Fra 1. juli 2021 blev reglerne for affaldssortering ensrettet i alle landets kommuner. Fristen for at implementere de nye regler er dog i mellemtiden blevet forlænget. Foto: Per Morten Abrahamsen
9 plus 1: De nye regler kort fortalt
- I alle kommuner skal der senest fra udgangen af 2022 sorteres 9 fraktioner: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.
- Fraktionerne bliver sorteret i kamre i affaldsspandene, og hver husstand skal efter planen have 2-4 spande stående på grunden. I etageejendomme er der større fælles affaldsspande.
- Reglerne gælder for alle, også i sommerhusområder. Det kan dog variere fra kommune til kommune, hvordan fraktionerne helt konkret skal sorteres.
- Senest fra 1. juli 2023 skal der også indsamles tekstiler, så der i alt sorteres 10 fraktioner.
Danskerne sorterer affald som aldrig før og er generelt glade for det. Og det er en fordel, for vi kommer til at sortere endnu mere i fremtiden.
Ifølge et EU-direktiv fra 2018 skal vi helt konkret genanvende 60 procent af vores affald i 2030. Ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik fra 2019 genanvendes halvdelen af vores husholdningsaffald.
10 fraktioner af affald skal sorteres
I 2020 vedtog en bred vifte af Folketingets partier som en del af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, at vi i Danmark skal sortere 10 fraktioner af husholdningsaffald, og at reglerne skal være mere ensrettede fra kommune til kommune.
De nye regler skulle efter planen træde i kraft 1. juli 2021, men i 2021 fik kommunerne dispensation, så deadline nu hedder udgangen af 2022 for ni fraktioner og 1. juli 2023 for tekstiler. Årsagen er, at mange kommuner simpelt hen ikke har kunnet nå at blive klar.
- Ingen skal være i tvivl om, at vi går ind for mere og bedre sortering – men det kræver tid. Blandt andet er der lige nu stor leveringstid på nye affaldsspande og skraldebiler, ligesom der skal gennemføres nye udbud af indsamling og afsætning, lovpligtige revisioner og høringer af lokale affaldsplaner, sagde Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening i en pressemeddelelse, da dispensationen var en realitet.
62 kommuner forventes at være i mål ultimo 2022
Ifølge en kortlægning fra Miljøstyrelsen var der ved årsskiftet 2021/2022 12 af landets 98 kommuner, der var kommet i gang med at indsamle alle ni fraktioner (for etageejendomme var det 14 kommuner). Kortlægningen viser samtidig, at 62 kommuner forventes at være i mål ved udgangen af 2022 (for etageejendomme 64 kommuner).
Du vil som borger løbende blive orienteret af din kommune og lokale renovationsselskab om, hvilke regler, der gælder for dig. Du kan læse mere om din kommunes affaldsordning her. Er du i tvivl, kan du kontakte kommunen for nærmere info.
Her er nogle af hovedpunkterne i den nye affaldsordning
Affald skal sorteres i 10 fraktioner: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald, samt senere også tekstiler.
De 10 slags affald markeres med piktogrammer, som bruges i alle kommuner.
Indsamlingen skal være ens i hele landet, og den skal gælde både helårsbeboelse og sommerhusområder samt på arbejdspladser.
Meget af affaldet kan sorteres i spande med flere rum. Ideen er, at et almindeligt parcelhus i udgangspunktet højst skal have 2-4 spande med flere rum til de 10 fraktioner af affald.
Enkelte fraktioner kan blive sorteret i midlertidige spande eller poser, fx farligt affald og tekstiler.
Det varierer fra kommune til kommune, hvordan affaldet helt konkret bliver sorteret.
Derudover kommer andre typer affald, der stadig skal genbruges eller genanvendes på anden vis, herunder haveaffald, storskrald, byggeaffald og genbrugelige materialer, fx tøj og byggematerialer.
Hvorfor skal vi sortere mere affald?
Aftalen vil føre til en reduktion på ca. 0,7 millioner ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Det svarer til at fjerne 280.000 diesel- og benzinbiler fra vejene. Fx skal mere plastaffald genanvendes i stedet for at blive brændt.
