Spørg Bolius

Hvor meget vand og varme bruger en familie med to børn i forhold til en enlig med delebørn?

Hej Bolius

Jeg har to børn og blev skilt for fem år siden. Jeg bor alene i min lejlighed hver anden uge.
Mine underboer er permanent to voksne og to børn. Vi fordeler varme og varmtvandsregningen ifht m2. dvs 45% til mig og 55% til dem.
Jeg ønsker naturligvis, at vi skal betale for vores reelle forbrug. De "er åbne overfor at undersøge mulighederne, men vil ikke bruge 20.000 kr."
De siger, at det vil påvirke deres varmeforbrug, hvis jeg ikke varmer min lejlighed op. Men da jeg bor
med skråvægge i alle rum, er det vel mig der har det største varmetab? De har ejer også kælderen under dem, som er opvarmet og beboet. For år tilbage boede der en single i deres lejlighed, som kunne udregne fordelingen udfra tallene i varmerummet.
Har I forslag til hvordan jeg griber denne dialog an? Har I nogle fordelingsnøgler/procenter på varmetab for hhv stue- og taglejligheder?
Hvordan udskilles forbruget af varmt husholdnings vand fra fjernvarmevand?
Tak for hjælpen Britt

Hej Britt

Det er svært at lave korrekte teoretiske beregninger, da det er meget forskelligt hvordan vi opfører os i vores boliger. Nogle tager bade på 5 min, går med lune sutsko og nyder at sidde under et varmt tæppe om aftenen, mens andre driver i karbad, trisser rundt i bare fødder, og har det bedst i shorts og t-shirt.
I denne artikel Så meget el, vand og varme bruger en familie i gennemsnit  har vi gennemsnitstal for enlige og familier i Danmark. Den kan I måske bruge til at udregne den teoretiske forskel. Umiddelbart kan man jo sige at du i gennemsnit er 1 voksen og 1 barn om ugen. Man kan dog ikke bare sige at du så burde være på det halve, da der er en del opvarmning, som skal være der uanset om der er 1 eller 4 i boligen.
Men som du selv skriver er der også forskel på hvor meget af ens bolig som vender ud mod kulden (gulve, ydervægge og tag), og hvor meget varmetab man dermed har.

Hvis der har været en lejer i kælderen der havde adgang til nogle tal, så må I da kunne bruge dem? Og ellers så er det nok at hive en vvs'er ud på besøg, som kan enten se på muligheder eller give nogle generelle råd.
Der er ikke egentlig krav du kan stille om at få sat målere op, men det er jo muligt at få målt opdelt. Varmeregnskab og andre forbrugsregnskaber - som vand og el 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden