Spørg Bolius

Produkter til bekæmpelse af alger og ukrudt er ifølge producenten uskadelige for miljøet - men kan man være sikker?

Hej Bolius

Produkter til ukrudtsbekæmpelse og algebekæmpelse skulle ifølge producenten være miljøvenlige og uskadelige for miljøet, selvfølgelig forudsat, man håndterer midlerne korrekt.

De er godkendte af Miljøstyrelsen, men det behøver jo ikke at sige så meget (det er jo f.eks. indtil videre ikke forbudt at bruge Roundup, selv om man véd, det er uhyre skadeligt for miljøet og kræftfremkaldende).

Har I erfaring/viden vedr. produkter med naturlige aktivstoffer? Nedbrydes produkterne, inden de når grundvandet, som producenten påstår? Det er meningen, at produkterne udelukkende skal bruges på fliseareal.

Venlig hilsen Gertrud R

Hej Gertrud R

Tak for spørgsmålet.

Vores viden baserer sig på de offentlige myndigheders retningslinjer.

Vi formidler, at de produkter, der anvendes til fx algerens, skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Vi tester ikke selv produkterne.

Vi har ingen grund til at betvivle, hvad de enkelte producenter skriver i deres vejledninger, men vi kan heller ikke sige noget om, det er forkert.

I Danmark er myndighederne ret gode til at sikre, at vi ikke får alt for meget gift ud i vores miljø. Hvis man anvender produkterne, efter de vejledninger der er, burde de ikke være skadelige, iht. Miljøstyrelsen.

Men for at være helt sikker kan man lade være med, at anvende dem. Alger gør ingen skade på overflader, de kan blot se lidt grimme ud, men kan renses væk med børste og vand. Eller man kan bare lade dem være.

Ukrudtet kan man luge væk, så er man helt fri for at komme forskellige ting ud i jorden,

Læs mere: Hvordan fjerner du alger fra stenterrassen?

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden