Nul radon med 5 minutters udluftning? Nej, så let går det desværre ikke. Det er en myte, at man kan fjerne al radon i boligen ved blot at lufte ud – med det kan dog hjælpe dig lidt på vej. 

Ofte hænger mængden af radon, der finder vej ind i vores boliger, sammen med vores lyst til at have det godt og varmt – særligt om vinteren, hvor det er koldt udenfor, og hvor der bliver skruet op for varmen. 

Når den varme luft indenfor stiger opad og ud af sprækker og utætheder i boligen, skaber det et relativt undertryk. Når der er et relativt undertryk, bliver der suget luft op fra jorden under boligen. I jordluft findes der store koncentrationer af radon, som er en radioaktivt, kræftfremkaldende gasart, man bør undgå at have for meget af i sit indeklima. 

Hvis du vil reducere mængden af radon i dit indeklima, gælder det dog ikke om at skrue ned for varmen. Det gælder derimod om at sikre et korrekt og vedvarende luftskifte, så koncentrationen af radon i luften bliver fortyndet. 

God ventilation giver i det hele taget en lang række fordele til dit indeklima og kan, udover at afhjælpe et radonproblem, også afhjælpe problemer med for høje co2 niveauer, fugt og anden partikelforurening i hjemmet.

Ideelt set bør du sikre, at du har et luftskifte på 0,3 liter i sekundet pr. m2. Det svarer til, at luften i bygningen udskiftes 0,5 gang i timen. Det er også det krav, der fremgår af bygningsreglementet for nybyggeri. Kravet er med til at sikre, at du opnår den nødvendige ventilation til at skabe et acceptabelt indeklima.

Et luftskifte i indeklimaet på 0,5 gange i timen er typisk større end det, du finder i ældre boliger uden ventilationsanlæg, og det kan også være svært at opnå i praksis, hvis du bor i et ældre hus. 

LÆS OGSÅ: Radon i boligen

Hvad er god og dårlig ventilation, når du skal forebygge radon?

Når du åbner vinduerne og skaber gennemtræk, øger du naturligvis luftskiftet i boligen. Du får med andre ord skiftet en masse af den gamle luft ud med frisk luft, hvilket fortynder mængden af radon. Men så snart vinduerne igen er lukkede, stiger mængden atter – og ca. en halv time senere er den tilbage på det niveau, den var på, før vinduerne blev åbnet.

God ventilation kræver altså mere, end at man blot åbner vinduerne og laver gennemtræk en gang imellem, hvis formålet er at nedbringe mængden af radon.

Vedvarende ventilation kan du opnå ved at installere luftventiler. Det kan både være murventiler eller spalteventiler i vinduer. Det er vigtigt, at de kan justeres, og derudover skal du være opmærksom på placeringen af dem, hvis du vil opnå det bedst mulige luftskifte og samtidig undgå kulde og træk fra dem.

Ventilerne bliver drevet af trykforskelle. Når det blæser, opstår der en trykforskel på siderne af et hus. På den ene side vil der være et relativt undertryk, mens der på den anden side vil være et relativt overtryk. Det er denne trykforskel, der gør, at der på den ene side af huset vil blive trukket luft ind udefra, mens der på den anden side af huset vil blive suget luft ud. 

Inden du monterer luftventiler, bør du altid rådføre dig med en byggesagkyndig eller fagmand, der kan hjælpe dig med både placeringen af dem samt dimensioneringen. 

En murer kan hjælpe dig med at installere luftventiler i den murede facade korrekt, mens en tømrer kan hjælpe dig, hvis du har en let vægkonstruktion af træ og med friskluftventiler i vinduerne.

Større ventilationssystemer

Som alternativ til den naturlige ventilation kan du overveje en større ventilationsløsning, som fx balanceret mekanisk ventilation, hvor et centralt ventilationsanlæg sørger for, at der hele tiden pumpes frisk luft rundt i boligen.

Balanceret mekanisk ventilation er et ventilationssystem, som sikrer et korrekt luftskifte ved at suge luft ud fra de mest fugtige rum som badeværelser, køkken og eventuelt kælder, og blæse ny, frisk luft ind i resten af rummene i boligen. På denne måde foregår et konstant og kontrolleret luftskifte, hvor gammel luft erstattes af ny luft.

Ønsker du en sådan løsning, bør du kontakte en ventilationsmand, der kan rådgive dig om en passende løsning og sørge for installationen. Det anbefales især at installere sådanne ventilationssystemer i forbindelse med større energirenoveringer. 

Ved nybyggeri bør der altid være ventilationsanlæg. 

Ventilationsanlæg kan være bekostelige at anskaffe, og kræver både strøm og vedligeholdelse. Til gengæld er de med til ikke blot at sænke mængden af radon, men sikrer også et bedre indeklima generelt, hvis de er indstillet korrekt, og man sørger for løbende vedligeholdelse, fx udskiftning/rensning af filtre.

Vær opmærksom på, at ventilationsanlæg ikke fungerer korrekt sammen med friskluftventiler, da disse kan forstyrre ventilationsanlæggets balance. Dvs. det er en dårlig idé både at have friskluftventiler og et ventilationsanlæg på samme tid.

Et alternativ til egentlige ventilationsanlæg er et-rums ventilationer. Det er ventilationsløsning, som monteres i muren. Den sender gammel luft ud af huset i ca. et minut, hvorefter den vender blæseren, så der trækkes frisk luft ind. Ligesom i genvindingsanlæg bliver varmen genbrugt med helt op mod 90-95 %.

Det er muligt at koble to eller flere anlæg sammen, så de skiftevis suger og blæser, så der ikke opstår store skift mellem undertryk og overtryk.

Ventilator i baderum og køkken

I de fleste boliger er der en ventilator i badeværelset og en emhætte i køkkenet. Disse har til formål at fjerne fugtig luft, men er ikke dimensioneret til at skabe ventilation af hele boligen. De fungerer dog glimrende til at transportere brugt luft ud af boligen, og de er derfor vigtige, hvis ventilationen i din bolig foregår ved hjælp af naturlig ventilation gennem friskluftventiler.

Emhætter og baderumsventilatorer bør kun bruges punktvis – dvs. når du laver mad eller er i bad og har behov for at fjerne fugtig luft. 

Hvis der ofte dannes meget kondens, eller hvis det tager lang tid at fjerne fugten med emhætten og/eller ventilatoren i badeværelset, har du sandsynligvis behov for at øge antallet af friskluftventiler i de pågældende rum. 

Tilstoppede luftventiler

Har du en krybekælder eller andet hulrum under gulvet, bør du sikre ventilation under gulvet for at modvirke fugt og skimmelsvamp. Dette gøres ofte med luftventiler gennem soklen. Det ses ofte, at disse er stoppet til med fx isoleringsmateriale, for at undgå kulde eller træk fra gulvet.

At lukke dem, især om vinteren, gør ikke noget positivt for boligens indeklima, men har derimod en negativ effekt på både fugt og radon. Det er derfor nødvendigt, at luftventiler holdes rene og åbne med påsat gitter for at holde mus og andre smådyr ude.

I sommerperioden kan det dog være en god idé at lukke for dem for at undgå sommerkondens, som opstår, når varm fugtig luft udefra mødes med den kolde krybekælder. Da radon primært forekommer i for høje niveauer i boliger i vinterhalvåret, bør du ikke være bekymret for at lukke ventilerne til i sommerperioden.

Oplever du gener i forbindelse med kulde eller træk, når ventilerne er åbne, kan du overveje at isolere krybekælderen. På denne måde kan du øge isoleringsgraden mod jorden og samtidig holde en stabil ventilation mod jorden, som reducerer indholdet af radon i den luft, der trænger op til indeklimaet. 

Søg altid råd og vejledning fra en byggesagkyndig, inden du efterisolerer krybekælderen, da der er flere faldgruber, du skal være opmærksom på – særligt kan du risikere at få problemer med fugt. hvis efterisoleringen ikke er udført korrekt. 

Husk frisk luft, når du tænder op i brændeovnen

Åben ild i brændeovne og pejse kræver meget frisk luft, og den høje varme kan være med til at skabe et forøget relativt undertryk i boligen. Når undertrykket stiger, vil huset suge mere jordluft op, og derved også mere radon. 

Har du tændt for pejsen eller brændeovnen, er det vigtigt, at du sikrer tilstrækkelig frisk luft via effektiv ventilation gennem luftventiler eller mekaniske ventilationsanlæg.