Spørg Bolius

Nyt parketgulv har synlig forskel på overflade glans, kan vi klage?

Til Bolius

Glansforskel på vores nylagte egetræs stav parketgulv i hele lejligheden. Glansforskellen fremstår synlig i ‘firkantet’, som især ses ved dagslys. Gulvet er lagt af fagmand.

Mvh Susana E

Hej med jer

Ja, det kan man da sagtens se.

Der er med største sandsynlighed blevet brugt en enkelt pakke brædder, som ikke er fra samme produktion/batch.

Dette sker nogle gange, og især hvis der efterfølgende er lavet udskiftninger, og man ikke kunne få den samme batch.

Det er ikke i en tro, men gulvlæggeren har bare hivet x-antal pakker ned fra hylden i byggemarkedet, og der er der måske blevet lagt en enkelt pakke tilbage på et tidspunkt.

Normalt ”må man ikke” betragte og særligt dømme gulves udseende ude, ved at betragte dem i strejflys som I gør her.

Men det er jo ofte svært andet, når man eksempelvis står i køkkenet, eller lignende.

Så I må klage over det til tømreren/gulvlæggeren som har lagt gulvet, og denne må så bringe det videre til leverandøren og producenten.

Sagen kan være svær at vinde, men jeg synes I skal forsøge. Vælg dog jeres kampe. Er det kun et problem i helt særlige tilfælde, og I ”skal stå på hovedet” for at kunne se det, så lad det fare. Ser I det dog hver dag, og det generer jer, så er det noget andet.

Problemet i udbedringen kan så videre være, at finde nye brædder som ikke bare har en anden farve. Udbedringen kan reelt blive endnu værre, med nye brædder.

Andre gange kan det løses med en let slibning og genlakering eller oliebehandling, (kan ikke lige se ud af billedet, hvilken type gulv der er tale om her).

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden