Spørg Bolius

Kan jeg placere varmegenvindings agregat i integreret garage - krav til brandsikring?

Hej Bolius

Min Bolig er med intregreret garage og bygget efter BR98. Der er brandmur mellem bolig og garage, men taget og tagrum er bygget samme i et og er altså ikke adskilt.

Må jeg montere varmegenvindings aggregatet på loftet over garagen og med rørføring til boligen (ikke garagen), kun aggregatet sider over garagen?

Er det korrekt at der ikke skal være brandadskillelse ført helt til tops mod taget. Loft konstruktionen i garagen er samme som i boligen nemlig nedefra: træbeton/forskaldning/10cm isolering/dampspærre/isolering/spær.

Er denne konstruktion korrekt ift.BR98 brand krav?

Mange tak for hjælpen.

Hej

En integreret garage skal adskilles brandmæssigt fra beboelsen.

Dette kan gøres ved at væggen mod beboelsen udføres som en bygningsdel klasse REI 30det vi i før i tiden kaldte en BD.30 konstruktion, hvor væggen føres helt op til undersiden at tagbeklædningen, ELLER hvor loftet fra garagen mod luftrummet er en bygningsdel Klasse REI 30.

Jeg vil mene at det som er gældende for dit hus er at det er væg og loft mod garagen som er en REI 30.

Du kan på vedlagte link se om opbygningen af dit loft følger retningslinjerne for et REI 30 bygningsdel. Men umiddelbar lyder det som om kravet er opfyldt.

BD30 på forskalling

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden