Hvilken vej kommer prispilen til at pege i de kommende år? Svaret afhænger af, hvem der kigger i krystalkuglen. 

Der findes nemlig en stribe forskellige prognoser og forventningsundersøgelser. Og spådommene er lidt forskellige. Stort set alle er dog enige om, at priserne på huse, lejligheder og sommerhuse vil stige pænt i både 2025 og 2026.

Og boligmarkedsstatistikken fra brancheorganisationen Finans Danmark viser da også, at der har været fart på priserne på både lejligheder, huse og sommerhuse det seneste års tid.

Fra 1. kvartal 2024 til 1. kvartal 2025 er huspriserne steget 5,4 procent, mens ejerlejligheder og fritidshuse  er blevet henholdsvis 10,2 procent og 4,7 procent dyrere. 

Dermed er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan på 17.375 kr. for et hus, 36.658 kr. for en ejerlejlighed og 22.318 kr. for et sommerhus.

Og tendensen med prispil opad ser ud til at fortsætte, hvis økonomerne får ret i deres forudsigelser.

Nykredit spår størst fremgang til huspriserne i 2025

Vi begynder med et par af de boligprisprognoser, der er kommet fra realkreditselskaberne. 

Hos Nykredit, der også ejer Totalkredit, er forventningen i prognosen fra juli 2025, at priserne på villaer og rækkehuse på landsplan kommer til at stige 4,9 procent i 2025 målt som årsgennemsnit. Det er en nedjustering i forhold til prognosen fra april 2025, hvor forventningen var en stigning på 7,4 procent i 2025.

Til gengæld har realkreditgiganten opjusteret sin forventning til 2026 fra en stigning på 2,7 procent til 3,1 procent. Prognosen for 2027 lyder på en stigning på 2,7 procent.

– Det danske boligmarked er indtil videre upåvirket af den store usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi og den seneste tids turbulens på de finansielle markeder. Og selvom danskerne ser mere pessimistisk på udsigterne for deres egen økonomi i den nærmeste fremtid, så planlægger de ufortrødent boligkøb, skriver seniorøkonom Svend Greniman Andersen fra Nykredit i prognosen.

Derfor er forventningen, at huspriserne vil fortsætte opad i de kommende år.

Især 4 faktorer understøtter prisfremgang på boligmarkedet:

  • Høj beskæftigelse
  • Reallønsfremgang
  • Rentefald  
  • Lav inflation

– Faldende renter kombineret med lav inflation og stigende indkomster har ført til et fald i boligbyrden, som toppede ved udgangen af 2023, skriver Svend Greniman Andersen og forklarer, at boligbyrden måler skatte- og finansieringsomkostningerne ved køb af en gennemsnitlig bolig som andel af den gennemsnitlige indkomst.

– Vi forventer, at boligbyrden vil udvikle sig stabilt i den kommende tid, fordi de forventede stigninger i boligpriserne modsvares af stigende indkomster og lavere renter, uddyber han.

Forventer stort prishop på københavnske ejerlejligheder

Nykredits seniorøkonom spår, at priserne på ejerlejligheder på landsplan vil stige med 10,5 procent i 2025, 3,1 procent i 2026 og 2,2 procent i 2027. 

Det er særligt de københavnske ejerlejligheder, der forventes at trække prisniveauet op med prisstigninger på 13,5 procent i 2025. I 2026 og 2027 er forventningen en stigning på henholdsvis 3,5 procent og 2,5 procent.

– Forventningerne til 2026 og 2027 ligger noget under den gennemsnitlige prisvækst for de seneste år på grund af de sløjere vækstudsigter for dansk økonomi som følge af den globale uro. Alligevel stiger indkomsterne, og der er tilflytning til byen. Byggeriet er bremset op og er med til at holde udbuddet af ejerlejligheder til salg nede og priserne oppe, forklarer Svend Greniman Andersen.

Fritidshusene står ifølge Nykredits prognose fra juli 2025 til at stige 5,6 procent i 2025, 2,3 procent i 2026 og 2,1 procent i 2027.

– Prisstigningerne afspejler en pæn handelsaktivitet samtidig med, at udbuddet af sommerhuse til salg stadig er markant lavere end i tiden før pandemien, bemærker Svend Greniman Andersen.

Nordea: Så meget stiger friværdien på et typisk hus

I Nordea Kredits prognose fra maj 2025 lyder forudsigelsen, at prisen på et gennemsnitligt enfamiliehus vil stige med 4,6 procent i 2025 beregnet som et gennemsnit for året. Og huspriserne fortsætter opad i 2026, hvor de forventes at stige yderligere 3,8 procent.

Det oplyser Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, som har regnet på, hvad det betyder for boligejernes friværdier.

Hvis prognosen holder stik, vil prisen på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige fra cirka 2.337.000 kr. i 2024 til 2.445.000 kr. i 2025 og til yderligere 2.537.000 kr. i 2026.

Det svarer til en værdistigning på 108.000 kr. i 2025 og 92.000 kr. i 2026 – eller en samlet værdistigning på omkring 200.000 kr. begge år. 

En gennemsnitlig lejlighed bliver 291.000 kr. dyrere

Ejerlejligheder forventes at stige med 6,3 procent i 2025 og med yderligere 4,0 procent i 2026.

Dermed vil en typisk lejlighed på 80 kvadratmeter stige fra omkring 2.758.000 kr. i 2024 til 2.932.000 kr. i 2025 og til yderligere 3.049.000 kr. i 2026 – svarende til en samlet værdistigning på 291.000 kr.

– Vi ligger blandt andet vægt på den stærke danske samfundsøkonomi, hvor særligt arbejdsmarkedet har overrasket positivt de seneste år. Og hvor vi forventer yderligere fremgang i de kommende år, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

I kombination med udsigten til et øget beskæftigelsesfradrag og højere topskattegrænse i 2026 som følge af skattereformen fra 2026, vil det påvirke boligmarkedet positivt, uddyber hun.

– Samtidig har danskerne fået flere penge mellem hænderne som følge af de seneste års flotte lønstigninger kombineret med en igen forholdsvist lav inflation. Dertil kommer boligskattereformen, der har gjort det billigere at være boligejere de fleste steder i landet, og det yderligere tryk ned, som boligskatterne har taget i 2025 og 2026, hvor vi beskattes af vurderingen fra 1. januar 2024, der er lavere end vurderingen fra 2022, forklarer hun. 

Sommerhuspriser stiger mindst

Sommerhuspriserne fortsætter også opad med omkring 3,3 procent i 2025 og 3,0 procent i 2026, hvis storbanken får ret.

Har man et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, der i 2024 kostede 1.769.000 kr., står det altså til at stige til 1.827.000 kr. i 2025 og til yderligere 1.882.000 kr. i 2026. En typisk sommerhusejer står dermed til en gevinst på 58.000 kr. i 2025 og 55.000 kr. i 2026 (i alt 113.000 kr.).

Stærke boligtal har fået RD til opjustere forventningerne 

I Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, har man ligeledes opjusteret forventningerne til boligpriserne i 2025. Det sker i lyset af udviklingen på boligmarkedet gennem 2024, hvor vi særligt hen mod slutningen af året har så stærke tal for både boligudbud, priser og handelsaktivitet.

– Tidligere har vi ventet, at huspriserne på landsplan ville stige med i omegnen af 2,5 procent i 2025, men vi venter nu, at huspriserne samlet set vil stige med i omegnen af 4 procent til 5 procent i 2025, skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, RD, i en kommentar om boligåret 2025.

Nationalbanker forventer prishop på huse på 3,5 procent i 2025

Nationalbanken, regeringen og de økonomiske vismænd ser også optimistisk på boligprisudviklingen. 

Udover realkredittens prognoser kan man dykke ned i Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet, som udkommer fire gange årligt, den halvårlige analyse Udsigter for dansk økonomi fra Danmarks Nationalbank eller Dansk Økonomi – også kaldet vismandsrapporten – fra De Økonomiske Råd, som ligeledes udkommer to gange årligt.

Fælles for de tre udgivelser er, at de kun har en overordnet prognose for huspriserne, hvor realkreditselskaberne typisk deler det op på huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Nykredit udarbejder desuden også en regional prognose.

I Nationalbankens analyse fra marts 2025 lyder skønnet, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i både 2026 og 2027.

Det er en lille opjustering i forhold til prognosen fra september 2024, hvor forventningen var en stigning på 3,2 procent i både 2025 og 2026.

”Boligpriserne forventes de kommende år at stige som resultat af yderligere vækst i husholdningernes disponible indkomst, drevet af reallønsfremgang, kombineret med et stadig stærkt arbejdsmarked”, skriver Nationalbanken.

"Desuden understøttes prisudviklingen af udsigten til lidt lavere boligskatter i 2025 for mange boligejere. Det skyldes, at boligpriserne i de fleste af landets kommuner er faldet fra 2022 til 2024, og ændringen i boligskatterne er baseret på denne udvikling", står der i analysen.

Regeringen: Købelysten upåvirket af økonomisk usikkerhed

I regeringens Økonomisk Redegørelse  fra maj 2025 lyder prognosen på pæne prishop, men den er dog ikke helt så optimistisk som de andre prognoser.

Regeringens skøn er, at huspriserne i 2025 og 2026 vil stige med henholdsvis 3,6 procent og 3,0 procent.

”På boligmarkedet har købelysten været høj ind i 2025 og umiddelbart upåvirket af øget økonomisk usikkerhed, herunder uroen på de finansielle markeder”, skriver Regeringen i redegørelsen.

”Fremgangen på boligmarkedet og i indkomsterne samt stabilisering af byggeomkostningerne giver forudsætninger for moderat vækst i boliginvesteringerne”.

De økonomiske vismænd venter årlig prisstigning på 4 procent fra 2026-2030

I den seneste vismandsrapport fra maj 2025  er forventningen, at gennemsnitsprisen for enfamiliehuse vil stige 4,3 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026, mens der i årene 2027-2030 vil være en gennemsnitlig årlig prisstigning på 4,2 procent. 

”Forventningen om fortsat fremgang på boligmarkedet afspejler, at de reale huspriser ligger lidt under den langsigtede trend, og boligprisfremgangen understøttes de kommende år af det fortsat høje beskæftigelsesniveau, udsigt til stigende indkomster samt lavere – særligt korte – renter”, skriver vismændene.

Flertal af ejendomsmæglere tror på stigende huspriser

Spørger man dem med hånden direkte på kogepladen – landets ejendomsmæglere – om prisudviklingen det kommende år, er tendensen ligeledes, at et flertal forventer højere huspriser.  

Dansk Ejendomsmæglerforening  gennemfører hvert kvartal en såkaldt forventningsundersøgelse blandt sine medlemmer. Og blandt de 263, der har deltaget i undersøgelsen for 1. kvartal 2025, skønner 76 procent, at huspriserne er højere om et år, mens 23 procent tror på uændrede priser og 1 procent på lavere priser.

Hvad angår ejerlejligheder, tror 54 procent på højere priser, 40 procent på uændrede priser og 6 procent på lavere priser.

48 procent tror på højere priser på sommerhuse, og 47 procent forventer uændrede priser. De resterende 5 procent spår om lavere sommerhuspriser, når vi spoler tiden et år frem. 

Boligøkonomisk Videncenter: Rekordhøj prisoptimisme blandt danskerne

Boligøkonomisk Videncenter, BVC, udarbejder hvert kvartal en undersøgelse blandt almindelige danskere om deres forventninger til prisudviklingen på et almindeligt dansk parcelhus.

I forventningsundersøgelsen for 4. kvartal 2024 svarer 31 procent, at huspriserne er på samme niveau om et år og 64 procent, at de er højere. 5 procent tror på lavere priser og resten ved ikke.

Det er den største prisoptimisme målt blandt danskerne i den tid, BVC har gennemført forventningsundersøgelsen, påpeger senioranalytiker Michael Harboe Møller i sin analyse af tallene.

– Det gælder, når der spørges til prisudviklingen indenfor det kommende år, og i endnu større grad, når tidshorisonten er 5 år. Det er ellers bare 2 år siden, der blev målt de laveste forventninger i nogen undersøgelse, skriver han med henvisning til, at forventningerne satte bundrekord i november 2022.

Dengang fik den buldrende energi- og inflationskrise renterne til at stikke i vejret. Nu vender rentepilen atter den nedad, hvilket er medvirkende til den stigende prisoptimisme.

– Samtidigt har rammerne omkring boligmarkedet stabiliseret sig så meget, at prisernes momentum igen spiller en stor rolle for forventningerne. Når der ikke er megen tumult omkring boligmarkedet, er der en udpræget tendens til, at danskerne forventer mere af det samme, forklarer BVC's senioranalytiker.

Især københavnerne tror på stigende boligpriser

Region Hovedstaden er det sted i landet, flest tror på stigende priser. Her spår hele 81 procent, at priserne på lokale ejerboliger vil stige i løbet af det kommende år.

– Generelt har forventningerne været højere i Region Hovedstaden gennem stort set alle undersøgelser. Eneste undtagelse herfra, var i november 2022, hvor forventningerne var endnu lavere i Region Hovedstaden end i resten af landet, understreger Michael Harboe Møller.