Tømrer Pau Birch og projektleder Maria Trærup havde længe ledt efter et hus i Brønshøj tæt på Københavns centrum, hvor der var plads til hele familien. De var forelsket i området med de gamle villakvarterer, hvor næsten alle husene er fra 1930 eller før og ligger omgivet af mange grønne områder som Utterslev Mose og Vestvolden. Samtidig har bydelen mange gode butikker, caféer og restauranter.

Fra Skive til København

– Vi er flyttet til København fra Skive og fandt hurtigt ud af, at Brønshøj er meget populært blandt børnefamilier. Efter utallige fremvisninger af forskellige huse kom vi frem til en ønskeliste for vores fremtidige hus. Men gode huse, der er til at betale, hænger ikke på træerne her, og slet ikke når man er førstegangskøbere, fortæller Pau Birch, da Videncentret Bolius talte med ham i 2017.

Råd til forsømt hus fra 1915 på 86 m2

Parret gav ikke op, og pludselig en dag var muligheden der i form af et lille hus fra 1915 til en fornuftig pris.

– Vi tog ud og så på huset, der var lille, mørkt og forsømt. Men vi kunne straks se mulighederne i det. Det var 86 m2 og havde en ubeboelig tagetage, hvor der ikke var fuld ståhøjde. Jeg sagde til Maria, at hvis vi udnyttede tagetagen til beboelse ved at løfte taget, ville vi få plads til både børne- og soveværelser, fortæller Pau.

Maria lyttede til sin tømrermand og kunne ligesom ham se mulighederne for at få opfyldt drømmen om et dejligt familiehus, så de slog til med det samme og købte huset.

Løftet tag og mansardtag gav ekstra plads

Paus barndomsven Eske Ramvad, der er arkitekt, blev kontaktet. Han udtænkte sammen med parret en genial plan for, hvordan huset bedst kunne udvides med et løftet tag uden at ødelægge den klassiske byggestil.

Sammen nåede de frem til, at et mansardtag ville være den allerbedste løsning. Det ville øge husets størrelse fra 86 til 125 m2 og give en god udnyttelse af 1.-salen, da man med denne gamle tagtype slipper for skrå vægge.

– Samme dag, som vi overtog huset, havde vi inviteret venner og familie til arbejdsweekend og bestilt en stor container. I løbet af den weekend blev stort set alt revet ned og smidt ud, så kun de rå mure stod tilbage, fortæller Maria.

Stueetagen blev renoveret

Inden de gik i gang med den store renovering, havde parret sammen med arkitekten udarbejdet en plan over hele forløbet.

– Alene det at få fat på en fagmand, der kendte til at tegne et mansardtag, tog sin tid, men vi fandt dog til sidst en ældre bygningskonstruktør, som kunne klare opgaven, siger Pau.

Så snart tegningerne var på plads, blev en byggeansøgning sendt af sted til kommunen, da sagsbehandlingen kan vare flere måneder. Imens de nybagte husejere ventede på godkendelsen til tagprojektet, gik de i gang med at renovere husets stuetage.

Boede et halvt år i skurvogn

Parret aftalte nøje, at eftersom Pau er tømrer, skulle han stå for selve byggeriet, mens Maria fik hovedansvaret for at få dagligdagen med børn, indkøb m.v. til at fungere. Hun kunne så hjælpe med renoveringen, når det var muligt.

– Vi kunne ikke bo i huset, mens vi renoverede stuetagen, og fik derfor opstillet en skurvogn på grunden. Vi havde kalkuleret med, at det skulle stå på i tre måneder, men vi endte med at bo i skurvognen i seks måneder, før huset var klar til, at vi kunne rykke indenfor og bo i stuen, fortæller parret.

Husets sjæl blev bevaret trods renovering og nyt tag

I mellemtiden havde de fået godkendelse til tagprojektet fra kommunen og gik i gang med næste fase. Og først et år efter overtagelsen kunne de så tage hele det ombyggede hus i brug. Pau har selv udført både tømrer- og malerarbejde, tagdækning, terrasse, murerarbejde på badeværelset samt pudsning af udvendigt murværk.

– Vi er glade for, at vi traf valget om at løfte taget. Vi synes, at det nye mansardtag passer godt til huset, og det har samtidig givet en god loftshøjde på 1. sal. Det har været vigtigt for os, at selvom vi totalrenoverede huset, skulle byggestilen fra 1915 og dermed husets sjæl bevares, fortæller Maria og Pau.

Slidt hus blev til drømmehus

Netop for at passe på alt det gamle i huset har de valgt at bevare de originale plankegulve, stuklofterne og dørene i stueetagen  – alt er således  slebet og sat flot i stand. Og økonomien har der været styr på under hele forløbet.

– Fordi jeg har gjort mange ting selv, har vi kunnet holde omkostningerne nede. Med to almindelige lønninger er det nemlig begrænset, hvad man kan frigøre af midler til at bygge for, siger Pau og tilføjer, at tagprojektet alene har kostet 500.000 kr.

– Men vi er så glade for vores hus, som i dag kan rumme hele familien. I stuetagen har vi en dejlig stue med åben forbindelse til køkken og udgang til terrasse. Og på 1.-salen har vi både fået to børneværelser, et soveværelse og nyt bad.

– Vi har fået lige det hus, vi drømte om, slutter Maria – tydeligt glad og stolt.