Indefrysning af ejendomsskat

Er du eller din ægtefælle nået folkepensionsalderen, eller modtager en af jer efterløn, social pension eller delpension, har du/I mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskatten i jeres helårsbolig eller sommerhus, dvs. "indefryse ejendomsskatten".

Indefrysning af ejendomsskatten

I nogle tilfælde kan du få lov til at udsætte betalingen af din ejendomsskat - det kaldes at "indefryse ejendomsskatten.

Hvad betyder det at "indefryse ejendomsskatten"?

Formålet med indefrysningsordningen er at give ældre og pensionister mulighed for en økonomisk aflastning, så de kan blive i eget hus eller beholde sommerhuset, selvom de ikke længere er i arbejde.

Ifølge den nugældende Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er alle kommuner forpligtet til at give husejere tilbud om, at de kan "indefryse ejendomsskatten". Det vil sige, at de får mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskat i helårsboliger og sommerhuse. Det sker ved, at der gives et lån til dækning af ejendomsskatten.

LÆS OGSÅ: Beskatning af ejerboliger

Hvem har mulighed for at udsætte betalingen af ejendomsskat?

For at benytte indefrysningsordningen skal ejeren eller dennes ægtefælle/registrerede partner:

  • have fast bopæl her i landet på det tidspunkt, hvor de pågældende ejendomsskatter m.v. forfalder
  • og enten være nået folkepensionsalderen eller være på efterløn eller få pension i henhold til loven om førtidspension, social pension eller delpension.

Du kan ikke anvende ordningen, hvis du modtager et boligydelseslån, dvs. boligstøtte. Er du i tvivl om, hvorvidt det bedst kan svare sig for dig, om du skal modtage boligydelseslån eller indefryse ejendomsskatterne, bør du kontakte din kommune. De kan hjælpe dig med at finde den mest fordelagtige løsning for dig.

Alle kommuner har pligt til at yde lån gældende for ejendomsskatter og tilslutningsafgifter (fx til fjernvarme), men det er op til den enkelte kommune, om låneordningen også omfatter vej-, kloak-, vandafledningsafgift og lign.

Lånet kan ydes til helårsboliger, herunder ejerlejligheder, og fritidsboliger, men der kan ikke ydes lån til mere end en ejendom pr. person.

Det er den kommune, som ejendommen ligger i, der skal tilbyde lånet. Hvis du vil indefryse ejendomsskatterne af dit sommerhus, skal du altså rette henvendelse til den kommune, sommerhuset ligger i.

Det er en forudsætning, at der skal være friværdi i dit huset inden for den senest opgjorte ejendomsvurdering, før du kan få bevilliget lånet.

Hvordan indefryser du din ejendomsskat?

Opfylder du betingelserne for at benytte indefrysningsordningen, kan du ansøge den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Du skal anvende den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Hvordan forrentes lånet ved indefrysning af ejendomsskatter?

Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til et gennemsnit opgjort med 2 decimaler af den effektive rente på alle udestående realkreditobligationer de 12 foregående måneder pr. 1. oktober det foregående år. For 2017 er renten opgjort til 1,24 procent.

Renten kan ikke trækkes fra på selvangivelsen. Men der er lempet lidt i loven i forhold til dette udgangspunkt, idet der ved opkrævning af et lånebeløb, der er forfaldet til betaling ydes et nedslag i de renter, der er påløbet efter den 1. januar 2011. Nedslaget udgør i 2014 30 procent og reduceres årligt med et procentpoint, indtil nedslaget i 2019 udgør 25 procent.

LÆS OGSÅ: Sådan beregnes din grundskyld

Hvordan stiller du sikkerhed for lånet?

Kommunen kræver skadesløsbrev ved indefrysning af ejendomsskatten

Normalt kræver kommunen et skadesløsbrev som sikkerhed for lånet. Arkivfoto.

Kommunen vil enten kræve, at lånet sikret ved et skadesløsbrev eller ejerpantebrev i huset. Forskellen mellem de 2 typer pantebreve er uden betydning i denne sammenhæng.

Anvendes et skadesløsbrev som sikkerhed, udstedes skadesløsbrevet af ejeren til kommunen, og giver på den måde sikkerhed i ejendommen for de indefrosne skatter op til pantebrevets pålydende beløb. Udgangspunktet er, at gælden ikke må overstige hovedstolen på skadesløsbrevet.

Anvendes et ejerpantebrev som sikkerhed, udstedes ejerpantebrevet af ejeren til ejeren selv og afleveres til kommunen, der gennem en såkaldt håndpantsætningserklæring får sikkerhed i pantebrevet og dermed i ejendommen.

Der kan ydes lån, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 procent af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende. Er der fx sikkerhed for 200.000 kr., skal der stilles ny sikkerhed, når det indefrosne beløb inkl. renter er nået op på 95 procent heraf, dvs. i dette eksempel 190.000 kr.

Der skal derefter tages stilling til, om der er basis for en forhøjelse af sikkerheden, og i så fald om ordningen kan fortsætte. Hvis ikke, skal ejeren fremover betale ejendomsskatter (grundskyld) m.v. med tillæg af de renter, der fra dette tidspunkt skal betales af lånet.

Hvilke betydning har det, at der i forvejen er panthæftninger i ejendommen?

Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal respektere (dvs. ligge efter) de pantehæftelser, der er i ejendommen i forvejen. Pantebrevet rykker op efter de foranliggende pantehæftelser, efterhånden som disse afvikles. Kommunens sikkerhed skal have så god en placering, at den holdes inden for den senest meddelte ejendomsvurdering.

Placeringen finder man ved at se på, hvilke lån der i øvrigt er i ejendommen, og hvor stor sikkerheden til kommunen er. Hvis ejendomsværdien fx er 1 million kr., og der i forvejen er lån i ejendommen for 800.000 kr., kan sikkerheden ikke blive på mere end 200.000 kr. Er der inkl. renter allerede indefrosset 190.000 kr., svarende til 95 procent af sikkerheden, kan ordningen ikke fortsætte.

Kommunen kan tillade, at der optages nye lån, som kommunens lån "rykker" for. Desuden kan kommunen tillade en omprioritering af de lån, som ligger foran kommunens sikkerhed i tingbogen. Du kan spørge din kommune, hvilke retningslinjer og praksis netop din kommune følger.

Hvert år inden 1. marts har du krav på at få besked om, hvor stort lånet inkl. tilskrevne renter er blevet.

Hvad sker der med lånet, hvis du sælger din bolig?

Lånet forfalder ved ejerskifte. Der gælder dog visse undtagelser, især hvis ejendommen efter ejerens død overtages af ægtefællen, eller ejeren kommer på plejehjem. Lånet kan til enhver tid indfries.

indfrielse af lån ved indefrysning af ejendomsskat ved salg af bolig

Hvis du sælger din bolig, skal du indfri det lån, du har fået i kraft af indefrysningen af din ejendomsskat. Arkivfoto.

En billig lånemulighed

Renten for at låne penge hos kommunen er fastlagt til 1,24 procent i 2017, og da kommunen hverken forlanger lånesagsgebyrer eller andre gebyrer og tilmed betaler for udgifterne til tinglysning af lånet, er lånemuligheden ofte langt mere attraktiv end et tilsvarende lån i en bank eller et realkreditselskab.

Ganske vist er renten på et variabelt lån i realkreditselskabet presset helt i bund og udgør i februar 2017 beskedne 0,10 procent på et F3-lån. Men indregnet bidrag til realkreditselskabet havner den samlede rente alligevel på mellem 0,67 og 2,55 procent, fremgår det ved en sammenligning af bidragssatserne hos de fire realkreditselskaber.

Er boligen i forvejen belånt op til eller over 80 procent af handelsværdien, kan realkreditselskabet ikke yde lån. I stedet kan du muligvis låne i banken, hvor de laveste rentesatser i februar 2017 placerer sig på mellem seks og syv procent.

LÆS OGSÅ: Afdragsfrie lån

En stor fordel ved lån i kommunen er, at kommunen ikke beregner sig nogle gebyrer for udfærdigelsen af lånet. Kommunen betaler samtidig tinglysningsgebyr på 1.660 kr. og tinglysningsafgiften på 1,5 procent af pantebrevets pålydende.

Låner du pengene gennem realkreditselskabet, løber omkostningerne til bank og realkreditselskab op i cirka 5.500 kr. for et lån på 250.000 kr., mens udgifterne til tinglysning andrager cirka 5.400 kr. De samlede låneomkostninger for et lån på 250.000 kr. havner dermed på små 11.000 kr. 

Sammenlagt er der meget som taler for, at kommunens lånebetingelser i langt de fleste tilfælde er mere attraktive end tilsvarende lån i bank eller realkreditselskab.  Har du som pensionist brug for en billig og enkel nedsparingsmulighed i boligen, vil lånemuligheden i kommunen derfor være at foretrække for langt de fleste boligejere.

LÆS OGSÅ: Generelt om renten på boliglån

Kilder og henvisninger

Kilder:

Karnovs lovsamling

Henvisninger:

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Indhold i denne artikel

Bolius - et helejet Realdania selskab