I dag er grantræer og jul uløseligt forbundet, men for blot 200 år mente mange, at man måtte have mistet forstanden, hvis man slæbte et træ ind i stuen og dekorerede det med levende lys og anden stads. Da det første juletræ således blev tændt i København i 1811 hos familien Lehmann i Ny Kongensgade nr. 221, stimlede folk sammen og satte stiger op til familiens vinduer for at få et glimt af galskaben.  

Hvor stod det første juletræ i verden?

Juletræet er dog ikke en dansk opfindelse, men helt præcist hvor og hvornår det første juletræ så dagens lys, er der nogen uenighed om. I Estland er mange overbeviste om, at verdens første udsmykkede juletræ så dagens lys på en plads i hovedstaden Tallinn i 1441, mens man i Letland hævder, at det var Riga, der lagde byrum til i 1510. Den lettiske historiker Gustavs Strenga har dog afvist begge påstande og påpeget, at disse træer ikke kan betegnes som juletræer, da de blev brugt til at fejre den kristne faste inden påske. 

Meget tyder på, at det i stedet var vores tyske naboer, der startede skikken i 1500-tallet. Inspirationen kom formentligt fra et populært middelalder-spil om Adam og Eva, der blev afholdt den 24. december, hvori rollen som kundskabens træ blev udfyldt af et grantræ udsmykket med æbler.  

Juletræspynt fra gamle dage

Det første juletræ i Danmark tændt på herregården Holsteinborg

Det første danske juletræ, vi har kendskab til, blev tændt på den sydsjællandske herregård Holsteinborg i 1808. Lensgrevinden Wilhelmine Holstein, der selv havde oplevet den hyggelige tradition i Tyskland, fik bragt et grantræ fra godsets skove op i østfløjens vintergang, hvor det blev dekoreret med levende lys, papirudklip og æbler. 

I begyndelsen var juletræer primært noget, man fandt i velstillede kredse, fortæller juleinspektør i museet Den Gamle By i Aarhus, Anna Wowk Vestergaard. 

- Især blandt adelige og præstefamilier. Siden bredte det sig til lærerhjem, og folk, der havde været på højskoler. Omkring 1. verdenskrig begynder juletræet at være udbredt overalt, men det er klart, at hvis man er decideret fattig og har problemer med at få mad på bordet, så er det ikke et juletræ, man går ud og investerer i.

Først skal træet vises, siden skal det spises…

Meget af den tidlige pynt var spiselig. Det var lækkerier som honningkager, pebernødder, sukkerkringler, marcipanroser, karameller, figner, dadler, rosiner, æbler og nødder i klippede kurve og kræmmerhuse, der oftest var hjemmelavede. Man købte sjældent pynt, men fremstillede den derimod selv, og tiden op til jul blev brugt på at lave ny julepynt og reparere den gamle, beretter Anna Wowk Vestergaard

Sådan blev juletræer pyntet i gamle dage

Den hjemmelavede julepynt kunne bl.a. bestå af roser i silkepapir, der var meget populære fra midten af 1850’erne og frem til 1920’erne. En anden populær dekoration, der prydede mange juletræer i 1800-tallet, men som nu næsten er gået i glemmebogen, er Jakobsstigen. I Den Gamle By har man bevaret det ældst kendte eksemplar, klippet af premierløjtnant Tønne Bloch (1793-1837). Stigen er udstyret med fem håndtegnede engle, og hvert år til jul kan man se en kopi pryde et af museets juletræer, den originale stige er for skrøbelig til, at man kan bruge den. Jakobsstigen gik typisk fra træets top og helt ned til gulvet og refererede til en fortælling i Det Gamle Testamente, hvor patriarken Jakob i en drøm ser en stige, der leder op til Paradis. I dag bliver musetrapper og guirlander nogle gange kaldt for Jakobsstiger.  

H.C. Andersen bag et af de første flettede hjerter i Danmark

Flettede hjerter er en tysk opfindelse, men det var formentligt i Danmark, man fik den smarte idé at hænge dem på juletræerne. Det ældste flettede hjerte, vi har kendskab til, er et gult og grønt eksemplar fra 1861, der er kreeret af selveste H.C. Andersen. Da det ikke har en hank, er det dog tvivlsomt, at det er blevet brugt som juletræspynt.  De flettede hjerter begynder at pryde juletræerne omkring 1870’erne, men bliver først rigtigt populære i starten af 1900-tallet. 

Engle, storke og nisser sad i toppen af juletræet 

I dag er det oftest en stjerne, der pryder toppen af juletræet, den refererer selvfølgelig til Betlehemsstjernen, der ledte de tre vise mænd til Jesusbarnet. Men i starten var det typisk en engel, der tronede øverst. Siden kom storke og nisser også til. 

- I illustrationerne til andenudgaven af Peters Jul fra 1870 blev juletræet således afbildet med en stork i toppen. Den var et symbol på frugtbarhed, det er jo storken, der kommer med de små børn, fortæller Anna Wowk Vestergaard. 

Disse top-ornamenter kom ofte fra klippeark og bestod af en for- og en bagside i karton, der omsluttede trætoppen. Klippearkene blev oprindeligt importeret fra Tyskland, men i 1880'erne begyndte litograf Alfred Jakobsen at udgive en række klippeark under titlen ”Danske billeder,” hvori der optræder en engel og en nisse.  
I begyndelsen af 1900-tallet begyndte topspyd i kulørt glas også at vinde frem. De var særligt populære i ikke-religiøse kredse, blandt socialister og socialdemokrater samt i fagforeninger, der holdt julefester for medlemmerne. 

Dannebrog, trommer og trompeter som julepynt

De Slesvigske Krige har måske lidt overraskende også sat sit præg på julepynten. 

 - Under treårskrigen, der startede i 1848, hvor vi var i krig med Tyskland, kom Dannebrogsflag samt røde og hvide lys på træet, fordi folk ønskede at markere deres nationale tilhørsforhold, og efter krigen i 1864 fik den trend endnu mere vind i sejlene, forklarer Anna Wowk Vestergaard.  

Pynten fik i denne periode også et militært islæt. Det ældst bevarede kræmmerhus fra 1866 var således dekoreret med den tapre landsoldat med en bøgekvist i hånden, og trommer og trompeter begyndte at blive hængt fra grenene. 

Det var dog ikke alle, der var begejstrede for den nationalistiske pynt. I mange socialistiske og kommunistiske arbejderhjem fravalgte man Dannebrog og pyntede i stedet træet med røde flag.

Tyskproduceret juletræspynt

I 1880'erne begyndte den hjemmelavede julepynt at få konkurrence fra glaspynt produceret i den tyske landsby Lauscha, der ligger tæt på Nürnberg. Her fremstillede man alle mulige tænkelige og utænkelige ornamenter fra de klassiske kugler til tepotter, zeppelinere, kufferter, tog, blomster og grankogler.  

Præcist hvordan tog og zeppelinere fandt deres vej til juletræerne fortaber sig lidt i det uvisse, men et godt bud lyder, at det kan være en videreudvikling af en gammel, bayersk tradition, som siger, at gifte pars første juletræ bør være dekoreret med 12 ornamenter, der skal sikre lykke i ægteskabet. Blandt disse dekorationer er bl.a. en tepotte, der symboliserer gæstfrihed, en grankogle, der skal sikre frugtbarhed, og en fugl, der garanterer glæde i husstanden. 

De første elektriske lys kom på danske juletræer i 1910

Der findes forskellige teorier om, hvem der fandt på at pynte juletræet med levende lys, men en af de mest populære giver reformatoren Martin Luther æren. Ifølge legenden blev han blev inspireret efter en aftentur i skoven, hvor han oplevede månelyset reflektere i sneen, der hvilede på grantræernes grene. I et forsøg på at genskabe den samme effekt dekorerede han derfor et juletræ med stearinlys. 

De danske juletræer har traditionelt altid været dekoreret med lys. Det har dog ikke været alle husstande, der har haft råd til sådan overdådighed, og i nogle fattige familier skar man også lysene igennem på langs for at spare.

Blot et år efter at Thomas Edison havde opfundet glødepæren i 1879, kunne folk, der passerede hans laboratorium i Menlo Park ved juletid, opleve verdens første elektriske lyskæde. Der skulle dog gå endnu 30 år, før de elektriske lyskæder havnede på det danske marked.  

- De kom til Danmark omkring 1910 og var en klar forbedring i forhold til brandsikkerheden, fortæller juleinspektør Anna Wowk Vestergaard. 

Det første udendørsjuletræ med elektrisk lys blev tændt på Københavns Rådhusplads i 1914.

Juletræer er – næsten – pyntet som i gamle dage 

Selvom nogle hjem forsøger sig med nyfortolkninger af det klassiske juletræ såsom et stiliseret filigrantræ eller et cedertræ, så adskiller et typisk dansk juletræ i dag sig ikke synderligt fra et juletræ fra 1800-tallet med en enkelt undtagelse. Tidligere brugte man mest rødgran som juletræ, men i dag står der flest ædelgran i de danske hjem i julen, fordi de drysser mindre. Dekorationerne har heller ikke ændret sig af betydning.  

- Julen har med traditioner at gøre, så juletræspynt forandrer sig rigtig langsomt. Det er typisk et sammensurium af ting, man har arvet, ting, som børnene har lavet, og pynt man har tilføjet lidt efter lidt, forklarer Anna Wowk Vestergaard.