Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv og kræftfremkaldende luftart. Den findes overalt i undergrunden men forekommer typisk i store koncentrationer i områder, hvor undergrunden indeholder moræneler, morænegrus og smeltevandsgrus, som består af en del granit. I disse områder er indholdet større end i sandet jord, som findes ved den jyske vestkyst

Radon er i stand til at trænge ind i boligen fra jorden under og omkring bygninger og kan hverken lugtes, høres, ses eller smages.

Er der revner i konstruktioner eller utætte gennembrydninger mod jorden, vil radon kunne trænge op i boligen i større mængder. Det sker, da der som regel er et lavere lufttryk inden døre end udenfor. Når der et lavere tryk inde i boligen, kommer boligen til at fungere som en støvsuger, der trækker jordluft op fra undergrunden.

Kældervægge udført i H-blokke af beton eller tegl er fx også problematiske i forhold til radon. Selvom disse materialer er tætte nok i sig selv, er det ikke unormalt, at fugerne ikke er tætte, hvormed der dannes kanaler, hvori radon finder vej fra undergrunden og ind i boligen.

Koncentrationen af radon i luften angives i enheden becquerel pr. kubikmeter luft (Bq/m3). Becquerel er den almindeligt anvendte måleenhed for radioaktiv stråling. 

Hvis koncentrationen af radon i boligen er målt til eksempelvis 30 Bq/m3, betyder det, at der i en kubikmeter luft hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 30 radonatomer.

Hvorfor er radon et problem?

Da radon udsender radioaktive stråler, kan det ved indånding give skader på levende celler i lungerne. Det sker, når radonatomerne henfalder, hvorved cellerne i lungerne kan blive beskadiget. Det øger risikoen for lungekræft.

Næst efter tobaksrygning er radon den hyppigste årsag til lungekræft i Danmark.  De danske myndigheder har estimeret, at radon er medvirkende årsag til, at 300 danskere hvert år får konstateret lungekræft.

Kombinationen at være ryger og bo i en bolig med høje radonværdier giver en meget større risiko for lungekræft sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Op mod 25 gange større risiko er der for faste rygere. Men også ikke-rygere har en risiko for at pådrage sig radonrelateret lungekræft – dog er risikoen væsentlig mindre.

Hvor i Danmark er problemet med radon størst?

Mængden af radon i den danske undergrund varierer en del fra landsdel til landsdel og har en betydning for, hvor sandsynligt det er, at der findes for høje niveauer af radon i en bolig.

Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger ved at måle niveauerne af radon i godt 3000 danske boliger.

Undersøgelsen viste, at den geografiske spredning var ret stor. I Vest- og Nordjylland samt i Nordsjælland var andelen af boliger med højt indhold af radon lavest. For eksempel havde mindre end 1 procent af boligerne i Sydvestjylland et radonindhold i indeluften på over 200 Bq/m3. I nogle egne af Fyn og på Bornholm blev mere end 10 procent af boligerne vurderet til at have niveauer af radon over 200 Bq/m3 i indeluften.

På baggrund af undersøgelsen, blev der fremstillet et kort for de daværende kommuner, som angav andelen af enfamiliehuse med værdier over 200 Bq/m3 indeluft, som dengang var det maksimalt anbefalede radonniveau i boliger.

Ud fra kortlægningen regnede man sig frem til , at 4,6 procent af de danske boliger, svarende til 65.000 huse, havde et radonniveau over det anbefalede. 

Der er sket meget med boligmassen siden da. Blandt andet blev der indført krav om radonsikring i Bygningsreglementet i 1995, og i 2010 blev kravene skærpet yderligere. De skærpede krav har, ifølge forskning fra Statens Byggeforsknings institut, haft en effekt. Boliger opført efter 1995 har således en mindre risiko for at have for høje mængder radon i indeklimaet, og risikoen er yderligere minimeret for boliger opført efter 2010.

Radonkort er kun et pejlemærke

Radonkortet kan kun bruges til at give et praj om, hvorvidt din bolig befinder sig i et område, hvor der kan være mange bygninger med et højt indhold af radon i indeklimaet. Det skyldes, at der kan være en stor lokal variation, og radonindholdet kan svinge en del fra bygning til bygning. Mængden af radon i den enkelte bygning afhænger, som nævnt, blandt andet af, hvordan og hvornår bygningen er opført. Kortet kan altså ikke fortælle noget specifikt om mængden af radon i netop din bolig. 

Blandt mange faktorer afhænger indholdet af radon i boligen også af, hvor tæt din bolig er mod jorden. Har bygningen kælder, vil koncentrationen af radon sandsynligvis være størst i selve kælderen og knap så højt i stueetagen. Bor du i etageejendom, vil du med størst sandsynlighed ikke have forhøjede niveauer. Jo højere oppe i en bygning, du er, jo mindre er sandsynligheden for at finde høje niveauer.

En tommelfingerregel er, at en radonundersøgelse er særlig relevant for ældre huse samt for huse, hvor kælderen bliver benyttet til længerevarende ophold.

Nyt kort for radon i Danmark - klar i 2020

I 2020 eller senest 2021 kommer et nyt radonkort som supplement til det eksisterende kort. Det er baseret på nyere data på radonmålinger foretaget i hel Danmark og for forskellige hustyper.

Formålet med den nye kortlægning er at få et mere præcist billede af forekomsten af radon for hver kommune og område i Danmark.

Statens Byggeforskningsinstitut står bag kortet, og benytter blandt andet data indsamlet af Videncentret Bolius.

Hvad er grænseværdien for radon?

I dag er den anbefalede grænseværdi i Danmark sat til 100 Bq/m3 indeluft på baggrund af Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger. Det er også den grænseværdi, der blev indført i Bygningsreglementet BR10 og har været gældende krav til nybyggeri sidenhen.

Ligger niveauet i boligen over grænsen på 100 Bq/m3 indeluft, anbefaler myndighederne, at der iværksættes enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Enkle og billige foranstaltninger er ofte bedre ventilation i boligen eller tætning af konstruktioner de steder i en bygning, hvor der med størst sandsynlighed er en stor radonindtrængning.

Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefales der mere effektive foranstaltninger, hvilket kan være at opføre en radonmembran i husets konstruktioner mod jord eller installere et radonsug, som fjerner radon fra undergrunden, før den trænger ind i boligen..

Hvordan undersøger du, om der er radon i boligen?

Når du skal undersøge dit hjem for radon, er det vigtigt, at du får målt årsmiddelværdien. Det er den værdi, der bliver brugt til at vurdere, om et niveau er for højt, og om der er behov for radonsikring.  

Der findes en række firmaer, som sælger radontests. Skal du have foretaget en måling er det vigtigt at vælge et produkt, hvor du får beregnet din årsmiddelværdi ud fra en langtidsmåling.

Typisk koster en radontest mellem 360-700 kr. afhængig af, hvor mange rum, der skal måles i.

En måling tager 2-3 måneder og skal foretages i fyringssæsonen fra oktober til april, hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. Det er målinger foretaget i denne periode, som årsmiddelværdien beregnes ud fra.

En radonmåling foregår ved, at målefirmaet sender radonmålerne til dig med posten. Hernæst skal du selv sørge for at placere dem i forskellige opholdsrum i dit hjem ud fra den anvisning, der følger med målerne.

Når måleperioden er slut, sender du målerne afsted til analyse, hvorefter du vil modtage dit resultat. 
Statens Byggeforskningsinstitut, der står bag den danske anvisning til måling af radon, anbefaler, at man anvender radonmålere af dosimetertypen. Et dosimeter er en lille plastikboks på størrelse med en tændstikæske, som kun kan anvendes én gang.

Det er vigtigt, at du følger instruktionerne, der følger med målerne og fx sørger, at målerne ikke udsættes for kraftige luftstrømme eller høj varme, da det kan påvirke resultatet.

Du kan læse mere om korrekt placering af måleudstyr i den anvisning Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udarbejdet om radonmåling.

Hvordan begrænser du koncentrationen af radon i boligen?

Du har flere muligheder for at reducere luftens indhold af radon.

Ligger niveauet mellem 100 og 200 Bq/m3 indeluft, vil en række enkle løsninger normalt være tilstrækkelige. Overstiger niveauet 200 Bq/m3, bør du overveje at iværksætte mere effektive tiltag, hvis du vil have niveauet under det anbefalede. 

Første og fremmest er det vigtigt at sikre et ordentligt luftskifte. Når der bliver tilført luft udefra, fortyndes luften indenfor, hvorved koncentrationen af radon bliver mindre. Bygningsreglementet stiller krav til, at luften skiftes ud til det, der svarer til en halv gang i timen. Selvom du bor i et ældre hus, der blev opført på et tidspunkt, hvor dette krav ikke gjorde sig gældende, er det en god idé at forsøge at opnå dette luftskifte. Ud over at nedbringe mængden af radon, skaber det generelt et bedre indeklima. 

Du kan fx etablere friskluftventiler i de enkelte rum, hvis boligen ikke allerede er udstyret med sådanne. Endelig er det en god idé at have mekanisk udluftning i form af emhætte i køkkenet samt udsugning på badeværelset. Et varmegenvindingsanlæg kan også være med til at sikre luftskiftet.
Et godt luftskifte har ikke kun betydning for radon, men er i det hele taget med til at sikre et godt indeklima i boligen.

Har boligen kælder, kan du undersøge kældergulv og -vægge grundigt for revner og andre utætheder, tætne dem og sikre dig, at døre mellem kælder og beboelse lukker tæt. For huse uden kælder eller krybekælder, men med gulv opbygget som terrændæk mod jord, bør du sikrer, at gulvkonstruktionen er lufttæt. Det gælder også omkring rørgennemføringer, som fx afløb og varmerør.

Overstiger radonindholdet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive løsninger, såsom etablering af et radonsug eller en radonmembran.

Hvad siger bygningsreglementet om radon?

Bygningsreglementet 1995 var det første bygningsreglement, der opsatte anbefalinger og krav med hensyn til radon.

I 1998 blev krav til radon ligeledes indført i bygningsreglementet for småhuse. Småhuse omfatter enfamiliehuse – herunder kæde- og rækkehuse.

Kravet i både 1995 og 1998 var, at bygningskonstruktioner mod undergrunden skulle udføres lufttætte for at forhindre radonindtrængning. I den tilhørende vejledningstekst for småhuse blev det anbefalet, at man skulle iværksætte enkle og billige forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet var mellem 200 og 400 Bq/m3 og mere effektive forbedringer, når radonindholdet oversteg 400 Bq/m3.

For nybyggeri blev det i 1998 anbefalet, at radonindholdet ikke oversteg 200 Bq/m3 indeluft.

Siden 2010 (BR10) har kravet i bygningsreglementet været, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige 100 Bq/m3. Det gælder både for bygningsreglementerne BR10, BR15 og BR18.

Det er bygherren, hvilket enten er dig som boligejer eller leverandøren af huset, der har ansvaret for, at reglerne i bygningsreglementet overholdes, når der bygges nyt.

BYG-ERFA

BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.

Her kan du se hvor og hvordan du anvender radonmembraner