Spørg Bolius

Kan træ/alu-vinduer vedligeholdes eller skal vi vælge trævinduer når vi ønsker god kvalitet og lang levetid?

Hej Bolius.

Har i nogen erfaring med ir på træ alu vinduer. Vi står for at skal have nye vinduer og døre til ca. 200.000,- og vil helst have træ alu pga. de fordele det giver udvendigt og indvendigt.

Men nu er vi i tvivl da 2 hold familie medlemmer har problemer med ir på den udvendige alu. Vinduerne de 2 steder er mellem 13 og 15 år gammel og er af forskellig fabrikat. Er ir på træ aluvinduer et generelt
problem når vinduerne bliver 15 år og ældre. ?

Mvh. Claus

Hej Claus

Mange, der vælger træ/alu-vinduer, gør det i troen om, at de er vedligeholdelsesfrie. Intet er dog vedligeholdelsesfrit og ”problemerne” opstår, når det vedligeholdelsesfrie så skal vedligeholdes. For det kan det ofte ikke, eller er et omfattende projekt.
Ligesom med trævinduer, kan træ/alu-vinduer også købes i forskellige kvaliteter. I bør derfor undersøge lidt mere om producenten, eller indhente tilbud fra flere.
De fleste producenter giver 10 års garanti, så der er ikke så meget at gøre hvis, malingen begynder at afskalle, overflader bliver matte eller der enkelte steder kommer tegn på korrosion på overfladen – og de 10 år er gået.
Jeg er ikke bekendt med, at korrosion på alle træ/aluvinduer er et generelt problem. 
Hvad prisen er for et kvalitets vindue er svært at sige, men I kunne vælge at købe trævinduer til omkring samme pris, som den I har fået på træ/alu-vinduerne.
I må ikke opfatte det sådan, at jeg ikke vil anbefale, at man køber træ/alu vinduer. I skal blot være opmærksom på de ovenstående ting.
Held og lykke med overvejelserne. 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Henrik Bisp, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden