Hvornår blev lysstofrøret opfundet?

Idéen til lysstofrør blev født allerede i midten af 1800-tallet, hvor britiske forskere som Michael Faraday og Sir George Stokes arbejdede med at skabe lysenergi ud af elektrisk energi, og det blev koblet sammen med et glasrør, som den tyske glaspuster Heinrich Geissler skabte nogle år senere.

Hvordan fungerer lysstofrør? Og hvorfor hedder det lysstofrør?

Et lysstofrør fungerer ved, at en gas af kviksølvdampe og ædelgas udsættes for en elektrisk strøm mellem elektroderne inde i glasrøret, og dermed udsendes der ultraviolet stråling. Den ultraviolette stråling absorberes i et fluorescerende stof på indersiden af glasrøret, og i det fluorescerende stof omsættes en del af den ultraviolette stråling til synligt lys.

Det fluorescerende stof kaldes lysstoffet, og deraf har lampetypen fået sit navn. 

Kilder: da.wikipedia.org, Popular Science Januar 1940, lamptech.co.uk, lysviden.dk

I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet blev lysstofrøret udviklet og forfinet mange gange af forskellige ingeniører. Og fra 1904 og fremefter begyndte lysstofrørene at blive installeret på flere kontorer og fabrikker – fx hos General Electrics i USA. Fra 1920 og op gennem 1930’erne blev de udbredt over hele verden og efterhånden ikke kun brugt på arbejdspladser, men også i private hjem.

- I Danmark kom lysstofrørene for alvor frem i 1930’erne og blomstrede op som en modeting i forbindelse med funktionalismen. Det var en ny måde at skabe lys på, og derfor var man stolt af at have dem hængende rundt om i de fine funkisvillaer, og endda helt nøgne sat op i simpelt grundarmatur, fortæller Anne Bay, direktør for Dansk Center for Lys, der er et videncenter for lys og belysning.

Lysstofrør blev tyndere og tyndere

- De første lysstofrør var ret tykke og klodsede, så egentlig passede de bedst i husets arbejdsrum som vaskerummet og værkstedet. Men efterhånden blev de tyndere og tyndere, og de blev også hængt op inden under køkkenskabene, hvor de lange rør var praktiske at have hængende, fortæller Anne Bay.

Senere blev lysstofrøret især et hit inden for både arbejdsbelysning og udendørsbelysning. Lysstofrøret har fået et lidt dårligt ry, fordi mange husker de ældre rør med jernkerne, der tændte med lidt forsinkelse og kunne flimre og snurre en del.

Men alle nye rør har en højfrekvens-kerne og giver et stabilt og klart lys og har en levetid på mellem 15.000 og 20.000 timer. Derfor er lysstofrøret ifølge Energistyrelsens pjece ”NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber?” blandt de billigste lyskilder, når du medregner strømforbrug og levetid.

- Lyset fra lysstofrør er energieffektivt og kan derfor giver en god og rigelig arbejdsbelysning, men de mangler lidt på hyggen, mener Anne Bay.

Forbudt at importere lysstofrør

Fra 23. august 2023 bliver de mest almindelige lysstofrør, T5 og T8, forbudt at importere. Derfor bliver det i fremtiden svært at få fat i lysstofrør, hvis de gamle går i stykker.

Energistyrelsen anbefaler at skifte til LED-lysrør. Det kan dog være nødvendigt at skifte armaturet også,

Læs mere om LED-lysrør hos SparEnergi

LED-lys og LED-lysrør tager over

Selvom lysstofrøret kan fås i energimærke A og bedre og giver meget lys for pengene, mener Anne Bay alligevel, at det er ved at blive overtaget af LED-lys eller LED-lysrør.

- Man installerer ikke længere lysstofrør i private boliger, men der er stadig masser af dem på kontorer og fabrikker. Det kommer til at tage lang tid at skifte dem ud, men der er ingen tvivl om, at LED er fremtiden, siger hun.

Mille Fly, indretningsarkitekt i Studie FLYHELSTED, der indretter både private boliger og erhvervsejendomme, er enig i, at det originale lysstofrør på sigt kommer til at vige pladsen for LED.

- Men lysstofrørene sidder dog stadig skjult oppe under mange køkkenskabe. Og så er der nogen, der er begyndt at bruge dem i moderne design, fordi der er noget retrolook over det. HAY lavede på et tidspunkt også et farvet lysstofrør, der skulle stå som en høj, tynd gulvlampe, fortæller hun.

Regler for lys

I din private bolig bestemmer du selv over belysningen. Men på arbejdspladser har både Arbejdstilsynet og EU formuleret forskellige regler og vejledninger om, hvor kraftigt lyset skal være, og hvor god farvegengivelsen skal være i de lyskilder, man vælger at bruge på kontorer og fabrikker, om det så er lysstofrør, LED-pærer eller glødepærer.

Få mere at vide om disse krav – og bliv evt. inspireret til, hvordan lyset skal være på dit hjemmekontor eller hjemmeværksted for at give de bedste arbejdsforhold – her:

Lysstofrør købes stadig i stor stil

Steen Roelshøj, salgsdirektør i Dansk Lyskilde, der både sælger lysstofrør og erstatningsrør med LED til virksomheder, fortæller, at lysstofrør dog ikke er fortid endnu. De bliver stadig solgt i stor stil.

- Selv om LED helt sikkert er fremtiden, kan overgangen komme til at tage lang tid. For det første er det ikke alle steder, armaturet er lavet sådan, at du kan skifte lysstofrør ud med LED-rør. Det er man nødt til at teste først.

- For det andet skal man være opmærksom på den gældende EU-lovgivning, der stiller krav om, hvor mange lux (enhed for belysningsstyrke og farvegengivelse, red.), man skal have på en medarbejders skrivebord. Hvis man i stedet for at skifte hele armaturet til en LED-løsning, kun skifter ud til erstatningsrør med LED, skal man altså fortsat kunne leve op til disse krav, fortæller han.

Kviksølvet vil tage livet af lysstofrør

Steen Roelshøj forklarer, at lysstofrørene også holder fast i os, fordi både økonomi og funktion i lysstofrørene er forbedret meget med årene, idet farvegengivelsen er blevet meget bedre, æstetikken er forbedret med tyndere og bedre rør, og levetiden er meget lang.

- Der er endnu længere levetid og endnu bedre farvegengivelse på LED-rør, men LED er dyrere, og der er også nogle problemer med fx dæmpning af LED-lys. Så det er altid en afvejning af, hvad der bedst kan betale sig. Det, der nok i sidste ende tager livet af lysstofrøret, er dog, at de indeholder kviksølv og på den måde udgør et miljøproblem, siger Steen Roelshøj.