Danmarks mest kendte japanske kirsebærtræer findes uden tvivl på Bispebjerg Kirkegård i København. Her udgør mange kirsebærtræer en hel kirsebærallé. At se træerne i blomst er blevet en begivenhed i sig selv. Festivaltoiletter stilles op, kaffesælgere og pandekageboder står klar. For gæsterne er mange –Københavns Kommune vurderer, at der i de seneste år er dukket omkring 150.000 mennesker op for at se kirsebærtræerne i deres blomstringsperiode. 

Japanske kirsebærtræer i blomst er altså et populært syn. Og selv om du nok ikke har plads til en hel allé i din baghave, kan mindre også gøre det. Vi gennemgår de ting, du skal være opmærksom på, hvis du vil plante et japansk kirsebærtræ i haven, så du er godt klædt på til at få succes med træet.

Hvad er et japansk kirsebærtræ?

Prunus serrulata, som er det latinske navn for det japansk kirsebærtræ, er et prydtræ. Der findes en hel del forskellige sorter af træet, men fælles for dem er de smukke blomster i foråret.

Japanske kirsebærtræer er løvfældende træer, hvilket vil sige, at de smider bladene om efteråret.

Disse prydtræer har været dyrket i Asien – især i Japan – i over tusinde år. De blev indført til Danmark i 1800-tallet og er siden blevet et særdeles populært træ, både i private haver og på offentlige steder, fx parker og kirkegårde. 

Er der kirsebær på japanske kirsebærtræer?

Nej. Kirsebær er for så vidt en misvisende betegnelse, da japanske kirsebær ikke bærer frugter efter blomstring. 

Hvornår blomstrer japanske kirsebærtræer?

Japanske kirsebærtræer blomstrer i foråret. Præcis hvornår afhænger både af sorten og af forårsvejret. Det kan både ske i marts og april. Japanske kirsebærtræer blomstrer som regel i 3-4 uger, men står ikke i fuldt flor i hele perioden.

Hvilke er de bedste sorter af japansk kirsebærtræ?

Hvilken sort af japansk kirsebærtræ, der er bedst for dig, kommer helt an på, hvilket udtryk du ønsker dig i haven, og hvad dine æstetiske præferencer er. Langt de fleste af de japanske kirsebærtræer, der sælges i Danmark, er podet på en grundstamme af fuglekirsebær (Prunus avium), hvilket betyder, at japanske kirsebærtræer med tiden kan blive til ganske store træer på 5-10 meter. Derfor skal du sørge for, at der er plads til, at kirsebærtræet kan vokse godt til, før du planter det.

Du skal både tage stilling til, hvilken form du ønsker, at træet med tiden skal få, og hvilken farvenuance blomsterne på kirsebærtræet skal have. Der findes eksempelvis sorter, som vokser i søjleform og sorter med hængende grene.

Blomsterne på de forskellige sorter varierer i farve fra det nærmest kridhvide til en kraftig lyserød, og de kan både være enkelt- og dobbeltblomstrende (én eller to blomster per blomsterknop).

Fælles for sorterne er flotte efterårsfarver. Bladende står i nuancer af rød, orange og gul, før de falder af træet. 

Der findes mange billeder af de forskellige sorter på nettet, så du kan med fordel søge rundt her for at finde inspiration og finde frem til det træ, der falder mest i din smag.

Hvor kan man købe japanske kirsebærtræer?

De fleste planteskoler og havecentre sælger japanske kirsebærtræer. Men det er en god idé at undersøge markedet på internettet, før du starter bilen og kører afsted til dit lokale plantecenter. På den måde kører du ikke forgæves, men kommer hjem med det japanske kirsebærtræ, du ønsker dig.

Hvordan planter man et japansk kirsebærtræ?

Vælg et solrigt sted i haven til dit japanske kirsebærtræ. Vælg dog ikke en placering, hvor der i løbet af de seneste ti år har stået et andet træ af stenfrugt-typen (fx sød- eller surkirsebær, blommetræ eller mirabelletræ), da jorden i så fald vil være ’træt’ efter det tidligere træ.

Det bedste tidspunkt at plante et japansk kirsebærtræ er i efteråret. 

Sådan planter du:

  • Grav et hul, der er så stort, at der er god plads til plantens rødder og jordklumpen. Løsn jorden i bunden af hullet.
  • Tag træet ud af potten. Hvis rødderne er snoet rundt om jordklumpen, skal de klippes op eller filtres ud, så de ikke bliver ved med at vokse rundt om sig selv nede i jorden.
  • Placér træet i dit hul, så det står præcis lige så dybt, som det stod i potten. Læg evt. en kæp eller lign. hen over hullet, så du kan se, om planten står i den rigtige dybde.
  • Fyld nu jord i plantehullet. Ryst planten let undervejs, så jorden kan fordele sig godt mellem rødderne. Fyld hullet cirka to tredjedele op med jord.
  • Træd jorden til omkring planten, men undgå at træde på selve rodklumpen, da det kan ødelægge rødderne. 
  • Vand grundigt. Vandingen sørger både for fugt til rødderne og for, at jorden får god kontakt med rødderne.
  • Lad vandet synke ned i jorden, og fyld op med resten af jorden. Lav gerne en lille vold omring planten, så regnvandet løber ned til rødderne og ikke væk fra planten.

Det kan være en god idé at placere en pæl ved siden af træet, som det kan støtte sig til, mens det endnu er ungt og rodnettet ikke så stærkt. Hvis du vil sætte en sådan pæl i jorden, bør du gøre det samtidig med, at du planter træet, så du ikke beskadiger træets rødder ved senere at banke pælen gennem dem.

Hvordan passer og plejer du et japansk kirsebærtræ?

I de første 2-3 år efter plantning skal japanske kirsebærtræer vandes. I hvert fald, hvis himlen ikke leverer en tilstrækkelig mængde regn. Hold derfor øje med dit træ, og læg mærke til, om det ser ud til at trænge til vand. Vand gerne morgen eller aften, så mindsker du fordampningen.

Du letter dit nye træs vækst, hvis du fjerner eventuelt ukrudt og græs rundt om stammen. På den måde bliver det unge kirsebærtræ ikke udsat for konkurrerende vækster, og derved får træet nemmere ved at suge tilstrækkelige mængder vand og næringsstoffer til sig, så det kan vokse sig stort og stærkt.

Sakura – kirsebærblomst på japansk

I Japan kaldes kirsebærblomsten for ’sakura’. Når kirsebærtræerne blomstrer i løbet af foråret, er det for mange japanere en tradition at tage ud i parker for at nyde blomstringen. Det kaldes ’hanami’, som kan oversættes til at se på blomster.

Japans meteorologiske institut udsender sågar en blomstringsudsigt, der giver indbyggere og turister mulighed for at se, hvornår kirsebærtræerne forventes at blomstre i forskellige områder af landet.

Beskæring af japansk kirsebærtræ – hvordan og hvornår?

Det er ikke nødvendigt at beskære et japansk kirsebærtræ for træets skyld. Men der kan selvfølgelig være gode grunde til at beskære alligevel. Eksempelvis kan træet blive for højt til din smag eller skabe uønsket skygge på en af dine yndlingspletter i haven. Hvis du ønsker, at dit træ skal have en bestemt form, er det selvfølgelig også en god grund til at beskære det.

Hvis du skal beskære kirsebærtræet, bør du gøre det i sensommeren eller det tidlige efterår. Og gerne i en periode med tørt vejr. Det giver dit japanske kirsebærtræ de bedste forudsætninger for at komme sig hurtigst muligt.  

Brug skarpe redskaber, så du laver rene snit i træet. Det er alt andet lige nemmere for træet at hele de sår, du påfører det ved beskæring, hvis snittet er rent og overfladearealet dermed mindst muligt.

Rengør og desinficer redskaberne før og efter brug. På den måde risikerer du ikke at overføre sygdomme fra træ til træ. Du kan eksempelvis bruge en klud med sprit til at desinficere dine redskaber, eller overhælde dem med kogende vand – men pas i så fald på hænderne.

Når du beskærer træet, skal du sørge for at skære grenen af helt inde ved stammen, men uden at skære i selve stammen. Det er vigtigt at bevare den ring, som sidder omkring roden på grenen (grenkraven), da det ellers er meget svært for træet at læge såret.

Sygdomsangreb kan også nødvendiggøre beskæring af dit japanske kirsebærtræ. 

Sygdomme og skadedyr japanske kirsebærtræer

Generelt er japanske kirsebærtræer sunde træer, der klarer sig godt i haver, men de kan desværre rammes af forskellige sygdomme. De mest almindelige er:

Bakteriekræft

Visse bakterier, der kan tage bo i dit japanske kirsebærtræ, kan føre til det, der kaldes for bakteriekræft. 

Bakterier føres med vinden eller med insekter fra træ til træ, især i fugtige perioder. Hvis de lander på blade eller i blomsterne, kan de spire og inficere træerne. De første symptomer er uregelmæssige og mørke pletter på træets blade, men bakterierne kan senere spredes via træets ledningsstrenge - som man tidligere kaldte karstrenge - og på den måde inficere hele træet.

Angrebne træer kan leve videre i mange år. Træet forsøger at tage kampen op ved at udskille store mængder harpiks for at lukke sår på grene og stammer. I visse tilfælde kan et træ dø inden for en enkelt sæson. Det ser man især hos unge træer.

Forebyggelse af bakteriekræft i japanske kirsebærtræer:

  • Du forebygger bedst mod bakterieangreb ved at vælge sorter af kirsebærtræer, der er modstandsdygtige over for de bakterier, der forårsager sygdommen. Spørg ind til modstandsdygtigheden på planteskolen eller i havecentret, før du køber et træ.
  • Undgå fuldstændig at beskære træet i fugtige perioder. Det vil unødigt eksponere det for angreb fra bakterier og svampe. Beskær om sommeren, hvor træet har nemmere ved at hele sårene efter beskæring.
  • Brug rent værktøj, når du beskærer. Rens og desinficer det inden brug.

Bekæmpelse af bakteriekræft i japanske kirsebærtræer:

  • Infektioner i træer er svære at behandle. Tynde grene vil ofte dø helt ved et angreb. Tykkere grene kan nogle gange reddes ved at skære al mørkfarvet og angrebet bark væk.
  • Hvis du beskærer træet i forsøget på at bekæmpe sygdommen, skal du sørge for at afskaffe alt det afskårne materiale. Kør det eksempelvis på genbrugspladsen. Put ikke sygt planteaffald i kompostbunken, for det dør bakterierne ikke nødvendigvis af, og du risikerer, at de breder sig igen.

Grå monilia

Visne blomsterklaser, blade og grene på dit japanske kirsebærtræ er et tegn på angreb af svampen grå monilia. Symptomerne ses typisk 1-2 uger efter blomstring, og angrebene er værst, hvis vejret har været vådt og koldt under blomstringen.

Grå monilia angriber både blomstrende skud, de nyeste skud og grene, som alle visner. Fra infektion af blomsten går svampen ned i frugtsporen og i grenen, som derfor også visner. I værste fald går angrebet ind i stammen, og træet dør.

Forebyggelse og bekæmpelse af grå monilia:

  • Forsøg at reducere den mængde af svampens smitstof, der overvintrer i planten. Det gør du ved at klippe angrebne grene af mindst 20 cm inde i det sunde ved. Brug en god saks, så du laver rene snit og derved giver træet de bedste betingelser for at hele såret hurtigt.
  • Desinficer saksen, før du går i gang, og igen mellem hvert klip. 
  • Fjern alt afklippet og smittet materiale fra haven. Smid det ikke i kompostbunken og lad det endelig ikke ligge under træet.

LÆS OGSÅ: Plantesygdomme