Hvilke dyr pusler i væggen og spiser isoleringen?

Hej.Bolius

Vi har for nyligt købt sommerhus i Nordsjælland. I en tilbygning har vi opdaget små bunker af isolering, der ser ud som tegn på et insekt eller lignende, der gnaver i trævæggen. Se foto. Hvad kan der være og hvad skal vi vlre opmærksomme på? Vi skal have renoveret væggen og vinduerne på ydersiden her i sommer, så vi skal under alle omstændigheder i gang med væggen. Gulvet er støbt.

På forhånd tak.

Hanne og Brian.

Hej Hanne og Brian

Jeg kan ikke med sikkerhed sige hvad det er. Men jeg tror det kunne være mus, der skubber isoleringen ud ved fodlisten.

Måske kunne det være at der er hvepse, men dem ville man nok høre eller på anden måde lægge mærke til.

Det er helt normalt at der er mus i væggene i sommerhuse. Især hvis det er vægge til rum, hvor der sjældent opholder sig menneske, som kan virke forstyrrende.

Mus kan komme ind rigtig mange steder. Det kræver blot en lille åbning på et par centimeter. Men jo trættere i laver væggen jo mindre sandsynlighed er der for at musene kan komme ind.

Du kan læse mere i denne artikel: Undgå mus i dit hus

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden