I modsætning til dådyr og kronhjorte er rådyr mindre sky. Det er derfor ikke utænkeligt at få besøg af et rådyr i haven, hvor den kan nyde godt af diverse buske og bede. Arkivfoto.
Hvad kendetegner rådyr?
Rådyret er den mindste hjorteart, der lever vildt i Danmark.
Voksne rådyr har typisk en skulderhøjde på 65-75 cm og vejer normalt 20-25 kilo. De kan, udover på størrelsen, kendes på, at de er brune med hvid bagende, med en kort hale.
For det utrænede øje, kan rådyret godt forveksles med dådyret, der med sine 85-110 centimer er en smule større. Dådyret udmærker sig også med sine karakteristiske hvide pletter på ryggen og er væsentligt mere sky.
Kort om rådyr
Den voksne hun kaldes for en rå, hannen for en buk og ungerne for lam.
Det er kun råbukken, der bærer gevir, også kaldet en "opsats". Opsatsen knækker af i oktober-december, hvorefter en ny begynder at vokse frem.
Rådyrene parrer sig i sensommeren, men har forlænget drægtighed. Det indebærer, at de befrugtede æg kun deler sig nogle få gange, hvorefter de går i en slags dvaletilstand frem til nytår, hvor de sætter sig fast i livmoderen. Herefter fortsætter den resterende fosterudvikling frem til maj-juni, hvor den drægtige rå føder et 1-3 lam.
Rådyr kan under gode leveforhold nå en alder på 15 år, men bliver dog sjældent mere end 10 år gamle.
Hvad lever rådyr af?
Rådyr spiser meget varieret, men de er dog yderst selektive omkring, hvilke dele af de enkelte planter, de spiser. Ved at undersøge maveindholdet af nedlagte råvildt, har man fundet frem til, at rådyr kan have 50-60 forskellige plantearter i maven på samme tid.
Om vinteren spiser de navnlig rødder, fx fra anemoner, samt skud og knopper af løv- og nåletræer, ligesom de også går i marken for at finde vinterafgrøder.
Forår og sommer står menuen på kimplanter, friske skud, urter og friske blade samt agern og bog.
Rådyr er meget aktive og har derfor et stort energibehov. Derfor udvælger det omhyggeligt de mest næringsrige plantedele, der hurtigst kan fordøjes.
Det store fødeindtag kan bringe rådyret karambolage med haveejere, der kan risikere at få rosenbede og andre vækster udraderet af en flok sultne rådyr.
Hvor udbredt er rådyr?
Rådyr findes stort set i hele landet, og bestanden er siden midten af sidste århundrede steget ganske betydeligt. Den generelle vækst i bestanden gennem årene skyldes, at man helt op til 2. verdenskrig opfattede rådyr som skadedyr, der skulle bekæmpes.
Hvis du vil tiltrække rådyrene, kan du fodre dem med gulerødder, som høre til blandt en af rådyret favoritter. Foto: Scanpix.
Nu må rådyret kun jages i en begrænset periode på året. Bukkene må jages fra 16. maj til 15. juli og fra 1. oktober til 31. januar, hvor rå og lam kun må jages fra 1. oktober til 31. januar (mange steder gælder der dog lokale jagtider). Dette sikrer rådyrenes formering, idet jagtiderne ligger uden for deres parringsperiode.
Dertil har en række milde vintre, vintergrønne marker og det landsdækkende udbrud af skab blandt ræve i 00’erne, rådyrets eneste naturlige fjende, også bidraget til væksten i rådyrbestanden op til 2010'erne.
Seneste bestandsanalyse af danske rådyr (2023), viser dog at udviklingen er gået i den anden retning siden 2011. Dette kommer til udtryk gennem vildtudbyttet, der er faldet med 42% siden da. Vildtudbyttet er en måleenhed for nedlagt råvildt, og er den bedste måde, vi har, at vurdere bestandens størrelse på.
Dette dyk kan have forskellige forklaringer, og kan være en korrelation mellem forskellige hændelser, så som sygdom og faldende økologisk bæreevne. Den økologisk bæreevne beskriver, om der er plads og føde nok i de økosystemer, hvor rådyrene indgår i, i forhold til antallet af rådyr.
Hvordan slipper du af med rådyr i haven?
I modsætning til dådyr og kronhjorte er rådyr mindre sky og opholder sig derfor gerne i nærheden af beboede områder. Det er ikke unormalt, at rådyr søger ind i pryd- og nyttehaver, hvor de kan rasere rosenbede eller gulerodsrækker samt ødelægge nyplantede frugttræer.
En af de mest effektive måder at forhindre rådyr i at trænge ind i haven er at hegne den ind med et vildthegn. Rådyr kan hoppe højt, og hegnet bør derfor gerne måle 1,80 meter i højden, hvis du vil sikre dig at undgå, at rådyrene springer over det. Vildthegn er muligvis ikke et kønt indslag i haven, men det er effektivt.
Hvis du blot vil beskytte fx små frugttræer, kan du nøjes med at hegne dine træer ind. Her skal hegnet være 1-1,2 meter højt.
At indhegne de områder, man ikke ønsker at dådyrene bevæger sig ind på, er den mest effektive metode til at holde dem væk. Foto: Lene Nissen.
Der findes også forskellige husmorråd til at holde rådyrenene væk fra haven. Disse indebærer bl.a. at hænge menneskehår, fåreuld eller sure sokker op langs strækningen, hvor dyrene normalt trænger ind. Efter sigende bryder rådyrene sig hverken om menneske- eller fårelugt og holder sig derfor væk. Men hårene bør skiftes ofte, hvis metoden skal fungere, og det er derfor en fremgangsmåde, der i længden kræver en større vedholdende indsats.
Du kan også prøve dig frem lyd og lys som skræmmemetode. Rådyr holder sig generelt væk fra høje lyde eller pludseligt lys. Der findes diverse hjorteskræmmere, som udsender høje lyde eller lys, ved bevægelse i haven, og derved skulle holde de sultne dyr væk.
Effekten af disse fremgangsmåder kan være meget varierende, og rådyrene tilpasser sig hurtigt diverse skræmmemetoder. Så selvom de alternative metoder skulle vise sig at virke i noget tid, kan det blive nødvendigt at skifte taktik igen, kort tid efter.
Kemisk bekæmpelse mod dådyrene er er til hver en tid frarådeligt af hensyn til miljøet og er enten godkendelsespligtige eller deciderde ulovlige.
Hvordan indretter du haven, så der bliver plads til rådyr?
Du kan også vælge at tage konsekvensen af de nærgående dyr og indrette haven, så deres tilstedeværelse ikke gør skade på dine buske og bede.
Her er det oplagt at undgå de vækster, som rådyrene sætter størst pris på, fx prydroser og gulerødder, og i stedet vælge vækster, som de ikke gider spise. Det kan fx være:
- Peberbusk
- Stedsegrønne buske
- Stikkende planter (fx kristtjørn)
- Grove vildroser (fx de velduftende æbleroser)
- Kål og kartofler
- Krydderurter som timian, mynte og merian
- Giftige planter, fx (efterårs)krokus, taks, snebær og diverse liljer.
Dog skal det nævnes at rådyr hele tiden ændrer smag alt efter udbuddet af føde. Så ingen planter kan betegnes som 100 procent rådyrsikre.
Må du skyde rådyr på din egen grund?
Svaret vil i langt de fleste tilfælde være et klart nej. Som udgangspunkt må der kun drives jagt på arealer større end 1 hektar (10.000 kvadratmeter), og området må ikke være klassificeret som byzone.
Dertil kræves selvsagt, at du:
- Har gyldigt jagttegn
- Har jagtretten til det pågældende stykke land
- Ikke skyder dyrene i en periode, hvor de enten er fredet i almindelighed eller er fredet i det lokale område.
Dog kan du i nogle tilfælde få tilladelse til at "regulere rådyr som skadevoldende vildt". Her gælder ganske særlige bestemmelser, som du kan få mere at vide om hos en vildtkonsulent i din lokale enhed i Naturstyrelsen. Du finder din lokale afdeling via Naturstyrelsens hjemmeside.
