Spørg Bolius

Overvejer at købe huset trods nogle sætningsrevner, lofter der hænger og fejl ved tag- er det for risikabelt?

Hej

vi har været ude og kigge på et hu vi er meget interesseret i. der er dog nogle ting der skaber bekymring.

1) der er lavet en tilbygning hvor der er en revne i sokkel samt en revne fra vinduesbænk og 40 cm ned af væggen ca. udvendigt. jeg går ud fra det er en sætningsskade. hvor omfattende er det at udbedre dette ?

2) Der er brugt skum ved tagplader for at holde en mår ude skabber dette fugt problemer på loftrummet? der er lige så brugt skum til at tætne tag. i tilstandsrapport står der at taget kan ca holde til 2056 men der er brugt ikke godkendt måde at tætne tag hvordan hænger det sammen?

3) i to af rummene hænger lofterne som er af gips. jeg går igen ud fra dette er på grund af fugt men dette fremgår slet ikke i tilstandsrapporten på trods af at den er helt ny. min frygt er at misligholdelsen på tag og loftrum har lavet alvorlige fugt skader. er der grundlag for denne frygt?

til sidst vil vi gerne bygge huset om og vi vil derfor fjerne en væg ejendomsmægleren siger at da det er et 70 hus vil der typisk ikke være nogle bærende vægge inde i huset. vi vil gerne fjerne vægen der adskiller stue og et meget stort gangareal og en væg der adskiller køkken og stue. passer det at det kun er ydervægge der er bærende i 70èr huse? er der en man kan tage med ud og inspicere hus der har styr på tag og mure osv. og måske samtidig kan give et skøn på hvad ombygningen vil koste uden at det koster 5000 kr.?

venlig hilsen Per

Kære Per

Jeg må på det kraftigste anbefale dig, at du får hyret dig en byggesagkyndig til at gennemgå huset sammen med dig. 

Det er ikke fordi jeg ikke vil forsøge at svare dig, men vurderingen af de skader som på beskriver kræver alle en nærmere vurdering på stedet.

Søg på køberrådgivning og du skal finde.

Sætningsskader og revner fra samme er fors så vidt normale nok, og det behøver ikke at være mere alvorligt, end at det kan udbedres i selve murværket og soklen.

Men det må som sagt vurderes nærmere.

Der gives ganske lange teoretiske levetider i de rapporter der. Selve tagbelægningen kan måske godt holde længe. Men der kan være forhold/skader som sammenlagt gør, at taget er udskiftningsmodent tidligere.

Men man skal selvsagt have fjernet dette skum. Det hører sig ikke til deroppe.

Det med de hængende lofter lyder underligt... Det bør OGSÅ undersøges nærmere.

Og så er der det med væggene. Det er rigtigt nok, at man i et 60-70’er hus typisk godt kan fjerne de fleste vægge uden det store - men ikke altid. Igen, få en sagkyndig til at gennemgå huset med jer.

En skade der netop kan ske ved at fjerne vægge, er at lofterne kommer til at hænge. Så...

Se at få en byggesagkyndig med ud for at kigge på huset.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden