Spørg Bolius

Overdækket terrasse - regnes den med i bebyggelsesprocent og skal vi søge byggetilladelse?

Hej Bolius

Vi har en grund på 1.688 kvm. Et hus på 160 kvm og en garage, der er bygget på hus på 36 kvm

Vi skal have lavet en overdækket terrasse / har lagt 80 kvm fliser og vil have en 31 kvm overdækning på - ikke noget med lukkede sider osv. Skal vi søge byggetilladelse?

Jeg synes ikke, jeg kan finde konkret svar - for vi har fundet det her på kommunens side:

- "hvor man ikke skal søge om til" : "Du må opføre 50 kvm overdækning, garage, carport eller lignende mindre bygning til udhusformål uden at ansøge om det. Det kræver dog, at du ikke har andre lignende bygninger, da byggeriet sammenlagt ikke må være mere end 50 kvm. Hvis de tilsammen er mere end 50 kvm, skal du søge byggetilladelse."

Vi har den garage på 36 kvm - men det er jo ikke en "lignende bygning"?!

Håber at høre fra jer.

Mvh Sanne og Lars

Hej Sanne og Lars

Det, der gælder er, at du skal sammenlægge arealet af alle sekundære bygninger og overdækninger (alt, hvad der ikke indgår i selve boligarealet) - altså skure, garager, carporte, drivhuse overdækninger m.v. Hvis det sammenlagt er mere end 50 m2, så skal du søge byggetilladelse.

Så når du har garage på 36 m2 og vil opføre overdækning på 31 m2 er regnestykket. 36 m2 + 31 m2 = 67 m2 - hvilket er mere ende de (samlet) 50 m2, der må opføres uden byggetilladelse.

Så svaret er ja, du skal søg byggetilladelse. 
 
Læs mere her:Hvad skal du huske, når du bygger småprojekter i haven? 
og her: Udhuse, skure og andre små bygninger: Få styr på reglerne her 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden