Starten af 1900-tallet: Køkkenet er for tjenestefolk

Køkkenet er et arbejdssted for tjenestefolk, som er placeret i kældre i villaer eller ud til baggården i herskabslejligheder, og det ligger langt fra spisestuen, for køkkenets mados, damp og skramlen med gryder skal ikke forstyrre stemningen i de rum, hvor husets familie underholder gæster. Men køkkenet er ret stort, og der er spiseplads til tjenestefolkene.

I tilknytning til køkkenet er der ofte både køligt viktualierum og anretterrum.

1920-1930’erne: Køkkenet som effektiv arbejdsstation

Middelklassen kan ikke længere hyre billige tjenestefolk, for de kan få bedre betalt arbejde på fabrikkerne, så køkkenet skal nu bruges af husets egne beboere. Modernismens arkitekter udformer køkkenet funktionelt og hygiejnisk. Der skal være effektive arbejdsgange, og køkkenet skal være let at holde rent.

Elektricitet erstatter gas og kul. Men madlavning er stadig lavstatusarbejde, for det er pinligt ikke at have råd til tjenestefolk, så køkkenet forbliver et lidt bortgemt rum i huset.

1950’erne: Køkkenet er husmorens domæne

Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og både de arbejdende og de hjemmegående husmødre har behov for at spare tid. Køkkenet får en mere fremtrædende plads i boligen og placeres nu tæt ved entréen og med direkte adgang til spisestuen, så tunge indkøbsvarer ikke skal bæres så langt, og aftensmaden har kort vej fra komfur til bord.

Køkkenet får også en lille spiseplads, så husmoren kan holde øje med børnenes lektielæsning, mens hun laver mad – det første spæde skridt mod samtalekøkkenet.

LÆS OGSÅ: Køb af emhætte

1960-1970’erne: Køkkenet er det sociale samlingspunkt

Spisepladsen i køkkenet vokser, og køkkenet er ikke længere forbeholdt praktisk arbejde, men er et hyggeligt samlingspunkt for familien. Gæster inviteres stadig ikke ind i køkkenet, men på hverdage står spisestuen tom. 

Opdelingen mellem køkken og spiseafdeling forsvinder gradvist. Det nye køkkenalrum danner den perfekte ramme om det afslappede, uformelle samvær, som er oppe i tiden, og der kommer fokus på det sociale aspekt i at tilberede og dele et måltid.

1980-2000’erne: Samtalekøkken og livsstil

Nu skal køkkenet vises frem, så gæster inviteres indenfor og kan sidde på en barstol og sippe rødvin, mens værten laver mad. Ordet samtalekøkken optages i det danske sprog i 2000. Køkkenet er nu et rum, der skal præsentere familien udadtil, og derfor flytter fokus i høj grad over på stil: Er man til det romantiske landkøkken, industrielt stål eller moderne minimalisme?

Sidst i nullerne opstår modreaktionen mod de veldesignede samtalekøkkener. Familien har alligevel ikke tid til det samvær, samtalekøkkenet var tiltænkt, og der er for meget støj i rummet.

2013: Køkkenet som madværksted

Den seneste trend er køkkenet som madværksted, hvor madlavning vægtes højest og lader køkkenets funktion som socialt samlingspunkt komme i anden række. Idealet er ikke blot at hygge sig i køkkenet, men også at lave mad i det. Vi er nu parate til at afsætte den tid, det kræver at udleve idealerne om hjemmebagt fuldkornsbrød og timelange simreretter.