Spørg Bolius

Hvordan undgår vi at undertryk fra varmepumpe og brændeovn suger radon op i huset?

Hej Bolius

Vores hus fra 1877 varmes op med en 10 år gl. masseovn. Suppleret med luft-til-luft varmepumpe med indedel placeret i køkken.
Vi bor i et radon-belastet område, og har ingen spærring eller sug.
Hvordan kan vi bedst undgå at trække ekstra radon ind i huset når vi tænder op i masseovn/bruger emhætte/varmepumpe?
Jeg tænker på undertryk, hvilket ihvertfald opstår hvis emhætten er tændt mens vi tænder op. Hvornår i processen er det smartest at luft ud?
Håber det giver mening?
Jeg blev usikker efter at have læst jeres artikel om emhætte/udluftning ved madlavning og øget radon ved det undertryk der dannes af emhætten.

Venlig hilsen Sussie J

Kære Sussie J

Det er som du skriver et problem når der opstår undertryk. Og det anbefales også at man lufter ud i forbindelse med opstart af brændeovn, hvis der ikke er nok naturlig ilttilførsel (som fx fra utætheder eller friskluftsventiler). Så med udluftning i forbindelse med opstart af ovnen, vil være en god ide. Hvis I også oplever problemer når emhætten kører, kan det også være nødvendigt at sørge for en smule ekstra lufttilførsel i forbindelse med madlavning.
Hvis I skal være mere grundige med at undersøge hvordan det rent faktuelt forholder sig, så er der to muligheder.

  1. I får lavet en radonmåling over de næste 2-3 måneder. Og her kan et firma herfra være en mulighed Radon - Dansk Radonforening er fra 1. januar 2022 indgået i Radon faggruppen i Danvak. - Danvak Måske har I slet ikke for meget radon, og så er der jo ingen grund til bekymring:-)
  2. I køber selv en elektronisk måler som fx Airthing Wave. Så kan I måle radon OG det lufttryk der er i boligen. Måske I kan få aflæst om der skabes undertryk når masseovnen sættes i gang. Eller når emhætten kører på fuldt træk.

Et af de råd som vi har til at undgå for høje radonniveauer, er udluftning med gennemtræk flere gange om dagen. Så det er den lavthængende frugt I altid kan starte med.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden