Spørg Bolius

Kan vi udvide med lille karnap uden at søge tilladelse?

Hej Bolius.

Vi bor i et gammelt stråtækt bindingsværkshus fra 1840.

Vi ønsker at lave en lille "kanap" på ca. 3 kvm.

Den skal placeres i den ene gavl, ud offentlig vej og kun med vinduer på de tre sider. ( ingen dør ud til haven.)

Mit spørgsmål er nu. Skal der søger om dette og hvor tæt på skel må den ligge?

 

Kære Jens Ø

Når du udvider boligarealet, også selv om det kun er med 3 kvadratmeter skal du søge byggetilladelse.

De generelle regler for afstand til skel er 2,5 m - men der kan for de enkelte områder eller for den enkelte grund gælde andre bestemmelser, i fx Lokalplan, servitutter eller andre bestemmelser.

Læs de generelle bygningsregulerende bestemmelser der gælder for fritliggende enfamilie og 2-familiehuse, her kan du blandt andet finde de generelle regler om afstand til skel: Bygningsreglementet BR10 Byggeret, 2.7.3. Fritliggende  enfamiliehuse og 2-familiehuse 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden