Der bliver flere og flere rådyr i Danmark, og mange af dem har fået smag for haveplanter.

Der findes ingen planter, som er 100 procent rådyrsikre. Rådyr skifter hele tiden smag, alt efter udbuddet af føde.

Nogenlunde rådyrsikre planter

Rådyr går som regel uden om:

  • Små løgplanter: Fx scilla, krokus, vintergæk og erantis.
  • Flerårige blomsterplanter (stauder): Lavendel, bonderoser, juleroser, iris, ridderspore, citronmelisse.
  • Krydderurter.
  • Sommerblomster: Fx morgenfrue, okseøje og brudeslør.
  • Buske: Berberis, syren, forsytia og buksbom.

Indhegn haven og undgå rådyr

Du kan også vælge at indhegne haven, så rådyrene har svært ved at komme ind. Men hegnet skal være temmelig højt, mindst 1,8 meter, da rådyr er gode til at springe, især når de er sultne.