Du må gerne begrave kæledyr som hunde, katte, marsvin og stuefugle i haven, men det er forbudt at begrave produktionsdyr.

Da heste og ponyer kan indgå i landbrugsdrift, hører de ind under denne kategori sammen med bl.a. hængebugsvin, køer, grise, får og geder. Disse dyr må du altså ikke begrave i haven.

Hvilke regler gælder, når kæledyret skal begraves?

Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen har i fællesskab udarbejdet en guide til, hvordan du kommer af med dit døde kæledyr, eller selskabsdyr, som kæledyr også kaldes.

Her står, at sjældne eller enkeltstående begravelser af kæledyr kan ske på din egen ejendom. Det betyder, at det er forbudt at indrette en hel dyrekirkegård i baghaven, men skal du med års mellemrum have begravet et dyr, er det tilladt. Spørg din kommunes miljøafdeling, hvis du er i tvivl.

Der er dog forskel på, om det er et stort eller mindre kæledyr.

Sådan begraver du små kæledyr

Små kæledyr kan fx være en hamster eller en undulat. Disse dyr skal blot graves så langt ned, at vilde dyr som fx ræve ikke kan grave det op. Ifølge netdyredoktor.dk anbefales en dybde på ½-1 meter.

Sådan begraver du store kæledyr

Ved større kæledyr, som fx en hund eller en kat, er det vigtigt, at du ikke graver dyret ned for tæt på en drikkevandsboring. Mange kommuner anbefaler en afstand på minimum 50 meter til nærmeste boring.

Vær også opmærksom på, at du ikke begraver dyret i områder, hvor grundvandsspejlet står højt, det kan være tilfældet i meget fugtige områder.

Årsagen til, at du skal være varsom med, hvor større kæledyr graves ned, er risikoen for forurening af grundvandet.

Er du i tvivl, om der kan gælde særlige forholdsregler for nedgravning af et dødt kæledyr, hvor du bor, kan du kontakte kommunens miljøafdeling.

Hvad kan du ellers gøre af dit døde kæledyr?

Du kan begrave dit døde kæledyr på en dyregravplads, denne skal være godkendt af miljø- og veterinærmyndighederne.

Det er også en mulighed at få dyret brændt på et godkendt dyrekrematorium. Efterfølgende kan du grave asken ned i haven eller på en dyregravplads som nævnt i ovenstående punkter.

Andre får dyrlægen til at bortskaffe sit døde kæledyr. Dyrlægen sender dyret til kremering.

Endelig kan kæledyr behandles som affald. Dog er størrelsen afgørende for, hvor du må smide det ud.

Hvordan smides et dødt dyr ud som affald?

Små kæledyr - fx hamster eller undulat

Læg dyret i en pose, og luk den tæt til. Herefter kan du smide posen i dagrenovationen.

Enkelte kommuner kræver dog, at små kæledyr sendes separat til forbrænding. Tjek derfor altid, hvad reglerne er i din kommune. Du kan spørge kommunens affaldsafdeling.

Større kæledyr - fx kat eller hund

Døde dyr, som er for store til at være i en pose, skal sendes til forbrænding. Er du i tvivl om, hvor dyret skal hen, kan du spørge kommunens affaldsafdeling. Kommunen har anvisningspligt og skal oplyse dig om et forbrændingsanlæg. Du skal selv sørge for at fragte dyret til det anviste forbrændingsanlæg.

Hvad skal du gøre med en død hest?

Du må som udgangspunkt ikke begrave hverken hest eller pony i haven, da de betragtes som et produktionsdyr. En hest skal derfor bortskaffes efter biproduktforordningens bestemmelser, fx ved destruktion på et godkendt forarbejdningsanlæg.

Dog er det muligt at søge om tilladelse til at begrave en hest eller et æsel. Hvis du ønsker det, skal du ansøge kommunens miljøafdeling om tilladelse.

Må du begrave mennesker på privat grund?

Der gives ikke tilladelse til kistebegravelse på privat ejendom, men det er muligt at få lov til at nedsætte en urne med jordiske rester fra et menneske på privat ejendom i stedet for på en kirkegård.

Ønsker du en sådan tilladelse, skal du sende en skriftlig ansøgning til Stiftsøvrigheden i det stift, hvor grunden ligger. Find dit stift på Kirkeministeriets hjemmeside.

Grunden eller ejendommen skal som udgangspunkt være på mindst 5.000 m2. Derudover skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Der skal anbringes en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads
  • Urnen skal bestå af et materiale, der er opløseligt i vand, og skal nedgraves i mindst 1 meters dybde.
  • Der skal tinglyses en deklaration, hvori der står, at der i 10 år efter urnens nedsættelse ikke må graves så dybt, at urnen bliver berørt.

Kilde: Kirkeministeriet