Mange danskere bor sammen med skægkræ

For bare fem-seks år siden havde få danskere hørt om skægkræ, men nu udgør det lille insekt et af de mest bekæmpede skadedyr i de danske hjem.

Hvorfor og hvordan spreder det sig så hastigt – skal vi kigge på klimaforandringer eller vores egne forbrugsvaner? Hvordan kan det bekæmpes, og hvorfor er det så irriterende at have skægkræ rendende rundt i boligen, selvom insektet er ganske ufarligt? 

De fleste har oplevet den lille, skinnende sølvfisk pile hen over badeværelsesgulvet, men nu er sølvfiskens skæggede slægtning – skægkræet – også blevet en meget udbredt gæst i danske hjem.

Næsthyppigste skadedyr i boligen

Ifølge en YouGov-undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius i december 2023 har 14 procent observeret skægkræ i deres bolig – dermed er insektet det næsthyppigste skadedyr i danske hjem, kun overgået af sølvfisken. Det betyder samtidig, at antallet af skægkræ i danske boliger er mere end tredoblet siden en lignende undersøgelse fra 2020. 

– Vi har også helt klart oplevet en stigning i antallet af henvendelser og spørgsmål fra boligejere, blandt andet gennem vores Spørg Bolius-brevkasse. Mange oplever det som et invaderende og klamt insekt, som man hele tiden bliver konfronteret med. Skægkræ kan findes i et stort antal i boligen, og det er ikke så menneskesky som andre insekter. Spørgsmålene går især på, hvordan man slipper af med dem igen, fortæller Tine R. Sode, der er fagredaktør og ekspert i huseftersyn, forsikring og byggeteknik hos Videncentret Bolius. 

Den tendens bekræftes af Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, hvor formand og teknisk chef hos skadedyrsfirmaet Rentokil Claus Schultz beretter om en nærmest eksplosiv udvikling i skægkræ siden 2020. 

– Det er utroligt, at et skadedyr, som vi nærmest ikke kendte i Danmark for fem år siden, nu er blevet så udbredt. Hos os i Rentokil er skægkræ det næstmest bekæmpede insekt – næst efter myrer. Og den tendens hører jeg også fra mine kolleger i branchen. Skægkræ er i private hjem, men nu begynder det også at dukke op i virksomheder. Vi hører fra vores kunder, at de er rigtig sure på det her insekt – det er irriterende og overalt i boligen. Der skal ikke være skadedyr i sofaen, og der skal heller ikke falde insekter ud af bøgerne i reolen. Irritationsgraden over sølvfisk er meget mindre, siger Claus Schultz.

Modsat sølvfiskens skinnende overflade har skægkræ en mere brunlig farve, den har lidt længere haletråde, og de kraftige børster foran på hovedet kan ligne et skæg.  

– Adfærds- og levemæssigt adskiller skægkræ sig også fra sølvfisk. Insektet kravler gerne op ad lodrette overflader – og dermed kan det også sprede sig i højden og fx kravle på reoler, i skabe osv., hvor sølvfisken i større grad forbliver nede på gulvet, siger Thomas Pape.

Trives i tørre omgivelser

Samtidig er skægkræ mere tolerant end sølvfisk – den kan trives i mere tørre omgivelser og ved en lavere temperatur. Den bliver kønsmoden, når den er omkring halvandet år, og den kan derefter leve omkring fire-fem år. Hvert år lægger voksne skægkræhunner omkring 50 æg. 

Insektforskeren fra Statens Naturhistoriske Museum betegner skægkræ som et skadedyr, men fortæller, at insektet hverken er giftigt eller bærer smittefare som fx kakerlakker, rotter eller mus. 

– Man kan sige, at det afhænger af omstændighederne, om man kalder det et skadedyr – alt efter om det generer en. Det kan være en ubehagelig oplevelse at have dem løbende rundt i huset, men man skal ikke være bange for dem. Skægkræ gnaver i bøger og papirvarer, og det er jo rigtig ærgerligt – især hvis der er tale om sjældne bøger eller arkivmateriale på fx museer. Den gør det ikke, fordi den foretrækker papir i sig selv, men fordi der er god næring i den lim, der binder bøgerne sammen. Samtidig kan der vokse mikrosvampe og bakterier på gamle bøger og arkivmateriale, og det er også god næring for insektet. Endelig kan man også finde skægkræ omkring madvarer som mel og havregryn, men igen – det udgør ikke en fare for mennesker, fortæller Thomas Pape.

• Et lille insekt, der hører til gruppen af insekter kaldet sølvkræ registreret i Skandinavien i 2002. 
• Den minder om sølvfisk, men kan blive større – op til to centimeter. Den har en aflang, brunlig krop med tre aflange haletråde og kraftige børster foran på hovedet. 
• Den kan både leve på gulvet og kravle op i højden – fx på reoler, i skabe osv. 
• Den findes både i private hjem og i virksomheder, men kan ikke overleve i naturen.  
• Den er ikke farlig, men kan være irriterende, fordi den blandt andet gnaver i bøger og papirvarer. 

Flere pakker fra udlandet giver flere skægkræ

Spørgsmålet er så, hvordan et næsten ukendt insekt på få år kan blive så udbredt i Danmark. Her skal vi se på de mange større samfundsforandringer, der er sket på relativt få år, hvor vi lever et langt mere globaliseret liv, og det gælder både vores rejser og ikke mindst vores handel med hele verden, hvor det er blevet helt normalt at modtage pakker fra alle lande.

Samtidig kan den måde, vi bygger vores boliger på, også have indflydelse på, hvordan dyr trives i boligen. 

– Det er svært at sige, præcis hvorfor skægkræ er blevet så udbredt. Men de fleste mener, at det helt grundlæggende handler om, at insektet har en større tolerancetærskel end fx sølvfisk. Fordi den kan trives ved lidt lavere fugtighed og temperatur, kan den leve flere steder og har et bredere spektrum, hvor den kan parre sig, lægge æg osv. Derudover har dens størrelse også en betydning – den kan groft sagt tage lidt større mundfulde end fx sølvfisk og bliver dermed lettere et mere alvorligt skadedyr, fortæller Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum. 

Lever godt i papkasser og bølgepap

Han suppleres af fagekspert Tine R. Sode fra Videncentret Bolius. 

– Så kan man også se, at den store udbredelse af skægkræ er sket i takt med den store udbredelse af internethandel efter coronaepidemien. Vi køber i højere grad ting selv på nettet – både fra danske og udenlandske webshops – og får leveret pakker hjem til os selv. Vi er måske også begyndt at købe flere brugte ting, som vi får leveret fra andre privatpersoner. Og fordi skægkræ lever rigtig godt i papkasser og bølgepap, så er det en oplagt måde, insektet bliver udbredt på. 

I 2024 havde 82 procent af danskerne i alderen 16–74 år handlet online inden for de seneste tre måneder. Det er en stigning fra 2020, hvor andelen lå på 79 procent. Tallene stammer fra Danmarks Statistik.

Kan også komme fra danske pakker

Hos Statens Naturhistoriske Museum bekræfter insektforsker Thomas Pape, at de store mængder af gods og pakker, der transporteres rundt, har været med til at hjælpe udbredelsen af skægkræ på vej. 

– Vores ferierejser er ubetydelige i den sammenhæng, mens godstransport virkelig batter. Der er ingen tvivl om, at emballage af bølgepap med de små, aflange rør og den stivelsesholdige lim er et rigtig godt sted at være for skægkræ. Der er både husly og mad til de små insekter, så større distribution af pakker i bølgepap giver en fantastisk mulighed for at sprede sig mellem boligerne. Det samme gør sig gældende for store mængder transport af mad og frugt, hvor skægkræ også lever godt, siger Thomas Pape. 

Han fortæller, at mange skægkræ også flytter ind i vores boliger, når vi selv flytter i nyt og medbringer en masse flyttekasser. Endelig er sådan noget som gamle pizzabakker, som vi måske lader ligge indendørs med madrester i nogle dage, også perfekte steder for skægkræ. 

– Nu, hvor skægkræ også er begyndt at dukke op i virksomheder, er det ikke længere kun pakker fra udlandet, der udgør et problem i forhold til at udbrede skægkræet i Danmark, supplerer formand Claus Schultz fra Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

Skægkræ trives i nye boliger

Vores boliger og den måde, vi bygger boliger på, forandrer sig også, og det er ikke sikkert, at insekter og skadedyr kun foretrækker gamle boliger med mange revner og utætheder. 

– Man kan sige, at gamle boliger på mange måder giver bedre levevilkår for skægkræ end nye boliger. Gamle boliger har nok flere små revner, som skægkræ godt kan lide at bo i. Og så er nye boliger ofte bedre ventileret, og nogle insekter som sølvfisk foretrækker fugtige boliger, siger fagekspert Tine R. Sode fra Videncentret Bolius.

Ifølge insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum Thomas Pape peger erfaringerne fra vores norske naboer dog på, at skægkræ ikke nødvendigvis foretrækker gamle boliger fremfor nybyggeri. 

– I Norge er man langt fremme, når det gælder viden om udbredelse og bekæmpelse af skægkræ. Her har man lagt mærke til, at problemer med skægkræ ikke kun knytter sig til gamle boliger – der er nemlig også masser af problemer med skægkræ i nyere ejendomme. Umiddelbart er nyere boliger med beton og syntetisk materiale et rigtig dårligt sted at opholde sig for skægkræ, men så er der andre komponenter, som er fordelagtige for insektet, forklarer han og fortsætter: 

– Der er den helt oplagte, at nyt byggeri medfører masser af papkasser og flyttekasser, som kan give problemer med skægkræ til at starte med. Så er der også den faktor, at nyt byggeri med elkabler, ventilationsskakte osv. giver et stort distributionsnetværk til at sprede skægkræ i fx et etagebyggeri fra lejlighed til lejlighed. Der vil også typisk være et kælderområde med depotfaciliteter med papkasser, som skægkræ kan bo i.

Klimaforandringer spiller ikke ind

Et varmere klima i Danmark kan få nye arter af dyr og insekter til at sprede sig, men klimaforandringer vurderes kun at have en indirekte effekt, når det kommer til skægkræ.  

– Klimaforandringerne betyder ikke direkte noget for at tiltrække et insekt som skægkræ, der alligevel ikke kan overleve ude i naturen. Men jo varmere vintre vi har i Danmark, jo højere temperaturer vil vi jo også have i større pakhuse, udhuse, lagre osv., der normalvis står uopvarmede om vinteren. Og det giver skægkræ endnu flere steder, hvor de kan bo og overleve om vinteren – især hvis der står gods og pakker – og dermed får vi med tiden en endnu større bestand af skægkræ i Danmark, forklarer Thomas Pape fra Statens Naturhistoriske Museum.

• Sørg i første omgang for at åbne papkasser osv. udenfor, og smid pappet i papcontaineren med det samme – så minimerer du risikoen for at få skægkræ. 
• Hvis du har fået skægkræ i hjemmet, gælder det om at støvsuge en masse, så du kan få suget insekterne væk. 
• Hvis det ikke virker, kan det være nødvendigt at tilkalde et skadedyrsfirma. 

Rengør, rengør, rengør

Uanset årsag er eksperterne enige om, at skægkræ er kommet for at blive – og det kan være svært at slippe af med insektet igen, når det først har invaderet boligen. Men der er både tiltag, du kan gøre for at forhindre, at de kommer ind i din bolig, og du kan også bekæmpe dem. 

– Fordi levering af pakker og flyttekasser udgør så stor en årsag til, at man får skægkræ ind i boligen, så anbefaler vi altid, at man åbner alle pakker udenfor – og sørger for at smide pappet i den udendørs papcontainer med det samme, siger formand for Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer Claus Schultz. 

Ifølge Tine R. Sode fra Videncentret Bolius kan det være svært at slippe af med skægkræ igen, hvis du først har fået det ind i boligen. 

– For det første kan du ikke ”tørre” insektet ud, ligesom du kan med sølvfisk, der kræver meget fugtighed for at overleve. Så det med at lufte meget ud dur ikke på samme måde. Samtidig kan skægkræ jo være overalt i boligen – både på gulvet og i højden. Men grundlæggende handler det om at gøre meget rent – det er det, du kan gøre. Skægkræ kan komme ind i alle revner og sprækker, så sørg for at få støvsuget meget, så du kan få suget dem væk. Skægkræ elsker også, hvis der ligger rester af havregryn, mel osv. på gulvet, så grundig støvsugning er også med til at holde mængden af mad til insektet nede.

Professionel bekæmpelse af skægkræ

Hvis grundig og hyppig rengøring ikke lader til at få bugt med skægkræ i din bolig, så kan det næste skridt være at tilkalde et skadedyrsfirma. Og her bliver bekæmpelsen af skægkræ mere og mere målrettet, i takt med at vi får mere og mere viden om det lille insekt. 

– Folk er blevet mere og mere oplyste omkring skægkræ, og det gør, at vi i højere grad kan få fat i insekterne på et tidligt tidspunkt, inden de breder sig for meget. Den typiske proces er, at vi i første omgang er ude og sætte limfælder op for at detektere, hvor i boligen der er forekomster af skægkræ. Hvis det fx er i køkkenet og stuen, så sætter vi en slags lokkedåser op de steder. I de små dåser er der en slags gelé med en duft, som tiltrækker skægkræet, fortæller Claus Schultz. 

Han forklarer, at insektet er undersøgende og elsker at gå ind, hvor der er snævert, så dåserne er designet med en smal sprække. Det gør samtidig, at det kun er insektet, der kan komme derind – så det er fx ikke farligt for små, undersøgende barnefingre. 

– Når skægkræet har spist geléen i lokkedåsen, går den tilbage til boet og dør af giften. Da skægkræ spiser sine afdøde artsfæller, kan giften blive bragt videre til de andre insekter i boet, som så også dør. Vi kommer efterfølgende tilbage flere gange for at fylde mere ”mad” i lokkedåserne, siger Claus Schultz. 

Optimeret bekæmpelse

Han fortæller ligeledes, at metoden fra start af har været at bruge lokkedåser, men at bekæmpelsen over årene er blevet mere og mere optimeret. 

– Man kan tale om en slags ”target-behandling”, så der ikke bliver brugt for meget gift, og insektet ikke opnår resistens. Metoden er den samme, men det, der udvikler sig, er optimering af dosering, frekvens og det middel, der kommer i dåserne. Vi skal blive bedre og bedre til at bruge gift på den rigtige måde og i den rigtige dosering. Det nye er også, at der i juli kommer en autorisationsordning til at bekæmpe insekter, og til november skal vi have en temadag om skægkræ i brancheforeningen. Her har vi inviteret det norske Folkehelseinstitut med, hvor deres forskere skal undervise branchen i, hvordan man bedst bekæmper skægkræ, siger Claus Schultz.

Kakerlakker på vej?

Nu, hvor skægkræet har holdt sit indtog i Danmark  

– og udviklet sig eksplosivt på få år – er der andre insekter, som man kan frygte bliver mere udbredt, som fx kakerlakker. Men Thomas Pape tror ikke, at kakerlakkerne bliver et problem i private hjem. 

– Det er jo især kakerlakker og termitter, man tænker på her. Når det kommer til termitter, som er frygtelige skadedyr i trækonstruktioner, så kan vi se, at grænsen for termitter langsomt bevæger sig nordpå, og der har netop været et udbrud i det sydlige England. Der vil også kunne komme flere kakerlakker i danske boliger i fremtiden, men der skal en relativt stor temperaturstigning til for at få et decideret kakerlakproblem i private hjem, siger han.