er en opjustering i forhold til prognosen fra marts 2025, hvor forventningen var en stigning på 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i både 2026 og 2027.

"Væksten i boligpriser forventes drevet af især stigende realindkomst hos husholdningerne og renteudviklingen, mens tidligere stød til efterspørgslen på boligmarkedet under coronapandemien og inflationskrisen heller ikke fremover forventes at påvirke boligmarkedet yderligere”, skriver Nationalbanken.

Advarselslamper blinker på det københavnske ejerlejlighedsmarked

Samtidig advarer Nationalbanken om, at der med de markante prisstigninger i København, hvor ejerlejlighederne det seneste år er blevet omkring 17 procent dyrere, er risiko for en prisboble, der kan sprede sig til andre dele af landet.

"Det kan fx være en risiko, at prisudviklingen i København bliver forventningsdrevet – det vil sige at forventninger om højere priser i fremtiden giver prisstigninger i dag. Spreder sådanne forventningsdrevne prisstigninger sig til andre dele af landet i stil med årene op til finanskrisen, kan det føre til en efterfølgende priskorrektion på boligmarkedet og derigennem en afdæmpning af økonomien", står der i analysen.

Nationalbanken påpeger, at selvom priserne på huse i Københavns omegn også er steget mere end i andre dele af landet, er stigningerne stadig betragteligt mindre end på de københavnske ejerlejligheder.

Desuden er udviklingen i både København og andre dele af landet betydeligt mere afdæmpet end i årene op til finanskrisen.

"Fortsætter den aktuelle prisudvikling på ejerlejligheder i København, stiger risikoen for forventningsdrevet prisudvikling og dermed også risikoen for uhensigtsmæssig spredning til øvrige dele af landet", lyder advarslen fra Nationalbanken.

Regeringen ser "ingen store ubalancer" på boligmarkedet

I regeringens Økonomisk Redegørelse fra august 2025 fremhæves den stærke prisudvikling på det københavnske marked for ejerlejligheder også. Men her forklares det med "en stigende efterspørgsel som følge af befolkningsvækst, og at udbuddet af boliger ikke har fulgt med", og der hejses ingen advarselsflag.

"Trods fremgangen i boligpriserne er udlånsvæksten fortsat moderat, og husholdningernes boliggæld er samlet set faldet over en årrække. Overordnet set er boligmarkedet således ikke præget af store ubalancer, som ville kræve en tilpasning i form af fald i boligpriserne eller en konsolidering i boligejernes økonomi igennem lavere privatforbrug", står der i redegørelsen. 

Prisstigninger forventes at aftage i takt med, at rentekurven flader ud

Regeringen spår også pæne prishop på huse, som forventes at stige med 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026. Det er en opjustering i forhold til prognosen fra maj 2025, hvor forventningen var en prisstigning på 3,6 procent i 2025 og 3,0 procent i 2026.

Regeringen henviser til, at de stigende priser udover mere i lønposen og fortsat høj beskæftigelse også kan tilskrives lavere renter på boliglån.

"Markedsforventninger peger på, at boligrenterne vil være stort set uændrede frem mod udgangen af 2026. Medvinden fra faldet i renterne siden 2023 vil derfor løje af, og stigningstakten i ejendomspriserne forventes at aftage”, skriver Regeringen i redegørelsen.

De økonomiske vismænd venter årlig prisstigning på 4 procent fra 2026-2030

I den seneste vismandsrapport fra maj 2025  er forventningen, at gennemsnitsprisen for enfamiliehuse vil stige 4,3 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026, mens der i årene 2027-2030 vil være en gennemsnitlig årlig prisstigning på 4,2 procent. 

”Forventningen om fortsat fremgang på boligmarkedet afspejler, at de reale huspriser ligger lidt under den langsigtede trend, og boligprisfremgangen understøttes de kommende år af det fortsat høje beskæftigelsesniveau, udsigt til stigende indkomster samt lavere – særligt korte – renter”, skriver vismændene.

Flertal af ejendomsmæglere tror på stigende huspriser

Spørger man dem med hånden direkte på kogepladen – landets ejendomsmæglere – om prisudviklingen det kommende år, er tendensen ligeledes, at et flertal forventer højere huspriser.  

Dansk Ejendomsmæglerforening  gennemfører hvert kvartal en såkaldt forventningsundersøgelse blandt sine medlemmer. Og blandt de 440, der har deltaget i undersøgelsen for 2. kvartal 2025, skønner cirka 64 procent, at huspriserne er højere om et år, mens omkring 25 procent tror på uændrede priser og 10 procent på lavere priser.

Hvad angår ejerlejligheder, tror 55 procent på højere priser, 33 procent på uændrede priser og 13 procent på lavere priser.

42 procent tror på højere priser på sommerhuse, og 40 procent forventer uændrede priser. De resterende 18 procent spår om lavere sommerhuspriser, når vi spoler tiden et år frem. 

Tendensen indefor alle tre boligkategorier er dog, at andelen, som forventer prisfald det kommende år, er blevet større sammenlignet med forventningsundersøgelsen for 1. kvartal 2025.

Boligøkonomisk Videncenter: Rekordhøj prisoptimisme blandt danskerne

Boligøkonomisk Videncenter, BVC, har siden 2010 hvert kvartal udarbejdet en undersøgelse blandt almindelige danskere om deres forventninger til prisudviklingen på et almindeligt dansk parcelhus.

I forventningsundersøgelsen for 3. kvartal 2025 svarer 27 procent, at huspriserne er på samme niveau om et år og 68 procent, at de er højere. 3 procent tror på lavere priser og resten ved ikke.

Det er den største prisoptimisme målt blandt danskerne i den tid, BVC har gennemført forventningsundersøgelsen, påpeger senioranalytiker Michael Harboe Møller i sin analyse af tallene.

– De høje forventninger er vel at mærke målt samtidigt med, at danskernes forbrugertillid generelt er dalende, og den gennemsnitlige dansker vurderer, at Danmarks økonomi går dårligere tider i møde, skriver han.

Undersøgelsen viser desuden, at flere end normalt har den seneste tids udvikling i boligpriserne i baghovedet, når de danner deres forventninger til fremtidens boligpriser.

– De tanker fører til væsentligt højere forventninger. Med andre ord forventer den typiske dansker, at priserne vil stige, fordi priserne er steget, forklarer Michael Harboe Møller.

Potentielle førstegangskøbere frygter at gå glip af prisfesten

Ifølge BVC's senioranalytiker afspejler det sig i særlig grad blandt potentielle førstegangskøbere.

– Her er det gennem de seneste år blevet mere og mere udbredt at have troen på stigende priser som motivation for købsovervejelser. Altså at ville købe enten for at få del i de kapitalgevinster, boligejere får, når priserne stiger, eller fordi man frygter, at prisstigningerne vil gøre det sværere (eller umuligt) at komme ind på markedet, hvis man venter, skriver han.

I de 59 forventningsundersøgelser, BVC har gennemført siden 2010, har det i gennemsnit været 42 procent af de potentielle førstegangskøbere, som svarede, at en medvirkende årsag til, at de overvejede at købe, var frygten for, at priserne ville blive for høje, hvis de ventede.

Men i undersøgelserne for de tre første kvartaler i 2025 er det i gennemsnit 61 procent, som har det med i deres købsovervejelser.

En anden mulig grund er, at man forventer at kunne tjene penge på boligkøbet. Det indgår i overvejelserne hos 56 procent af de potentielle førstegangskøbere i de tre undersøgelser fra 2025, mens gennemsnittet for alle undersøgelserne ligeledes er på 42 procent.

– Selvom andelen, der er motiveret til at købe som følge af prisudviklingen, er stigende, er det dog for de flestes vedkommende ønsket om boligen, der driver beslutningen om at købe, understreger Michael Harboe Møller.