Kan vi få en energimærkerapport der viser faktisk forbrug, og ikke bare beregninger?
Hej Bolius
Har man ret til at få sin energirapport udført efter faktisk dokumenteret forbrug?
VH Svend T
Hej Svend T
Energimærkerapporten bruger nogle standarder, fx at der opvarmes til 20 grader i forhold til et fastsat antal graddage og at der bruges en gennemsnitlig mængde vand.
Har du det varmere end 20 grader og flere dage end gennemsnittet – eller mindre, ja så vil dit faktiske forbrug ikke stemme overens med det beregnede.
I forbindelse med de fleste bolighandler oplyses det dog, hvad sælgers seneste årsforbrug har været. I disse tider med høje energipriser, giver det ekstra god mening også at oplyse mængden og ikke kun prisen.
Læs mere i vores artikel her: Energimærkning af boliger - hvad er et energimærke og hvordan får du et?
Med venlig hilsen