Spørg Bolius
Hvordan finder vi ud af hvor den gamle faskine er placeret?
Hej Bolius
Vi er ved at købe et hus der i 76 fik lavet en faskine.
Der forefindes ingen papir på dette og kun hvor den ca. er - er der en smart måde at finde den på ?
Nynne F
Hej Nynne
En kloakmester kan lave en tv-inspektion. Han vil ret præcist kunne finde frem til den. Han vil helt sikkert kunne finde afstanden hen til den, og så vil det være lidt afhængig af, hvor mange sving/bøjninger der er undervejs.
Selv hvis I vidste, hvor den var, ville en inspektion kunne være en ide, da faskinen trods alt vil have en del år på bagen, og derfor måske kunne trænge til en rens eller udskiftning. Og når I nu har kloakmesteren ude, så få lige tjekket de øvrige kloakker;-)
Med venlig hilsen