Rækkehus, kædehus eller klyngehus?

Rækkehus: Flere end to enfamiliehuse er bygget sammen i en række med lodret adskillelse mellem de enkelte boliger. 

Kædehus: Flere enfamiliehuse er bygget sammen forskudt for hinanden, så de i skellet kun delvist er bygget sammen. Boligerne kan også være forbundet med en fælles garage, et udhus eller en lignende sekundær bygning.  

Klyngehus: Flere enfamiliehuse er bygget sammen i en gruppe. Det kan fx være række- eller kædehuse formet omkring en fælles grønning.

Kilde: Fagekspert og arkitekt Tine Nielsen, Videncentret Bolius

De sidste fem år har der været en stigende efterspørgsel på rækkehusbebyggelser, hvor beboerne bor dør om dør i mindre boliger, men kan lave større armbevægelser på fællesarealer og i fælleshuse. Bebyggelser, hvor du kan lukke døren og være privat, men til enhver tid vælge fællesskabet til.

Sådan siger Elena Astrid Rojas, arkitekt MAA og partner hos tegnestuen Vandkunsten. 

Rækkehuse tiltrækker børnefamilier og seniorer

Rækkehuset som boform tiltrækker især børnefamilier og 50+-generationen, tilføjer hun. Børnefamilierne, fordi der til rækkehuset som regel hører en lille terrasse, fælles gårde eller grønne områder, hvor børnene frit kan løbe ind og ud og samtidig have flere voksne øjne på sig.

Populariteten hos seniorerne skyldes især, at flere ikke ønsker en alderdom i ensomhed, men et netværk af om end ikke venner, så gode naboer tæt på, som skaber tryghed, og som man kan dyrke sine interesser med. 

Fællesskab og privatliv i rækkehuse

Tegnestuen Vandkunsten har i mange år arbejdet med arkitektur, der danner udgangspunkt for sociale fællesskaber. Det har altid været en del af firmaets dna, men som i disse år rammer ned i en herskende boligtendens.  

– Vi har altid haft fokus på fælleshuse i større bebyggelser. Fælleshuse, hvor beboerne kan være sociale sammen, men som også giver plads til at holde familiefødselsdage, konfirmation og store fester, selvom beboernes private bolig er mere kompakt, siger Elena Astrid Rojas.

– Jeg er ikke sociolog, men min fornemmelse er, at beboerne i rækkehusbebyggelser netop søger den boform, fordi det at have venner og gode naboer, altså et solidt netværk tæt på, er ekstra vigtigt i en fortravlet hverdag. 

1631 - de første rækkehuse

Nyboder er nogle af Danmarks ældste rækkehuse. Byggeriet blev påbegyndt i 1631, og boligerne var for folk med tilknytning til flåden. Men både i store og små byer var det op gennem 1800-tallet normalt, at husene blev bygget, så de hang sammen.

1921 - boligmangel skaber behov

Den første opblomstring af egentlige rækkehuse sker efter 1. verdenskrig (1914-1918), hvor der var mangel på boliger. Blandt kendte rækkehusbyggerier fra perioden er Bakkehusene ved Bellahøj opført fra 1921 til 1923. De i dag fredede og populære huse i halvandet plan er tegnet af Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen, og bygherren var Københavns Almindelige Boligselskab (KAB).

1925 - dyre kvadratmeter

Arkitekt Thorkild Henningsen, der er blevet kaldt rækkehusets fader, står også bag Sundvænget i Hellerup. Mange af hans byggerier havde et socialt sigte. Men det er tankevækkende, at Sundvænget i dag repræsenterer nogle af Danmarks dyreste boliger med priser på op til 20 millioner kr. Det gælder i øvrigt flere af de mere ikoniske og kendte rækkehusbebyggelser omkring København og Frederiksberg.

1943 - boform i forstæderne

Rækkehuset blev fra 1930’erne og i årene frem økonomisk opnåeligt for middelklassen. Et eksempel er Svenn Eske Kristensens bebyggelse i Brøndby, som blev begyndt opført i 1943. Hvert hus var på 84 m2. Salgs­prisen på 17.500 kr. var dog mange penge i 1940’erne, og salget gik så trægt, at kun 28 ud af 52 planlagte rækkehuse blev bygget på én gang. Resten af husene kom til i 1950’erne.

1951 - ikoniske rækkehusbyggerier

En række af landets mest kendte arkitekter har gennem tiden tegnet flere rækkehusbebyggelser. Det gælder bl.a. Arne Jacobsen, der både var med til at bygge Søholm i Klampenborg og selv boede der til sin død. Her står rækkehusene forskudt for hinanden.

1958 - fra rækker til klynger

Rækkehusbyggerier var i begyndelsen oftest ensartede huse på række. Siden formåede arkitekterne at udfordre ensartetheden ved at placere husene forskudt i klynger og kæder. Et par af de fineste eksempler er Jørn Utzons to bebyggelser Kingohusene i Helsingør (1958) og Terrasserne i Fredensborg (1963), hvor de enkelte boligers opholdsrum vender ud mod en såkaldt atriumgård.

1971 - arkitektur, der styrker fællesskab

Forstæderne udbygges med store parcelhuskvarterer, og samtidig skyder store etagebyggerier op bygget efter rationelle metoder. Rækkehuset – eller snarere gård- og klyngehuse – har dog arkitekternes interesse som et eksempel på boliger, der tager udgangspunkt i menneskers behov, og hvor der lægges op til fællesskab og aktivitet mellem naboerne. Et eksempel fra tiden er Tinggården i Herfølge.

2006 - vand i stedet for have

Vandudsigt er ofte mere efterspurgt end store haver i dag. Kanalhusene i Nykøbing Sjælland, der består af i alt 27 enfamilehuse i to plan, er et eksempel på et moderne rækkehuskompleks. Her er den typiske gårdhave erstattet af eget vand lige uden for døren. En beliggenhed, der ansporer til at dyrke forskellige former for vandsport. Byggeriet er opført i 2006 og 2007 
og tegnet af Arkitema.

Flere generationer bor sammen i rækkehuse

Den fornemmelse bliver bakket op af ejendomsmægler og valuar Heidi Meyer-Karlsen, som har medvirket i DR’s ”Hammerslag”. 

– Vi har mange købere, der leder efter steder at bo, hvor de kan være flere generationer enten i samme bygning eller i samme bebyggelse. Bedsteforældrene vil gerne hjælpe til med børnebørnene, for de kan se, at forældrene har svært ved at få tiden til at slå til, og så kan alle se fidusen i også følelsesmæssigt at være tæt på hinanden. Folk ønsker at udleve en livsstil, som vi ellers før i tiden tænkte hørte sydeuropæerne til, lyder det fra ejendomsmægleren.

Klimavenligt med muligheder

I dag er træbaserede boksmoduler en almindelig måde at bygge rækkehuse på, fordi det er effektivt og økonomisk. 

Arkitekt Elena Astrid Rojas og kollegerne på Vandkunsten forsøger dog at tænke ud af boksen, og opfatter boksbyggeri som et byggesystem, der kan forskydes og varieres med store tagudhæng, skrå tage, kviste og indhak, tagterrasser og karnapper, der alt sammen giver variation. At rækkehuse deler en del af facaden og ligger tæt, er et plus på klimasiden, fordi der spares varme. 

Stuer vender mod det grønne, køkkener mod fællesarealer

Ud over klimahensyn placerer Vandkunsten som regel stuer, så de ligger ud mod et langt kig eller vender mod noget grønt, noget landskabeligt. Køkkenerne vender derimod ligesom hoveddøren oftest mod fælles grund. 

– Det skaber tryghed, at naboerne kan se, hvis nogen går ind ad din hoveddør, som ikke er dig. Ligesom det faktisk er rart at have noget at kigge på, mens du laver mad, forklarer Elena Astrid Rojas. 

Rækkehuse sælges hurtigt og dyrt

Tal fra boligsiden.dk viser, at rækkehuse i december 2019 havde en gennemsnitlig liggetid på 124 dage, hvor den for villaer var på 163 dage.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et rækkehus i december 2019 var på 20.698 kr., mens en villa lå på 13.607 kr. 

Prisen er for begge boligtypers vedkommende steget siden året før, men for rækkehuse en del mere end for villaer.

Rækkehuse bliver til bofællesskaber

Hun tilføjer, at der er flere nye tiltag i gang generelt inden for rækkehusbebyggelser. 
For det første kommer flere fremtidige købere til at betragte rækkehuset som bofællesskaber, der består af kompakte huse, men med flere fælles arealer end tidligere set. Det betyder, at det er en slags fælles grund, som du køber en anpart i. 

For det andet forsøger arkitekter ihærdigt at udfordre rækkehusets begrænsning, der hedder for lidt plads og nul mulighed for udvidelse. En realitet, der er svær at komme udenom, hvis familien har flere end to børn, eller rækkehuset lige pludselig skal rumme et par med mange sammenbragte børn. 

Inspiration fra Kartoffelrækkerne

Her henter arkitekterne hos Vandkunsten inspiration fra byggeriet Kartoffelrækkerne på Østerbro i København. 

– Det er små etager, hvor det er muligt at sælge en eller to etager fra og købe samme til. På den måde kan du eje den del af boligen, som du har behov for, og der er mulighed for at indrette sig, så flere generationer kan bo sammen. Det giver stor anvendelighed og fleksibilitet, og det er elementer, som vi forsøger at overføre til moderne rækkehusbebyggelser, fortæller Elena Astrid Rojas. 

Fordele ved rækkehuse

Ifølge arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius, Tine Nielsen, er det ikke noget nyt, at rækkehuse tiltrækker mange danskere. 

– Det er jo en boform, hvor man både får fordelene ved et hus med en lille have, men samtidig lejlighedens fordele ved mindre vedligeholdelse. Set ud fra et byggemæssigt perspektiv er det også en både billig og ressourcebesparende måde at bygge på, fordi du bygger husene sammen og skal bruge mindre plads, siger hun.

Rækkehuse – både til eje og leje

Rækkehusene skød især op mange steder omkring hovedstaden og de større byer i 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, hvor der stadig var mangel på byggematerialer som følge af 2. verdenskrig.

– Det var fine murstensbyggerier, og i dag har du både mange almene lejeboliger og ejerboliger, der er bygget som rækkehuse. Dengang var der stor boligmangel, og mange flyttede ud til forstæderne til den friske luft.

–  Senere tog det industrialiserede byggeri over med fx store etagebyggerier i Høje Gladsaxe og syd og vest for København. Her blev etagebyggeriet ofte kombineret med lidt større række- og gårdhavehuse. Men rækkehuset er stadig en populær måde at bygge på. Det ser vi især omkring alt nybyggeriet i København, fortæller Tine Nielsen.

Nye rækkehuse med tilkøb af ydelser

Behovet for rækkehusbyggeri i dag er især stort hos den ældre generation, mener ejendomsmægler Heidi Meyer-Karlsen. I takt med, at vi bliver ældre, sidder flere både par og enlige i store parcelhuse og drømmer om at flytte til noget mere overkommeligt med en have på størrelse med et frimærke. 

Også mange børnefamilier fortæller hende, at de ønsker et rækkehus, fordi det kræver mindre vedligehold end en større villa og giver luft i budgettet til fx at kunne rejse mere. 

Ejendomsmægleren tror derfor, at vi i fremtiden vil se flere bebyggelser udformet som små samfund med fælles beboerhuse og muligheden for at kunne tilkøbe ydelser, der matcher hver enkelt beboers behov. 

– Der er ved at skyde en rækkehusbydel op tæt på Helsingør, der retter sig mod både børnefamilier, singler, ældre og par, hvor beboerne kan tilkøbe forskellige ydelser. Og det er altså smart, hvis vi i fremtiden kan bo flere segmenter sammen og fx købe en pakke med tre ugentlige fællesspisninger og rengøring, og så i øvrigt også være med i diverse hobbyklubber beboerne imellem, siger Heidi Meyer-Karlsen.