Illustration: Lars Andersen
Det kan lyde enkelt, ja endda banalt. At diskutere om vi bør gå med sko på indendørs eller ej. Men vores forhold til at have udendørssko på indendørs hænger sammen med vores forhold til vores bolig. Derfor har udviklingen i danskernes ”skopolitik” altid fulgt udviklingen i arkitektur, indretning og måden, vi er sammen på – og gør det stadig.
Går man langt tilbage i tiden, var det dog ikke noget, man diskuterede. Det var helt enkelt nødvendigt at beholde skoene på indendørs. Det forklarer Vivi Lena Andersen, skoforsker og museumschef ved Rudersdal Museer.
– At bære sko indendørs går så langt tilbage, som vi ved. Det har været virkelig vigtigt for de allertidligste mennesker og helt op til nyere tid. Fordi husene var konstrueret med gulv af ler eller stampet jord med natursten. Så belægningen var den samme som udendørs, siger hun.
Går man frem til middelalderen, var der stor forskel mellem land og by. Man bar stadig sko indendørs alle steder, bare af lidt forskellige årsager.
– Boede man i et lille hus i byen, kunne man have trægulv eller endda flotte fliser. Men fordi man ofte kun havde én varmekilde – en slags kamin – i huset, skulle man stadig have sko på for at have varme fødder. Men jo pænere og renere sko du havde på indendørs, jo mere sagde det om din stand og status. Så her begyndte man at skelne mellem sko, man brugte udendørs, og sko, man brugte indendørs, fortæller Vivi Lena Andersen.
Illustration: Lars Andersen
Salonsko med hæl var udbredt
Der er dog langt fra de plyssede hjemmefutter, vi kender i dag, til de pæne og ofte bekostelige inde-sko og salonsko, som blev udbredt hos overklassen op gennem 1600- og 1700-tallet.
– Kvinder af høj rang havde såkaldte salonsko – en lille tøffel med hæl – som de kunne trippe rundt i, når de havde inviteret til te, samtaler og fest. Når de sad ned, kunne de også lige vise skoene frem, hvis de løftede lidt på kjolen, fortæller skoforskeren.
Mændene af samme status gik i øvrigt også med indendørstøfler, som kunne have velouroverflade med smukke broderier.
I midten af 1800-tallet var det ikke status og kulde, men derimod koleraepidemien og det deraf følgende fokus på sammenhængen mellem hygiejne og sygdom, som fik indflydelse på både boligindretning og skovaner.
– Der var større fokus på, at nok var man stadig nødt til at have sko på indendørs for at holde varmen, men det skulle gerne være andre sko end dem, man havde på udendørs. Fødder og sko blev pludselig forbundet med sygdom, fortæller Vivi Lena Andersen.
Hjemmetøflen var central
Helt op til midten af 1900-tallet var boligen dog ikke ”hjemlig”. Man havde praktiske rum til at sove og lave mad i, men det vigtigste var at have en repræsentativ fin stue.
– Fordi boligen var tænkt til at modtage gæster, var det en selvfølge, at man beholdt skoene på eller havde indesko med. Det var en naturlig del af det gode borgerskab, forklarer Kristine Virén, der er arkitekt og medie- og videncenterchef hos Videncentret Bolius.
Fra midten af 1900-tallet begyndte arkitekterne dog at demokratisere boligen mere og bygge den til hjemmeliv.
Illustration: Lars Andersen
– Der kom mere plads, og det hele blev mere hjemligt og afslappet, og så begyndte man at tage skoene af, lyder det fra Kristine Virén.
Man begyndte også at bygge entréer i husene – så der var plads til at tage skoene af og på. Hjemmesko eller indesko var dog stadig meget udbredt.
– Tøflerne var både til den hjemmegående husmor og den udearbejdende kvinde, der gik med meget høje hæle udendørs og derfor havde fået forkortet akillessenen så meget, at selv hjemmeskoene var nødt til at have hæl. Kvinderne kunne simpelthen ikke stå på flad fod uden smerte. Og så skulle de også have hjemmesutterne klar til farmand, så han kunne hoppe i dem og smide sig på sofaen og læse avis, når han kom hjem fra arbejde, forklarer Vivi Lena Andersen.
Strømpefødderne kom i hippietiden
At gå med strømpefødder og bare tæer indendørs var noget, der kom med det mere flippede liv i 60’erne og 70’erne.
– Mange gjorde op med det repræsentative. De ville ikke have en pæn stue og lave opstablet middag med tre retter, som deres mødre havde lært på husholdningsskolen. Så derfor smed man skoene, siger Kristine Virén.
At man ikke gik med sko indendørs, hang dog også sammen med, at det rent praktisk ikke længere var nødvendigt. Boligerne var blevet isolerede, havde fået bedre varmekilder, nogle steder endda gulvvarme og masser af tæpper. Så helt op igennem 80’erne og 90’erne var det normalen, at man tog skoene af, når man gik indenfor – både i sit eget hjem, og når man var gæst hos andre.
Fra 00’erne og frem har det været følelser og værdier frem for praktik, der afgør, om vi går med sko indendørs eller ej.
Illustration: Lars Andersen
– Der er en code of conduct omkring sko, der er meget forskellig fra hjem til hjem. Man skal nærmest redegøre for sin skopolitik i en invitation. For folk vil gerne vide, om de skal have indesko med, og kan føle det som grænseoverskridende, hvis de uforberedt bliver bedt om at tage skoene af, når de har sammensat et look, som skoene er en vigtig del af. Og nogle oplever det også som meget intimt og privat at skulle gå på strømpesokker i andres hjem, siger Vivi Lena Andersen, der dog tror, at de fleste går i strømpesokker, når de er hjemme og ikke har gæster.
Kristine Virén, der også er fast ekspert i ”Hammerslag” og kommer i mange forskellige boliger over hele landet, oplever også regionale forskelle.
– Det er meget forskelligt, om vi må gå ind i folks hjem med sko på eller ej. Det er især, hvis folk har nye gulve eller sarte trægulve, vi altid skal have skoene af. Og så oplever jeg – og det er baseret på egne oplevelser og er ikke videnskabeligt – at det er mere almindeligt at tage skoene af i hjemmet i Jylland end for eksempel i hovedstadsområdet, siger hun.
Etnolog og trendforsker Julia Lahme forklarer også, at der er en overordnet forskel mellem land og by.
– I storbyerne kan man oftere få lov til at beholde sko på, end man kan andre steder i landet. Det har helt lavpraktisk noget at gøre med, hvad man slæber med ind. Hvor mange brosten og hvor mange grusstier er der? Og så opfører vi os generelt anderledes i byerne. Her er vores påklædning en større forlængelse af os selv, end den er på landet, siger Julia Lahme, der understreger, at det er en grov generalisering. For selvfølgelig er der hjem på landet, hvor man går med sko, og hjem i byerne, hvor man tager skoene af.
Stærk signalværdi i skoene
Uanset hvor man bor, er der stærk signalværdi i, om man beder sine gæster tage skoene af eller ej.
– Nogle vil gerne have et hjem, der står superskarpt og trendy, hvor gulvene skal stå snorlige, flotte og rene. Andre vil gerne have en bolig, hvor det vigtigste er, at gæsterne skal føle sig hjemme og skal have lov til at gå ind med sko på, hvis det er det, de føler sig bedst tilpas med, siger Kristine Virén.
– Der er prestige i at gå med sko indendørs. Du bliver heller ikke bedt om at tage skoene af på Amalienborg. Jo mere man gerne vil vise, at man tilhører det bedre borgerskab, jo sjældnere beder man sine gæster om at tage skoene af, supplerer Julia Lahme.
Illustration: Lars Andersen
Vi bliver mere accepterende
Selvom al forskning peger på, at det er uhygiejnisk at gå med sko indendørs, spiller det ikke en stor rolle i de forskellige hjems skopolitik, mener eksperterne.
– Der er sikkert nogen, for hvem det betyder noget. Men for flertallet er det ikke afgørende. Vi giver også hånd til hinanden uden at have sprittet af, lyder det fra Julia Lahme.
Både hun, Kristine Virén og Vivi Lena Andersen forudser, at der også i fremtiden vil være stor forskel fra hjem til hjem på, om man er til sko indendørs eller ej.
– Det er mere den måde, vi tackler det på, som kommer til at udvikle sig. I en tid, hvor verden presser sig på, bliver vores hjem endnu mere vores safe space. I forvejen er hjemmet i Danmark i højere grad en forlængelse af os selv, end det er i andre lande. Derfor kommer vi til at være tydeligere omkring, hvordan vi gerne vil have, at folk kommer ind i det. Og vi kommer til at blive mere og mere accepterende, uanset om folk vil have os til at tage skoene af eller ej, lyder det fra Julia Lahme.
Må vi vise dig en quiz?
Her plejer at ligge en quiz. Vi kan desværre ikke vise dig quizzen, på grund af dine cookie-indstillinger.
Det sagde Mads & Monopolet
Sko-problematikken har også været oppe at vende i radioprogrammet, der tidligere hed "Mads & Monopolet", da Lasse skrev om sine problemer med svigerfamilien, der altid vadede ind på de lyse, dyre parketgulve med beskidte sko. Her er et uddrag af Monopolets svar.
Asger Aamund:
– Det er ydmygende for enhver mand at blive bedt om at tage sine sko af, og jeg kan ikke se logikken i, at almindelige mennesker skal tage deres sko af i almindelige hjem. I et almindeligt dansk hjem vil jeg nægte. Uden tøven. Jeg nægter at komme ind i slips og vest og så tøffe rundt i strømpesokker, så kan de ligeså godt kastrere mig.
Hella Joof:
– Det er uforskammet at vade ind i møgbeskidte sko, men det er lige så uforskammet at bede folk om at tage deres pæne sko af. Når min kærestes jyske venner besøger os, så råber jeg altid ud til dem i entreen: Behold bare skoene på! Vi er ikke i Jylland!
Pernille Rosenkrantz-Theil:
– Nu kommer jeg også selv fra landet, og det kunne aldrig falde mig ind at vade ind i andres hjem med sko på. Jeg vil som minimum tilbyde at tage dem af.
– Jeg synes da, det er i orden, at han stiller krav. Og hvis Hella kommer forbi med sine spidse stilethæle, er det også fair, at han beder hende om at stille dem, inden hun går ind.
Hella Joof:
– Folk, der tror, deres gulv skal se ud, som om det lige er lagt, har misforstået hele idéen med et gulv. Et gulv er beregnet til at gå, hoppe og danse på. Selvfølgelig kommer der huller fra de stilethæle, der har været på besøg gennem årene. Men de huller er jo små historier om alle de dejlige fester, huset har lagt gulv til. Det er patina.
Kilde: Mads & Monopolet. Parforholdet – hvor svært kan det være? Af: Mads Steffensen & Marcus Aggersbjerg.
