Spørg Bolius
Kan man reparere en laminatbordplade, der har fået brændemærker?
Kære Bolius
Kan man reparere en laminatbordplade, der har fået brændemærker - eller skal hele bordpladen udskiftes?
Louise S.
Hej Louise S
Hvis det er et mindre skade kan du muligvis reparere stedet med en speciel pasta til reparation af laminatbordplader, men overfladen der hvor reparationen er foretaget vil ikke blive så robust som laminatoverfladen. Pastaen fås fx i større byggemarkeder, og findes i forskellige farver.
Så om skaderne kan repareres eller du er nødt til at udskifte hele pladen, kommer an på omfanget af skaderne og kravet til udseende og robusthed af bordpladen.
Du skal fremover være opmærksom på at du ikke kan stille varme gryder eller pander direkte på en laminatbordplade, da laminat kun er varmefast op til 180 grader, og bunden af gryder og pander der tages af komfuret eller ud af ovnen er langt varmere.
Med venlig hilsen