Boligen kort

Marthe Dam Lundsgaard, 57 år, og Lars Lundsgaard, 58 år, samt Lasse, den yngste af parrets tre sønner.

Rækkehus fra 1957, oprindeligt ejet af Odense Kommune, på 140 m2 bolig inkl. tilbygning + 200 m2 have inkl. skur og forhave.

Hører man ordet pensionistbolig, ledes tankerne for mange hen på et hus uden trapper og med lidt for behagelige møbler, tykke gulvtæpper og broderier i alskens former og farver. 

Men sådan forholder det sig ikke hos Marthe Dam Lundsgaard og Lars Lundsgaard. Langtfra faktisk.    

Trapper er der masser af, møblerne og gulvene er af solide danske træsorter, og broderierne er udskiftet med buster af blandt andet en helfigur af en nøgen Afrodite, diskrete Tintin-figurer og design fra både Danmark og udland. 

Alligevel betegner ægteparret, der stadig kun er i slutningen af 50’erne, boligen som deres pensionistbolig.

– Vi kommer på sigt til at bruge meget mindre tid på vedligeholdelse og rengøring end tidligere. Desuden vil alt, hvad vi kommer til at lave her, være drevet af lyst, fremfor, hvad vi skal. Så vi bliver helt sikkert boende her i mange år, siger Marthe Dam Lundsgaard.

Det tog os 17 år at istandsætte det gamle hus, og vi manglede stadig meget. Men i vores nye hus bliver vi færdige med tingene.

Marthe Lundsgaard

Fra landejendom til seniorvenligt rækkehus

At Marthe og Lars fremover kommer til at bruge mindre tid på at rense tagrender, male vinduer og slå græs med mere, kommer næppe som en overraskelse, når man ser på deres tidligere bolig – en 300 m2 stor villa på landet med tilhørende 1.000 m2 have. 

Dermed blev ægteparrets hus og have med ét formindsket til omkring en tredjedel, da de flyttede ind i rækkehuset i Odense i 2015.

– Det tog os 17 år at istandsætte det gamle hus, og vi manglede stadig meget, vi gerne ville nå. Men i vores nye hus bliver vi færdige med tingene, siger Marthe.

Ejernes bedste downsizing-råd

  • Bliv inspireret. Det er ikke nemt at downsize, men få inspiration fra andres projekter gennem magasiner, Instagram samt nabo- og havebesøg og udenlandsrejser.
  • Smid ud. Og gør det igen. Flere ting kan rumme minder, så vær ikke sentimental, når du smider ud. 
  • Upcycle. Brug ting fra det tidligere hus på en ny måde i din nye bolig. Dermed kan du beholde minderne, men på en ny og måske mere pladsbesparende måde.
  • IKEA-hack. For at udnytte den mindre plads bedst muligt, kan du med fordel lave IKEA-hacking, hvor du tager et produkt og tilpasser det dine behov og pladsmuligheder.

Downsizing tog flere år

Selve arbejdet med at forberede sig på en mindre bolig – downsize, som det hedder på nudansk – begyndte, flere år før de overhovedet fik nøglerne til deres nye rækkehus. 

Når man flytter fra 300 m2 bolig og 1.000 m2 have til henholdsvis 135 inde og 200 ude, skal man nemlig huske især én ting: Skil dig af med dine ting.

– Vi startede et par år før med at smide ud. Og vi var ikke sentimentale, for vi vidste, at vi ikke kunne få det hele med. Vi valgte dog at beholde lidt for meget, så vi kunne se det nye sted an – hvad fungerer her, og hvad gør ikke – og så har vi skilt os af med en masse igen, siger Marthe.

Den største udfordring for parret ved at flytte fra børnenes barndomshjem og de mange minder var ikke at downsize og smide ud, men at overbevise familien om, at valget var det rigtige. Men parret har ikke fortrudt. 

– Vi har en fælles interesse i at prøve noget nyt af – og på samme tid elsker vi udfordringer. Og det har vi så sandelig fået her, siger Marthe.

– Og så er det morsomt at se, hvor forskelligt vi løser have- og boligindretning, selvom rammerne i rækkehusene er ens, tilføjer Lars.

Galleri: Se hele forvandlingen her

Tilbygning giver mere lys og luft

Da parret flyttede ind i 2015, var der stort set ikke ændret noget ved huset i 40 år, hvor den seneste beboer flyttede ind. Men siden da har de haft travlt.

Først kom en tilbygning på 20 m² med udgang direkte til en forhøjet træterrasse. Dernæst blev væggen ind til køkkenet revet ned, så der nu er et moderne køkken-alrum med rå murstensvæg i køkkenafdelingen. Det gamle badekar på badeværelset blev fjernet og erstattet med en bruseniche. Desuden fik alle rum og gange fjernet flere lag tapet samt gulvtæpper efterfulgt af en omgang gulvafslibning, og til sidst fik vægge og lofter et par gange maling eller tre. 

Undervejs i processen blev haven også lagt om. En omlægning, der endnu ikke er helt i mål. 

– Vi arbejder meget i ruminddelinger, især rektangulære former samt i højden, da det giver mulighed for at bruge selv en lille have som vores på forskellige måder, siger Lars og uddyber:

– Det giver nogle helt andre udfordringer at anlægge en lille have. Man bruger mindre tid på at passe den, men bruger til gengæld mere tid på at være kreativ.

Hør om parrets haveindretning

Tag med på en tur i rækkehushaven hos Marthe og Lars i Bolius’ Podcast ’Mig og min have’. Hør afsnittet herunder eller abonnér på podcasten i fx iTunes eller Podcast Addict.

Have er blevet naturligt frirum

Kreativitet skulle der til, når målet med haven var at få et kreativt frirum med plads til skovens dyr, planter og med mulighed for at nyde roen. 

Da de flyttede ind, var størstedelen af haven fyldt med flere tons fliser, små, hvide sten og granitskærver. De få grønne træer og buske, der trods alt stod i haven, var beskåret i en større grad og trængte derfor til et par hjælpende grønne fingre. De fingre sidder på Marthe og Lars.

Ligesom indenfor er der sket en større forvandling i den relativt lille rækkehushave. Seneste projekt er en kilde til havens bassin.

– Vores yndlingssted i haven er stenterrassen. Her får vi naturlig skygge fra dronningebusken og har samtidig udkig til bassinet, hvor kilden giver en beroligende rislen. Kilden løber i betonrender, som jeg har støbt, og i enden af renden er der monteret en zinkkam, som kan justere lyden, fortæller Lars.

Rækkehuset ligger som det yderste i kvarteret og har ingen naboer til to af siderne – i stedet er grunden flankeret af store, grønne træer samt en cykel- og gangsti. 

– Flere naboer mener, at det er den dårligste grund, for klokken 19 er solen væk, men netop skoven er årsag til, at vi valgte det her hus. Her er der dyreliv, og vi har mere ro. Faktisk har vi fået mere ro ved at flytte ind til byen, for vi er kommet længere væk fra trafikken end i vores tidligere hus, siger Lars.

LÆS OGSÅ: Boligreportager

Huse til arbejderfamilier

Rækkehusene, hvor Marthe og Lars bor, er bygget af Jens Preben Koch, som var en af de største byggematadorer i dansk historie. 

I løbet af 1950’erne og frem til 1970’erne opførte han ca. 12.000 huse. Størstedelen af dem ligger i Odense, hvor det vurderes, at han står bag 20 procent af byens boliger. Målet for Jens Preben Koch var at bygge huse, som almindelige arbejderfamilier havde råd til. Derfor indførte han også månedlig fremfor årlig terminsbetaling, hvilket gjorde det nemmere at styre for familierne, der oftest havde boet til leje før. 

Boligen, som Marthe og Lars bor i, blev bygget for Odense Kommune i 1957 i den nye bydel Hinderuplund. Rækkehusene blev lejet ud til børnefamilier af tjenestemænd fra politiet, postvæsnet, statsbanerne og lignende. Først i det nye årtusinde er Odense Kommune begyndt at sælge boligerne.