Traditionerne med lyskæder på grantræet i villahaven tog til i løbet af 1950’erne og 1960’erne, men det begyndte med lysfest på byernes forretningsstrøg. 

Randers var først. Her hængte man allerede i 1909 og 1910 guirlander op tværs over vejen. 

 – I 1920’erne blev det populært at hænge juleguirlander langs butikkerne for at tiltrække opmærksomhed til vinduesudstillingen, men siden 1930’erne har man hængt guirlander på tværs af gaderne som i dag, fortæller juleinspektør i Den Gamle By Anna Wowk Vestergaard. 

I 1914 blev juletræet på Rådhuspladsen i København det første i Danmark med elektriske lys på, og fra 1920 kunne man hos velhavende danskere støde på enkelte udendørs juletræer med elektriske lys. I løbet af 50’erne og 60’erne blev det efterhånden muligt for almindelige mennesker at pynte op til jul udenfor. 

– Det begyndte med, at man satte en lyskæde på et enkelt træ i forhaven, men siden har det udviklet sig, konstaterer Anna Wowk Vestergaard.
 

Ny tradition med knald på 

Den nordiske tendens til at være afdæmpet og stilfuld, når det handler om udsmykning, gælder ikke helt, når det handler om udendørs julepynt.

– Her gælder princippet ”jo større, jo bedre”. Vi henter primært vores inspiration fra USA, så det skal helst være stort og farvestrålende, som vi fx kender det fra deres julefilm. Den amerikanske stil er overdådig. Det ser vi også tydeligt, når det handler om at pynte op til halloween. I USA er hele matriklen omdannet til et rædselskabinet, og den tendens ser vi også herhjemme, fortæller Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius og uddannet arkitekt. 

Jul er traditioner og følelser

Ifølge Anna Wowk Vestergaard har vi nogle meget fastlagte traditionen omkring julen, og vi lægger mange følelser i de traditioner.

– Men det med at pynte op udenfor er en forholdsvis ny tradition, og derfor slår folk sig lidt mere løs her. Det må godt være lidt kitsch, humoristisk og underholdende, forklarer Anna Wowk Vestergaard. 

Når en beboer på en vej begynder at pynte sin have, er der ofte flere andre, der følger med. Og juleinspektøren drager igen en parallel til vores amerikanske inspirationskilde.

– USA består af immigranter fra mange verdensdele, og jeg forestiller mig, at hvis du tager det mest farvestrålende fra hver kulturs julepynt og mikser det med den amerikanske tradition for neonskilte og farverig markedsføring, så får du cirka det farveorgie, som præger den udendørs pyntning i USA. Det er en tradition, de forskellige kulturer har skabt sammen. Herhjemme tror jeg, at folk benytter traditionen til at skabe noget nyt. Og samtidig kan det være noget, der fører os sammen. Om sommeren ser man jo typisk sine naboer mere end om vinteren, men den nye tradition gør, at man også kan være social med sine naboer om vinteren, siger Anna Wowk Vestergaard.  

Lyset hyldes ekstra i Norden

I Norden lever vi med vintermørket, og derfor har vi altid hyldet lyset. 

– Derfor er det heller ikke overraskende, at vi har taget den amerikanske tradition med udendørs julelys og oppyntning til os. Det ser hyggeligt ud, tænk bare på Tivoli ved juletid, og det giver et afbræk i vinteren, siger Kristine Virén, der dog forventer, at der kan komme en modreaktion på et tidspunkt. 

Med øget fokus på miljø og klimabelastende overforbrug, kan de elektriske lys fremover godt blive opfattet som noget overflødigt frås, som vi bør spare på.

– Og så vil folk nedtone det. Men jeg tror ikke, den udvikling står lige for døren. Indtil videre har rigtig mange fået mod på at gå i gang med at sprede julestemning i haver og på altaner, siger Kristine Virén.