Spørg Bolius

Ny fliseterrasse - må jeg lede regnvandet til kloak?

Hej Bolius

Jeg skal til at lægge ny fliseterrasse inkl. støttemur. I den forbindelse skal jeg naturligvis aflede regnvandet. Har jeg lov til at lede vandet til et nedløb ved husmuren eller måske direkte til min sandfangsbrønd?

Er der ellers noget jeg skal være særlig opmærksom på i denne forbindelse?

Mange tak Hilsen Michael

Hej Michael

Du kan godt lede vandet til kloak, men du må ikke selv begynde at koble nye føringer på den eksiterende kloak. Det kræver en autoriseret kloakmester.
Se evt. mere i denne informative artikel og video Kloakarbejde - Hvad må og må du ikke selv gøre? (haveunivers.dk)

Alternativt, skal du overveje om du kan lede vandet til et andet sted i haven, hvor du evt. kan have en faskine eller et regnbed. Så belaster du ikke kloakken og hjælper dermed til at aflaste områdets kloakker, og dermed mindskes risikoen for overbelastning og mulige kælderoversvømmelser når der kommer voldsom regn eller skybrud.
Sådan undgår du en oversvømmet græsplæne: Få tips og gode råd her (bolius.dk)

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tue Patursson, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden