Flere penge i lønningsposen og lavere renter har i mere end rigelig grad udlignet husprisernes stigning siden 2012. Det fremgår af en analyse fra Arbejdernes Landsbank, som har undersøgt, i hvilke kommuner en typisk lønmodtagerfamilie med to børn kunne bosætte sig i henholdsvis 2012 og 2018.

Analysen tager udgangspunkt i et relativt vellønnet par med en årlig husstandsindkomst på ca. 820.000 kr. Beløbet ligger lidt over årslønnen for henholdsvis en sygeplejerske og politibetjent – begge med nogle års anciennitet på bagen.

Gennemsnitsfamilie kan købe hus i 82 kommuner

I kølvandet på finanskrisen i 2012 var 26 kommuner lukket land for børnefamilien, der var på udkig efter et 140 m2 stort hus. 

Men de lavere renter og en stigende realløn har øget købekraften, hvilket i dag betyder, at det kun er i 16 af landets kommuner, at børnefamilien ikke har råd til at købe hus. 

Sådan er familiens økonomi

Familien består af mor og far samt parrets to børn, som går i børnehave (4 år) og SFO (7 år).

Familiens bruttoindkomst - efter betaling af eget pensionsbidrag - udgør cirka 820.000 kr. Dertil kommer børnefamilieydelse på ca. 26.000 kr.

Begge er medlem af folkekirken, er gift og betaler skat efter gældende regler og satser. Ingen af dem indbetaler til efterlønsordningen. Alderen er ikke fastlagt præcist, men begge har mere end 15 år til folkepensionsalderen.

Højere løn og lavere renter trumfer stigende huspriser

De forbedrede muligheder på boligmarkedet har fundet sted samtidig med, at huspriserne på landsplan er steget med knap 22 procent. 

På den anden side har lønmodtagerfamilien haft en lønfremgang på lidt over 10 procent, mens familiens faste udgifter er faldet en lille smule i samme periode. 

Sammen med en rentefald på ca. 2 procentpoint i perioden betyder det, at familiens købekraft er steget siden 2012. Og det har åbnet op for, at familien kan bosætte sig i flere kommuner, viser analysen.

Råd til gennemsnitshus i både Aarhus og Roskilde

Blandt de nye kommuner, som børnefamilien i dag har råd til at bosætte sig i er Aarhus og en række omegnskommuner til København som Hillerød, Roskilde og Helsingør, hvor huspriserne er steget med mellem 23 og 30 procent.

Ikke helt overraskende er lønmodtager-familien fortsat afskåret fra at bosætte sig i både København og på Frederiksberg, hvor huspriserne er steget med henholdsvis 63 og 73 procent siden 2012. 

I Københavns Kommune ligger gennemsnitsprisen for et parcelhus på cirka 35.000 kr. pr. m2, hvilket bringer prisen for et 140 m2 stort hus op på fem millioner kr.

Nemmere at købe hus i 2018 end i 2012

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen peger på, at undersøgelsen ikke så meget handler om, hvor mange der har råd til at købe et hus.

- Men vi ville gerne undersøge, om det er blevet lettere eller sværere at købe hus siden 2012. Og her viser det sig, at det faktisk er blevet lettere at købe et hus i dag end for seks år siden, konstaterer hun.

En forudsætning for analysen er, at parret har sparet 300.000 kr. sammen til dækning af udbetaling og omkostninger i forbindelse med handlen. Dertil kommer, at parret ikke har nogen gæld og derfor kan låne til et hus, der koster ca. fire gange så meget som deres husstandsindkomst.

Markant fald i boligbyrden

Undersøgelsen fra Arbejdernes Landsbank bekræftes af tal over boligbyrden, som angiver, hvor stor en andel af nettoindkomsten, der skal bruges på boligudgiften.  

Set tilbage fra 2012 viser udviklingen i boligbyrden, at mens en gennemsnitlig børnefamilie på landsbasis i 2012 brugte 19,8 procent af indkomsten på bolig, er andelen i dag faldet til 18,6 procent. 

Kun i Københavns by, Københavns omegn og på Østsjælland bruger familierne i dag en større andel af indkomsten på bolig end for seks år siden.