Rust på bestik fra opvaskeren

Vi har et stort problem med at der kommer rust på vore rustfri knivbestik, når det kommer i opvaskemaskinen.

Vi vasker altid eddike og citronsaft af alt, hvad der kommer i opvaskeren.

Hvad kan vi gøre?

 

Hilsen

Jørn B.

Hej Jørn B.

Rustpletterne skyldes at der er kommet rust i opvaskemaskinen - flyverust – der sætter sig som pletter på det rustfrie bestik. 

Flyverust opstår hvis man vasker f.eks. jern, andre ting der er angrebet af rust som rustfrit stål der er ætset i overfladen af syre eller salt i opvaskemaskinen – rusten kan også stamme fra trådkurve af metal hvor overfladebehandlingen er skadet. 

Rusten sætter sig så i opvaskemaskinen flyver rundt og sætter sig på for eksempel rustfrit stål når du vasker op.

Flyverusten kan gemme sig i vaskemaskinen i længere tid, hvis du ikke fjerner den ved at lade en tom maskine køre gennem et vaskeprogram med citronsyre i stedet for opvaskemiddel.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden