Spørg Bolius

Målt radon over det anbefalede - kan det klares med ventilation, radonsug eller skal gulvet brækkes op?

Hej Bolius

Har fået taget en måling for radon for et par år siden. Den var over det anbefalede. Hvad er det bedste man kan gøre for at få det mindsket?

Påtænker at på noget ventilationsanlæg monteret, men har også hørt at man kan få nogle rør nedgravet, som så skulle monteres til udsugning via loftet. Vil være ked af at skulle have brækket gulv op for at ligge en menbran.

hvad anbefaler i er den bedste løsning?

vh Henrik L

Hej Henrik L

'Over det anbefalede'? Hvor meget? Det er ret afgørende for hvilket greb man skal hive fat i, at vide hvilken løsning som er den bedste.

Men vores (og sundhedsstyrelsens) anbefalinger er mindre tiltag hvis det er mellem 100 og 200 Bq/m3, og større tiltag hvis det er over 200 Bq/m3. 

Den løsning som umiddelbart er bedst er radonsuget. det er den du har hørt om med rør. Det kan udføres på forskellige måder, hvor det enten klares udefra eller indefra og op igennem fx en udtjent skorsten. Den er relativ dyr - alt efter hva der er behov for - men meget effektiv. Den kan du læse mere om her: Sådan virker et radonsug

En anden rigtig god løsning, som samtidig kan hjælpe på indeklimaet generelt, er udsugning. Et ventilationsanlæg, som konstant sørge for at luften udskiftes i passende mængder. Igen er der flere forskellige løsninger alt efter hvordan huset er konstrueret. Nogle kan nemt føres på et ubeboet loft, mens det i andre tilfælde vil være påkrævet at der føres synlige kanaler. Sådan kan du nedbringe radon i din bolig med udluftning

I følgende artikel beskriver vi radon og mange af de forskellige løsninger der er: Sådan kan du radonsikre din bolig

Og som det sidste vil jeg anbefale dig at få en rådgiver til at hjælpe med at finde den rette løsning. I nogle tilfælde er det ikke muligt at lave radonsug, mens det i andre tilfælde vil være ventilationsløsningen som vil give problemer. Det afhænger rigtig meget af husets opbygning og konstruktioner.

Vi har samlet en liste af fagfolk som efteruddannet sig i radon. Professionel radonsikring

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden