Med ca. 700.000 brændeovne og 100.000 brænde- og træpillefyr i de danske boliger, bliver der årligt sendt en stor sending partikler op gennem skorstene i villakvarterne. 

Partikler, som kan være skadelige for miljøet og menneskers sundhed. 

Ifølge Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017, Boligmiljø, fra Statens Institut for Folkesundhed, har hver ottende beboer i stuehuse/parcelhuse inden for de sidste 14 dage følt sig meget eller lidt generet af lugt fra brændeovne i kvarteret.

Gode råd, hvis du er generet af naboens røg

Du har dog mulighed for at reagere, hvis røgen fra nabogrunden generer dig. I videoen herunder fortæller fagekspert og brevkasseredaktør i Videncentret Bolius, Tine Nielsen, hvordan du går i dialog med din nabo. Du kan læse flere råd under videoen.

Anbefal din nabo at følge råd om korrekt fyring

Start med at snakke med din nabo om problemet. Er røgen fra skorstenen sort eller lugter grimt, er det en god indikator på, at naboen fyrer forkert. Røgen skal helst være usynlig, da det viser, at der fyres, så det mindsker udslippet af sundhedsskadelige partikler mest muligt. 

Henvis din nabo til Miljøstyrelsens gode råd om, hvordan du fyrer korrekt i brændeovne.

Husk på, at brændeovnen kan være din nabos eneste eller bedste opvarmningskilde, så undgå at stille krav til, at vedkommende ikke må bruge den. Lav i stedet et kompromis om, hvordan og evt. hvornår brændeovnen bliver brugt. 

6 gode råd til at snakke med din nabo om røg fra brændeovn

Hos Miljøstyrelsen kan du også læse seks gode råd til, hvordan du indgår den bedste dialog med din nabo, hvis vedkommendes brændeovnsrøg generer dig.

  1. Lad tvivlen komme naboen til gode.
  2. Fortæl, hvordan du har det.
  3. Tænk over, hvordan du siger det.
  4. Find en positiv vinkel.
  5. Hold hovedet koldt.
  6. Forslå din nabo at følge rådene for fornuftig fyring.

Klag til kommunen over naboens brændeovn 

Hjælper det ikke at snakke med naboen, kan du klage til kommunens miljøafdeling. Det bør dog være sidste løsning.

I 2019 modtog de danske kommuner modtog 374 klager over gener fra brændeovne, viser en rundspørge fra Videncentret Bolius.

Brændeovnsbekendtgørelsen giver de kommunale myndigheder beføjelser til at gribe ind, hvis der er problemer med forurening fra en brændeovn, en pejs, et pillefyr eller et lignende fyringsanlæg.

Kommunen kan kræve, at:

  1. Din nabos skorsten forhøjes. Er skorstenen for lav, er trækket ikke godt nok, og røgen forhindres i at blive spredt og fortyndet i atmosfæren. I stedet kan den ende inde hos dig.
  2. Din nabos brug af fyringsanlægget indskrænkes, så det fx kun må benyttes på afgrænsede tidspunkter, med en bestemt brændselstype eller under særlige vejrforhold.
  3. Din nabo anvender brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed, og at brændslet opbevares på en måde, så kvaliteten ikke forringes. I yderste konsekvens kan kommunen forbyde din nabo at bruge brændeovnen.

Vær opmærksom på, at det langt fra er sikkert, at kommunen gør noget ved situationen. Så den bedste løsning vil altid være en fornuftig og nuanceret nabodialog, hvor I finder et fælles kompromis. 

Krav til brændeovne

En brændeovn skal overholde en række krav, når den installeres.

  • Fra skorsten til naboskel skal der mindst være 2,5 meter. I sommerhusområder er kravet 5 meter.
  • Skorstenen skal være så høj, at der sikres tilfredsstillende trækforhold.
  • En nyinstalleret brændeovn skal godkendes i form af en prøvningsattest, som dokumenterer, at den opfylder kravene.

Kilder: Brændeovnsbekendtgørelsen & Bygningsreglementet BR18