Købt lejlighed med ulovligt badeværelse, hvem har ansvaret?

Hej Bolius,

Jeg ved ikke hvem eller hvor jeg kan henvende mig med dette spørgsmål.

Vi solgte vores ejerlejlighed i København i 2006. Vi havde aldrig nogen problemer mens vi boede der. Nu skriver vi 2013 og den ejer som købte den af os, henvender sig nu pludselig at han mener badeværelses gulvet er lagt forkert, uden korrekt membran for der er trængt vand ned til underboen. Han spørger om vi har renoveret badeværelset og det har vi IKKE. Det har den tidligere ejer måske som vi købte lejligheden af i 2003, men vi aner det ikke.

Nu mener han vi skal overtage sagen og erstatning? efter så mange år, og vi har intet renoveret?

Hvad er Jeres råd og vejledning, og må jeg på forhånd sige mange tak Smiley

Mvh. Max L.


Kære Max L.

Idet der som udgangspunkt ikke udarbejdes tilstandsrapporter for ejerlejligheder, går jeg ud fra, at dette heller ikke er sket, da I solgte lejligheden i 2006. Salget er derfor ikke omfattet af huseftersynsordningen, hvorfor I som sælger ikke kan fraskrive jer mangelansvaret ved at tilbyde ejerskifteforsikring.

I hæfter derfor på sædvanligvis for fejl og mangler, som var til stede i lejligheden på tidspunktet for salget. Om der så er tale om en mangel, afhænger af, om det pågældende gulv er udført efter gældende regler, normer og forskrifter mv. på tidspunktet for arbejdes udførelse. Er dette ikke tilfældet, vil I efter omstændighederne kunne komme til at betale et såkaldt forholdsmæssigt afslag tilbage til køberen, hvilket typisk vil fastsættes til de omkostninger, som kræves for at udbedre forholdet, selvom at I ikke kendte til manglen. Rationalet med denne regel er, at det – når alt kommer til alt – er sælger der er nærmest til at bærer ansvaret for fejl og mangler, som ville have påvirket en købers beslutning om at købe – fx ved, at denne have krævet nedslag i prisen.

Disse sager ender typisk i retten, hvor en sagkyndig syns – og skønsmand vurderer, om arbejdet er udført korrekt.

I vil efter omstændighederne have mulighed for at videreføre kravet til Jeres sælger efter samme regler. I skal dog være opmærksomme på, at disse krav forældes efter 10 år efter overtagelsen. Jeg har noteret, at I købte lejligheden i 2003, hvorfor dette kan betyde, at I ikke vil kunne videre føre kravet. Ved siden af fristen på 10 år gælder en frist der betyder, at krav forældelse 3 år efter, at fik – eller burde have fået – kendskab til kravet.

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden