Overvågning kan give falsk tryghed

Antallet af boliger med videoovervågning stiger. Overvågning af huset kan være effektivt, men det kan blive dyrt, hvis du offentliggør tv-billeder af indbrudstyven på fx sociale medier.

Når boligejere vælger at sætte kameraer op, er ønsket først og fremmest at forebygge indbrud og hærværk, selvom optagelserne også kan hjælpe til at opklare forbrydelsen, når skaden er sket. Arkivfoto

Videoovervågning har længe været fremtrædende i det offentlige rum. Der hænger kameraer på mange gadehjørner, ligesom du bliver overvåget i toget, i lufthavnen og i parkeringshuset, når du parkerer din bil. Men nu er kameraerne også begyndt at dukke op i boligkvarterer.

BEDRE HJEM har kontaktet flere forhandlere af indbrudssikring, der samstemmende fortæller, at der er fremgang i salget af alarmløsninger med videokameraer. Ifølge Thomas Rieck, indehaver af Alarmkompagniet, er årsagen bl.a., at teknologien er blevet både billigere og mere effektiv.

– Priserne for gode kameraer er kommet ned i et leje, hvor selv private forbrugere nu efterspørger den professionelle kvalitet, fortæller han.

Blandt bestsellerne er trådløse overvågningsløsninger og alarmsystemer, som kan til- og frakobles via en app på smartphone eller tablet, når du ikke er hjemme eller bare ønsker at se, om der sker noget spændende på din matrikel.

Flest nordiske indbrud i Danmark

Også hos Verisure, der er en af de største aktører på markedet, indgår overvågning nu i de tre mest populære alarmpakker til private.

– Vi har nordisk rekord i antal indbrud pr. indbygger, og i europæisk målestok overgås vi kun af Grækenland.  Den afgørende forskel er, at privatalarmer er meget udbredt i andre lande, mens danskerne først nu er ved at få øjnene op for indbrudssikring af hjemmet, siger Chalotte Riber, der er online manager hos Verisure.

Overvågningsudstyrets fremtogt er ifølge Thomas Rieck del af en større trend i retning af det intelligente hjem, hvor ny teknologi gør det muligt at detailstyre alt fra temperatur, tv og musik til gulvvarme og lys.

Overvågning er ikke nok mod indbrud

Når boligejere vælger at sætte kameraer op, er ønsket først og fremmest at forebygge indbrud og hærværk, selvom optagelserne også kan hjælpe til at opklare forbrydelsen, når skaden er sket.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd skal en række forudsætninger være opfyldt, førend overvågning får en forebyggende effekt. Billederne skal tydeligt kunne vise, hvad der sker, og hvem der er afbildet, ligesom eventuelle tyve – fx igennem skiltning – skal gøres opmærksomme på, at stedet overvåges.

Tine R. Sode, fagekspert hos Bolius, påpeger, at videoovervågning virker bedst, hvis det kombineres med andre kriminalpræventive tiltag.

– Vi ved, at det, der forebygger bedst, er tiltag som nabohjælp, sikrede vinduer og døre og selvfølgelig alarmer med eller uden videoovervågning. Kombinerer du disse tre faktorer, har du rigtig gode kort på hånden i forhold til både at undgå og opklare alt fra hærværk på bilen til indbrud og røveriske overfald, fastslår Tine. R Sode.

 I takt med at det er blevet mere populært for små forretningsdrivende og private med video­overvågning, har flere følt sig fristet til at offentliggøre deres optagelser. Det er sket i håb om, at forbrydelsen kan opklares hurtigere, hvis andre deler billedet eller optagelserne på fx Facebook. Men selvom selvtægt kan friste, kan det få store konsekvenser at smide sine optagelser på nettet.

– Privates tv-overvågning på egen grund er som udgangspunkt ikke omfattet af persondatalovens regler, da der er tale om behandlinger af rent privat karakter. Situationen ændrer sig dog, hvis privatpersonen vælger at offentliggøre overvågningsbillederne til en bredere kreds, fx på sociale medier, lyder det fra Jesper Husmer Vang, chefkonsulent hos Datatilsynet.

Overvågning kan udløse fængselsstraf

Spreder en boligejer sine tv-billeder til en bredere kreds, er det i strid med persondataloven. Jesper Husmer Vang henviser til persondatalovens § 26.a, stk. 1, der siger, at tv-billeder med personoplysninger optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed, kun må videregives til politiet. Strafferammen er bøde eller fængsel op til fire måneder.

Dansk Folkeparti har tidligere i år fremsat et forslag om at gøre det lovligt for boligejere og forretningsdrivende at offentliggøre deres overvågningsmateriale. Forslaget blev afvist af regeringen og daværende justitsminister Søren Pind (V).

–  Alt i alt er det min opfattelse, at det er en politimæssig opgave at efterforske strafbare forhold. I Danmark har vi en fast tradition for, at det også er en politimæssig opgave at offentliggøre signalement eller andre oplysninger, der kan føre frem til gerningsmanden. Det kan politiet endda kun gøre, hvis særlige betingelser i retsplejeloven er opfyldt, fastslog Søren Pind dengang.

Vi kan desværre ikke nå at svare alle kommentarer. Hvis du har et konkret spørgsmål, er du velkommen til at bruge vores gratis brevkasse Spørg Bolius. Hvis vi dog besvarer spørgsmål, er det bedst muligt ud fra generel viden og ud fra de oplysninger, du giver os, men husk, at et generelt svar aldrig kan erstattes af konkret rådgivning på stedet. Derfor kan Bolius ikke påtage sig ansvar for eventuelle konsekvenser ved at anvende svaret.

Bolius - et helejet Realdania selskab