Hvad er et præfabrikeret parcelhus?

Præfabrikation af parcelhuse er udbredt. Der er i dag flere forskellige huse på markedet, som kan betegnes som præfabrikerede parcelhuse. Faktisk kan det være lidt svært at sætte en præcis skillelinje for, hvornår et hus er præfabrikeret eller ej. I dag bliver alle huse nemlig bygget af en lang række præfabrikerede dele, fx vinduer, døre, elementer til yder- og indervægge, spær, trapper osv.

Et præfabrikeret parcelhus skal forstås som et hus, der primært er fremstillet og samlet på fabrik, inden de når byggepladsen, fx også de større bygningsdele som vægge og tagelementer med indvendig og udvendig beklædning. Produktionen foregår på fabrik, så fremstillingen og leverancen er så effektiv som muligt.

Ved produktion eller præfabrikering trimmer man byggeprocessen. På fabrikken er man ikke ligeså afhængig af hinandens arbejder, og man er ikke afhængig af vind og vejr på byggepladsen.

Hvilke typer præfabrikerede parcelhus findes der?

Der findes flere forskellige typer præfabrikerede parcelhuse, men her i Danmark er der to hovedtyper:

  • Murede huse, der består af en bagmur af letbeton, isoleringsmateriale og murstensfacade.
  • Træhuse, der består af en trækonstruktion med isoleringsmateriale, indvendig beklædning af fx krydsfinér og gips og en udvendig træ- eller pladebeklædning.

Hvad skal være på plads, før du bestiller et præfabrikeret parcelhus?

  • Det færdige hus' prisniveau.
  • Hvad leverancen omfatter.
  • Hvor meget der ligger fast for huset, og hvor meget du selv kan vælge.
  • Tidsplan for levering og opførelse.
  • Indsigt i byggeprocessen. Selvom dit fokus formentlig ligger på det færdige hus, kan det være en god idé at sætte sig lidt ind i, hvordan byggeprocessen forløber - både på fabrikken og på byggegrunden. Det vil give dig et bedre overblik i byggefasen.

Hvordan foregår byggeriet af et præfabrikeret hus?

Når du har valgt et præfabrikeret hus hos et typehusfirma, kan arbejdet gå i gang:

  • Tegningerne til huset bliver udarbejdet på typehusfirmaets tegnestue.
  • Tegningerne tilpasses eventuelle ændringer og tilføjelser.

Når tegningerne er færdige, kan fremstillingen af huset begynde:

  • Råhuset produceres, dvs. den bærende del af ydervæggene af træ eller letbeton.
  • Isolering, dampspærre m.m. monteres.
  • Let udvendig og indvendig beklædning monteres.
  • Skillevæggene udføres.
  • Tagkonstruktionen udføres.

Opførelsen af et hus er stadig så kompliceret, at det ikke kan leveres 100 procent færdigt på samme måde som fx en bil eller et tv. Der er stadig en del monteringsarbejde og efterfølgende håndværk, der kun kan udføres på stedet. Cirka halvdelen af byggeprocessen foregår stadig på byggepladsen. Det gælder:

  • Bearbejdning af byggegrunden, evt. udgravning til kælder.
  • Støbning af fundament.
  • Tilslutning af afløb og kloak samt tilførsel af vand, strøm osv.

Når de præfabrikerede elementer er transporteret ud til grunden, skal de samles. Samlinger og overflader skal passes til.

De næste trin i processen er:

  • Tagkonstruktionen monteres.
  • Tagbelægningen lægges.
  • Evt. formur mures op.
  • Der etableres installationer for el, vand og varme.
  • Gulve og lofter gøres færdige.
  • Fliser og klinker lægges og sættes op.
  • Overflader spartles og males.
  • Skabe og elementer sættes op.

Denne del af arbejdet kan godt tage op imod et par måneder. I forhold til den byggetekniske kvalitet gør det ikke så meget, at der ligger meget byggearbejde ude på grunden. Det vigtigste er, at facader og tag hurtigt lukkes, så arbejdet kan foregå i tørvejr, og materialer og konstruktioner ikke udsættes for vand og fugt.

Hvornår begyndte man at præfabrikere huse?

Op til midten af 1900-tallet blev alt byggeri, herunder også byggeriet af huse, udført på selve byggepladsen. Alle dele og materialer, mørtel, sten, træ osv., blev kørt ud til byggegrunden.

Alle mure blev muret op fra bunden, trækonstruktioner blev samlet på byggepladsen, trapper og skabe monteret, og selv vinduerne blev målt op og lavet på stedet.

Tanken om at fabriksfremstille huse er dog ældre. Mange arkitekter i Danmark og udlandet (fx USA) arbejdede allerede under 1. verdenskrig på at præfabrikere huse. Også de "store arkitekter" var optaget af at skabe præfabrikerede huse med høj arkitektonisk værdi.

Følgende citat fra den hollandske arkitekt Theo van Doesburg i 1926 vidner om datidens tanker om fremtidens boliger:

”På samme måde som biler vil vore boliger blive fabriksproducerede engang i en overskuelig fremtid”, Theo van Doesburg 1883-1930.

Vores egen Arne Jacobsen skabte et industrialiseret typehus, Atriumhuset i 1957, og Jørgen Utzon søsatte byggeprincippet Espansiva i 1970, hvor hensigten var, at folk stort set skulle kunne gå ned i et byggemarked og købe en tilbygning, som let kunne bygges og monteres.

I løbet af 1950'erne og 1960'erne steg velstanden i Danmark eksplosivt, og det øgede kravet om bedre boliger. Parcelhusets epoke begyndte, og det var her, at der for alvor blev sat gang i det præfabrikerede boligbyggeri til den brede befolkning. I perioden 1960 til 1980 blev der bygget knap en million enfamiliehuse. Som en helt naturlig følge af den eksplosive vækst i byggeriet blev fremstillingen af byggematerialer industrialiseret. Det effektiviserede produktionen betydeligt, så den kunne følge med efterspørgslen.

Med typehusenes indtog i løbet af 1960'erne kunne køberne for første gang sidde med et katalog i hænderne og som med enhver anden vare pege et typehus ud. Med præfabrikationen af parcelhuset kom der flere ens typehuse, og arkitekter tegnede færre individuelle enfamiliehuse. De mange parcelhuse blev i stedet tegnet og udført at typehusfirmaer, som med præfabrikerede byggevarer kunne opføre boligerne næsten på samlebånd.

De præfabrikerede parcelhuse gav mange danskere mulighed for at bo i eget hus på egen grund, fordi den hurtige produktion bragte byggeomkostningerne i bund.