Kummefrysere findes i flere størrelser og egner sig især, hvis du går efter en fryser med meget plads og god isoleringsevne. Arkivfoto.
Hvad skal du overveje, når du køber fryser?
Først og fremmest skal du overveje, hvor stort et behov, du har for at fryse ting ned. Det gælder om at være så realistisk som muligt i dine overvejelser.
Set ud fra et økonomisk synspunkt kan det nemlig ikke svare sig at købe en større fryser, end du har brug for. Både pris og energi-forbrug hænger sammen med fryserens størrelse.
Bemærk også, at selvom du fryser mad ned, er det ikke ensbetydende med, at maden kan holde sig for evigt. Du risikerer at skulle smide madvarer ud, der har forputtet sig i bunden af fryseren, hvis du vælger en for stor fryser.
Hvilken type fryser bør du vælge?
Oftest står valget mellem en kummefryser eller en skabsfryser. Er du også på udkig efter et nyt køleskab, kan du vælge et køleskab med integreret frostboks, eller du kan gå efter et amerikanerkøleskab, hvor du har fryser og køleskab i ét.
Når du skal vælge fryser, er pladsforholdene i boligen, kravet til fryserens størrelse, dine krav til bekvemmelighed og til fryserens energiforbrug afgørende.
- Kummefryser: Ønsker du størst mulig kapacitet til den lavest mulige pris og med det lavest mulige energifor-brug, er der ingen vej uden om en kummefryser.
- Skabsfryser: Frostvarerne er lettere tilgængelige i kraft af skabets hylder og skuffer, hvilket også gør det nem-mere at holde styr på de forskellige madvarer. Da skabet ofte er placeret i køkkenet, giver det samtidig en lettere adgang til dets indhold. Til gengæld har skabsfryseren et højere energiforbrug sammenlignet med kummefryseren.
- Integrerede løsninger: Gør det, ligesom skabsfryseren, nemmere at holde styr på madvarerne og let adgang.
Derudover er frysere i dag ofte udstyret med en række funktioner. Eksempelvis automatisk afrimning og indfrysningsfunktion. Om du har brug for eller godt kunne tænke dig sådanne funktioner er derfor også værd at overveje, når du skal købe fryser.
Hvad skal du kigge efter, når du køber fryser?
- Indfrysningskapacitet
- Temperaturstabilitet
- Isoleringsevne
- Brugervenlighed
- Afrimning
- Anbefalede indstillinger
- Energiforbrug
- Støj og vibrationer
- Farve
- Digital temperaturvisning
- Opbevaringstid ved strømafbrydelse
- Low frost funktion
- Kapacitet
- Mål
Hvad bør du især lægge mærke til, når du køber fryser?
Du bør især hæfte dig ved følgende faktorer i valget af fryser:
- Indfrysningskapacitet: Læg mærke til indfrysningskapaciteten, hvis du fryser store mængder kød eller grøntsager ned ad gangen. Betegnelsen angiver, hvor stor en mængde varer fryseren kan fryse ned i løbet af 24 timer.
- Temperaturstigningstid: Angiver det antal timer, som fryseren kan køre uden strøm, før temperaturen stiger fra minus 18 til minus 9 grader.
- Lynfrysefunktion: Undersøg, om funktionen automatisk slår fra efter brug.
- Afrimning: Nogle frysere er forsynet med en automatisk afrimningsfunktion, så du slipper for selv at afrime fryseren.
- Termostat: Regulering af fryserens temperatur foretages med termostatknappen. Læg mærke til, om der er temperaturindstilling på termostaten, og hvor tilgængelig knappen er. Det kan spare dig tid og besvær.
- Energiforbrug: Frysere fås i forskellige energiklasser, hvor det på den lange bane formentligt vil kunne svare sig både miljømæssigt og økonomisk at gå efter en med at lavt energiforbrug.
Går du efter et fryseskab til køkkenet, er det desuden værd at notere, om lågen er vendbar, om det er integrerbart, og hvor meget fryseskabet støjer, når det er tændt.
Hvilken rolle spiller energiforbruget, når du køber fryser?
Når du køber fryser, betaler det sig at gå efter en model med energimærket A, hvilket angiver den mest energivenlige model. Ofte er prisen på en model i klasse A ikke markant højere end prisen på de mindre energivenlige klasser.
Fryseskabe bruger generelt 20-25 procent mere energi end kummefrysere. Men har du mulighed for at vælge et skab med energimærke A, bør en højere pris ikke nødvendigvis afskrække dig. Besparelsen på skabets indkøbspris kan på længere sigt blive spist op af et øget strømforbrug.
Kan en tillægsforsikring betale sig, når du køber fryser?
Under normale omstændigheder bryder en fryser sjældent sammen i de første leveår. Skulle der være fejl og mangler på produktet, er du dækket af reklamationsretten, der gælder i to år.
Du er i princippet uden diskussion dækket af reklamationsretten første halve år, mens du som køber skal kunne bevise, at du har ret til reklamation det sidste halvandet år af perioden.
Mange forhandlere tilbyder tilkøb af en tillægsforsikring, der typisk løber i 3-5 år. Da du allerede er dækket ind af reklamationsretten de første to år, bør du overveje, om det er pengene værd at dække sig ind ved hjælp af en forsikring. Ifølge Forbrugerrådet Tænk er det sjældent en god investering at bruge ekstra penge på en tillægsforsikring.
Hvad dækker garanti typisk over?
Nogle forhandlere yder ekstra garanti på udvalgte produkter.
Der kan være stor forskel på, hvad garantien dækker over, og derfor er det en rigtig god idé sætte sig ind i, hvad der står på garantibeviset og gemme det, såfremt du skulle få brug for det senere.
Kan det betale sig at reparere en fryser?
Der findes en række butikker på nettet, som forhandler reservedele til hårde hvidevarer. Er du god til at fejlsøge og selv udskifte de defekte dele, er det en mulighed. Desuden kommer der flere og flere såkaldte 'repair caféer' i byer rundt om i hele landet, hvor man kan hente assistance fra frivillige, som måske kan hjælpe med en reparation.
Ligesom med andre ting er det vigtigt at købe din fryser i en god kvalitet i stedet for at noget billigt, som ikke holder længe. Det kan være dyrt at få besøg af en servicemontør, men se det som en værdi at bevare det, du allerede har, i stedet for at smide ud og købe nyt, også selvom montørens timepris er stor.
Der bruges råmaterialer og energi og der udledes CO2, når ting til vores bolig produceres. Du er derfor med til at reducere dette forbrug, jo længere tid du beholder dine ting. Du bør derfor i første omgang altid undersøge, hvad det vil koste at reparere din fryser, inden du køber en ny.
Hvor lang tid kan en fryser holde?
Levetiden for en fryser er normalt ikke det store problem, da mekanikken sjældent går i stykker.
En almindelig skabs- eller kummefryser holder snildt i 10-15 år, og du kan sagtens vente med at skifte din fryser til en ny, når den gamle er helt udtjent.
Hvis du overvejer at udskifte din fryser, fordi den gamle bruger mere i strøm end nyere modeller, er det værd at huske, at produktionen af en ny fryser belaster klimaet i form af brug råstoffer og CO2-udledning under produktionen. Det kan derfor af miljømæssige årsager betale sig at beholde din gamle fryser, til den er helt udtjent, og først derefter gå ud og købe en ny fryser med det bedste energimærke.
Hvordan finder du et godt tilbud på en fryser?
Priserne på den samme eller næsten identiske model dybfryser kan svinge fra forhandler til forhandler. Eksempler på prisforskelle på 50-60 procent er ikke usædvanlige.
Er du på jagt efter det bedste tilbud, er der derfor ingen anden ud-vej end at følge med i tilbudsaviser, avisannoncer og på internettet.
Hvor store kan prisforskellene være?
For at undersøge prisforskelle på en kummefryser tog redaktionen et tilfældigt pristjek i uge 4 i 2019.
En hurtig søgning på pricerunner.dk viste eksempelvis, at den samme model kummefryser fra mærker Electrolux blev forhandlet til priser fra 2649 kroner til 4806 kroner.
Eksemplet viser intet om, hvilken forhandler der generelt er billigst, men antyder, at du kan spare mange penge ved at shoppe rundt mellem forhandlerne og vælge den billigste.
