Flere penge i lønningsposen og lavere renter har i mere end rigelig grad udlignet husprisernes stigning siden 2012. Det fremgår af en analyse fra Arbejdernes Landsbank, som har undersøgt, i hvilke kommuner en typisk lønmodtagerfamilie med to børn kunne bosætte sig i henholdsvis 2012 og 2020.

Analysen tager udgangspunkt i et relativt vellønnet par med en årlig husstandsindkomst på ca. 880.000 kr. Beløbet ligger lidt over årslønnen for henholdsvis en sygeplejerske og politibetjent – begge med nogle års anciennitet på bagen.

Kun 20 kommuner er lukket land for børnefamilien

I kølvandet på finanskrisen i 2012 var 21 kommuner lukket land for børnefamilien, der var på udkig efter et 140 m2 stort hus. I 2020 er antallet af "nej"-kommuner faldet til 20, men undervejs er der sket nogle mindre udskiftninger på listen.

Overordnet set er det dog stadig svært for børnefamilien at få råd til et hus i og omkring København- og Frederiksberg Kommuner, hvor konkurrencen om boliger er højest. i undersøgelsen drejer det sig om 17 kommuner i Hovedstadsområdet, hvor børnefamilien næppe vil kunne slå sig ned.

Fx er kommuner som København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby og Ballerup fortsat for dyre til en børnefamilie med en husstandsindkomst på 880.000 kr.

Har en almindelig familie råd til at købe en bolig på 140 m2?

Nej i både 2012 og 2020Nej i 2012Nej i 2020
KøbenhavnHvidovreRoskildeBrøndby
FrederiksbergLyngby-TaarbækSolrødGlostrup
DragørRødovreAarhusGreve
TårnbyVallensbækHelsingør 
BallerupAllerød  
GentofteFredensborg  
GladsaxeFuresø  
HerlevHørsholm  
Rudersdal   

Kilde: AL Bank, dec 2020

Sådan er familiens økonomi

Familien består af mor og far samt parrets to børn, som går i børnehave (4 år) og SFO (7 år). Familiens bruttoindkomst - efter betaling af eget pensionsbidrag - udgør cirka 880.000 kr. inkl. børne- og ungeydelse.

Begge er medlem af folkekirken, er gift og betaler skat efter gældende regler og satser. Ingen af dem indbetaler til efterlønsordningen. Alderen er ikke fastlagt præcist, men begge har mere end 15 år til folkepensionsalderen.

Familien har faste udgifter på 14.500 kr. Det er antaget, at familien som minimum skal have 16.000 kr. i månedligt rådighedsbeløb, som skal dække alle øvrige udgifter. 

Højere løn og lavere renter trumfer stigende huspriser

Børnefamiliens fortsat gode muligheder på boligmarkedet er en konsekvens af støt stigende lønninger i kombination med et løbende rentefald.

Ganske vist huspriserne siden 2012 steget med 30 procent, men til gengæld er lønnet steget 13 procent, mens renten er faldet med tre procentpoint til i dag lige omkring 0,7 procent.

Lavere renter og de almindelige lønstigninger indebærer, at bundlinjen bliver, at en typisk husstand i dag bruger lidt mindre af lønnen på boligomkostninger end i 2012. Effekten måles på den såkaldte boligbyrde....

Råd til gennemsnitshus i både Aarhus og Roskilde

Blandt de nye kommuner, som børnefamilien i dag har råd til at bosætte sig i, er Aarhus og en række omegnskommuner til København som Hillerød, Roskilde og Helsingør, hvor huspriserne er steget med mellem 23 og 30 procent.

Ikke helt overraskende er lønmodtager-familien fortsat afskåret fra at bosætte sig i både København og på Frederiksberg, hvor huspriserne er steget med henholdsvis 63 og 73 procent siden 2012. 

I Københavns Kommune ligger gennemsnitsprisen for et parcelhus på cirka 35.000 kr. pr. m2, hvilket bringer prisen for et 140 m2 stort hus op på fem millioner kr.

Nemmere at købe hus i 2018 end i 2012

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen peger på, at undersøgelsen ikke så meget handler om, hvor mange der har råd til at købe et hus.

- Men vi ville gerne undersøge, om det er blevet lettere eller sværere at købe hus siden 2012. Og her viser det sig, at det faktisk er blevet lettere at købe et hus i dag end for seks år siden, konstaterer hun.

En forudsætning for analysen er, at parret har sparet 300.000 kr. sammen til dækning af udbetaling og omkostninger i forbindelse med handlen. Dertil kommer, at parret ikke har nogen gæld og derfor kan låne til et hus, der koster ca. fire gange så meget som deres husstandsindkomst.

Markant fald i boligbyrden

Undersøgelsen fra Arbejdernes Landsbank bekræftes af tal over boligbyrden, som angiver, hvor stor en andel af nettoindkomsten, der skal bruges på boligudgiften.  

Set tilbage fra 2012 viser udviklingen i boligbyrden, at mens en gennemsnitlig børnefamilie på landsbasis i 2012 brugte 19,8 procent af indkomsten på bolig, er andelen i dag faldet til 18,6 procent. 

Kun i Københavns by, Københavns omegn og på Østsjælland bruger familierne i dag en større andel af indkomsten på bolig end for seks år siden.

Så stor en andel af indkomsten bruger en børnefamilie på udgiften til hus  

 2012 - procent af indkomst  2020 - procent  af indkomst Ændring i boligbyrden 2012-20 - procent-point
Hele landet 19,717,8-1,9 
Københavns omegn32,834,31,5
København by40,643,63,0
Nordsjælland26,925,9-1,0 
Vest- og Sydsjælland 15,113,0 -2,1
Østsjælland25,024,4-0,6 
Bornholm    10,610,3-0,3
Fyn17,514,7-2,8
Østjylland21,518,8-2,7
Sydjylland15,112,1-3,0
Vestjylland13,811,3 -2,5
Nordjylland14,412,4-1,9

Kilde: Dansk Ejendomsmæglerforening,  9/12-20, 2. kvt. 2012 og 2020